Krigen, kunsten og Guernica

I anledning af julen kunne vi her i Danmark og Sverige nyde synet af jagerfly på himlen. Til sammen dannede de en form som et juletræ. 

Det er åbenbart en tradition i Sverige, og selvfølgelig også ganske uskyldigt. Måske endda betryggende, sådan at betragte vores materiel, der gerne skal sikre os freden. 

For fjenden kan sådan en kavalkade af buldrende fly virke helt anderledes. 

Den 26. april 1937 blev den baskiske by Guernica tæppebombet. Der blev anvendt tre forskellige slags bomber i aktionen: ‘almindelige’ eksplosive bomber, bomber med splinter og brandbomber. 

Hvad der i grunden var hensigten med angrebet, og hvor mange der blev dræbt, indgår i en verserende debat, hvor datidens estimater omkring antallet af civile døde nok var overdrevne. Sandheden er som bekendt det første offer i en krig. 

Uomtvisteligt er det imidlertid, at Guernica blev sønderbombet, og at mange civile mennesker måtte lade livet. 

Hjælp fra både Hitler og Mussolini

Angrebet var en del af den spanske borgerkrig, der blev indledt året forinden med den fascistiske nationalist Francisco Franco i spidsen. 

Han fik hjælp fra både Tysklands Adolf Hitler og Italiens Benito Mussolini, der begge så en fordel i at støtte ham i det, som de mente var en kamp mod udbredelse af socialisme - og kommunisme. 

Læs også:Omringet af dissidenter

For de spanske nationalister og de tyske og italienske fascister, var den republikanske spanske regering et kommunistisk spøgelse. 

Men det var samtidig også en mulighed for fascisterne til at indlede nogle eksperimenter i det, der senere er blevet betegnet som blitzkrig. 

Guernica har en særlig betydning for den baskiske befolkning

Ved at deltage i borgerkrigen kunne de eksperimentere med helt nye taktikker, der handlede om at lamme, chokere og overraske fjenden ved at rykke hurtigt fremad. 

Guernica har en særlig betydning for den baskiske befolkning, men samtidig var byen en art bufferzone, der skulle sikre en mere besværlig tilgang til Bilbao. 

Byen havde også tre våbenfabrikker, og dens placering var på daværende tidspunkt ikke ret langt fra selve krigszonen, hvor nationalisterne og republikanerne var i kamp.

Selve dagen var en markedsdag, og selvom det er uklart, om den traditionen tro i virkeligheden blev realiseret, fordi befolkningen var blevet frarådet at afholde den, er det helt sikkert, at mange civile var til stede på gader og stræder. 

Selve angrebet bestod af adskillige bombeangreb fra forskellige fly, hvoraf de sidste angreb blev udvirket af de spritnye, tyske Messerschmidts. 

Picasso blev modstander

Året forinden var den spanske kunstner, kubisten og surrealisten, Pablo Picasso, blevet anmodet om at kreere et kunstværk, der skulle fremvises på den spanske pavillon til verdensudstillingen i Paris 1937. 

På daværende tidspunkt boede Picasso i Paris, og mens han spekulerede over, hvad han skulle kreere, blev hans hjemstavn, Málaga, udsat for bombeangreb. Også byen, hvor hans familie boede, blev udsat for angreb. 

Kunstmuseet Prado i Madrid, som Picasso var protektor for, var også blevet angrebet og beskadiget, og den spanske befolkning udførte en redningsaktion for at sikre de uvurderlige kunstværker, der delvist lykkedes, men med visse ødelæggelser. 

Topbillede

Disse tab gjorde, at Picasso, der ellers var politisk uafhængig, i stigende grad blev en arg modstander af Francos nationalistiske bevægelse. Da han hørte om angrebet på Guernica, blev han inspireret til sit værk, der fik titel efter byen. 

Selve værket er på mange måder ikonografisk et så træfsikkert værk. Det giver fuldt ud mening, at det helt frem til i dag står som et af Picassos hovedværker. Motivet er et gruopvækkende, delvist kubistisk og delvist surrealistisk, vidnesbyrd om eksplosionernes kaotiske ødelæggelseskraft. 

Samtidig refererer værket også til arven fra blandt andre Goya, der også tegnede effekten af eksplosioner i forbindelse med krig. 

Læs også:Goyas skrækscenarier viser os krigens katastrofe

De fleste historikere mener, at selve bombeaktionen mod Guernica var et intenderet forsøg på at skabe terror, med ønsket om at skræmme den spanske befolkning til at kapitulere. 

Andre historikere mener derimod, at aktionen blot var mislykket, eftersom de mest betydelige og strategiske mål, der bestod af ødelæggelse af broer og veje, samt ødelæggelse af fabrikker, blot ved en fejltagelse blev skånet. 

Et år før München-aftalen 

Angrebet blev et massivt symbol på den tid, som hele Europa gik i møde, og der er slet ingen tvivl om, at selve strategien med at sikre luftrummet, gennem tæppebombning, var skelsættende. 

2. Verdenskrig blev en krig baseret på en langt mere mobil strategi end slagmarkerne i skyttegravene, der havde domineret 1. Verdenskrig. 

Læs også:Hvad Finland kan lære os om at håndtere truslen fra Rusland

Selve fremvisningen af 'Guernica' har også stor betydning for hvorledes vi bør se på datiden. 

Verdensudstillingen i 1937 løb af stablen blot et år før man indgik München-aftalen med Hitler, hvor Neville Chamberlain blindt forestillede sig, at hvis Nazi-Tyskland blot fik Sudeterlandet, så ville det sikre fred i vor tid. 

Alene den kendsgerning, at Tyskland og Italien deltog så aktivt i den spanske borgerkrig, burde have sikret, at en så naiv tilgang til politik, i dag kaldet for appeasement-politikken, ikke var mulig. 

Topbillede

Under selve fremvisningen af Picassos værk, der i sig selv må have været bizart, eftersom borgerkrigen rasede, var stormagterne Tyskland og Rusland også helt oppe på den øverste, propagandistiske klinge. 

Hver især var de blevet tildelt en plads på udstillingsgrunden således, at de var konfronteret hinanden. Begge lande ønskede at give eksplicit udtryk for deres respektive ideologier, dvs. fascismen og kommunismen. 

Topbillede

Hitlers stadsarkitekt, Albert Speer, havde fået opsnappet russernes planer for udformning og dimensioner af deres monument, hvilket gjorde, at han sikrede, at det tyske monument blev højere, så det på den måde kunne ‘skue ned på’ russernes. 

Speer kreerede et nyklassicistisk monument, der på mange måder var indbegrebet af den nazistiske arkitektoniske grundidé. 

Læs også:Bog om norsk landsforræder og nazist handler også om vores samtid

Russerne skabte et monument, der både var heroisk og i en stil, der indeholder dele er den konstruktivistiske stilart, der dengang var fremherskende. Begge monumenter indeholdt skulpturer af mennesker, der er afbildet heroisk. 

Set herfra, i eftertidens klarere lys, var det evident, at man ikke gik fredeligere tider i møde. Og selvom det som skete i Spanien havde verdens bevågenhed, spillede det ikke nogen samlet, sikkerhedspolitisk rolle i den internationalt verserende debat. 

Den faldende soldat

Der var ellers mange eksempler på, hvad fremtiden ville bringe. Og skulle man være usikker på, om et abstrakt og symbolsk kunstværk som Picassos var troværdigt, kunne man i stedet ty til de mange fotojournalisters billeder, der flød ud af det borgerkrigshærgede land. 

Her især den mesterlige fotojournalist, Robert Capa, der i 1936 tog et fotografi af en soldat, der blev skudt i hovedet. Dette fotografi er blevet hyldet og hædret, og mange mener, at det er verdens bedste krigsfotografi. 

Det blev allerede dengang vist i et utal af aviser og magasiner verden over, og det har inspireret til adskillige monumenter sidenhen. 

Topbillede

Der er bare et problem: siden 1970’erne er der blevet sået tvivl om ægtheden af fotografiet. Her især om det blev taget på den lokation, som Capa selv havde fortalt var tilfældet. 

Også identiteten på den faldende soldat er der blevet sået tvivl om. Og så er tvivlen selvfølgelig opstået, om fotografien måske endnu er iscenesat. 

Europa gik op i flammer igen

Sandheden er, som sagt, det første offer i en krig. Men samlet set, så var fotojournalisternes utallige billeder fra borgerkrigen i Spanien troværdige - og gruopvækkende. Men resten af verden havde altså ikke kræfter til at stoppe blodbadet og kupforsøget. 

Tyskland og Italien kunne frit eksperimentere med deres nye strategier for krig, og nogle af resultaterne fik andre lande og byen at mærke. Senere blev den polske by Warszawa tæppebombet på samme måde, som det var tilfældet med Guernica. 

Må julefreden sænke sig

Krigen mellem fascisterne og kommunisterne spidsedes til, og de skrøbelige, demokratiske nationer formåede ikke at holde skansen. Europa gik op i flammer igen. 

Om man fejrer julen med jagerfly, der fejer gennem luftrummet i juletræsformation, eller foretrækker andre former for hygge, er op til hver enkelt. 

Sikkerhedspolitikkens betydning vil under alle omstændigheder ikke mindskes selv nu, her midt i højtiden. 

Må julefreden sænke sig over land og by. 

Dette er sidste del af miniserien om krigen og kunsten, set i lyset af konflikten med Vladimir Putins Rusland og krigen i Ukraine.