Kritik: SPD har fremmedgjort arbejderne

Det er ikke kun den aktuelle utilfredshed med den førte indvandringspolitik, der presser de tyske socialdemokrater. Partiet har de sidste mange år ikke kæmpet for økonomisk retfærdighed, og derfor har arbejderne vendt partiet ryggen, lyder vurderingen.
Foto: SPD-formand Sigmar Gabriel og forbundskansler Angela Merkel

De tyske socialdemokrater har de seneste ti år blødt vælgere til både højre og venstre. Forrige weekends delstatsvalg i tre tyske delstater gav ikke kun et hak i tuden til Angela Merkels CDU, men også lussinger til socialdemokraterne i SPD.

Helt galt gik det i de nylige delstatsvalg i Saxen-Anhalt og Baden-Württemberg. I begge delstater fik SPD kun lige godt 10 procent af stemmerne, og måtte i begge stater ikke kun se sig klart slået af CDU, men også af det nye, indvandrekritiske og højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD).

SPD har de seneste år igen indtaget rollen som ’lillebror’ i koalitionen med Merkels CDU, en rolle partiet også havde fra 2005 til 2009. På 14 er år partiet gået fra at have opbakning fra knap 40 procent af tyskerne, til ved seneste valg kun at have opbakning godt 20 procent ifølge de seneste nationale meningsmålinger. Og trods Merkels mange kvaler, så er der intet tyder på, at forbundsdagsvalget til næste år vil bringe socialdemokraterne nærmere kanslerposten.

Arbejderbyer gik til højrepopulister
Det store nederlag er efterfølgende først og fremmest blevet forklaret med brede befolkningsgruppers utilfredshed med den udlændingepolitik, som CDU-SPD-koalitionen fører. Merkels berømte ”Vi klarer det” er ikke gået lige rent ind alle steder, og hvis man skal tro magasinet Politico, har det især skabt utilfredshed blandt traditionelle arbejdervælgere.

Et arbejderkvarter i udkanten af Mannheim (Baden-Württemberg) fremhæves som kerneeksemplet på SPD politiske nedtur. Kvartererne har traditionelt stemt socialdemokratisk, men for første gang i 64 år formåede socialdemokraterne ved det nylige valg ikke at blive største parti i området. Det blev i stedet AfD.

De lokale SPD-kandidater, som Politico har talt med, er da heller ikke sene til at placere ansvaret for tilbagegangen hos partiledelsen i Berlin: ”Jeg hører mange i valgkredsen sige, at ’Vi har ikke ret mange penge, men alligevel bruger vores regering alle pengene på flygtninge’”, som en lokal kandidat udtrykker det.

SPD taler ikke længere om økonomisk retfærdighed
Ifølge Matthias Micus fra Georg-August-Universität Göttingen handler arbejdernes farvel til SPD dog ikke kun om flygtninge, men også om den økonomiske fordelingspolitik:

”Spørgsmålet om retfærdig fordeling af penge og ressourcer dominerer ikke længere den socialdemokratiske politik”, fortæller han til Politico. I stedet har SPD beskæftiget sig med andre politiske emner, som ligger langt fra traditionelle arbejdervælgere:

”At være 'til venstre' på den måde, som SPD forstår det i dag, handler ikke længere primært om økonomiske spørgsmål, men meget mere om kulturelle emner som kønspolitik, beskyttelse af minoriteter, kulturel mangfoldighed eller indvandring. Det har ført til en fremmedgørelse af SPD fra sin traditionelle vælgere”, mener han.

Ses der på SPD’s stemmetal ved valgene til Forbundsdagen siden Anden Verdenskrig, er det også tydeligt, at nedturen for SPD begyndte længe før den aktuelle flygtningekrise.

spd opbakning

Omkring årtusindeskiftet stod SPD til knap 40 procent af stemmerne. På 15 år er opbakningen næsten halveret, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger. Mens AfD i øjeblikket ser ud til at gøre et indhug hos SPD, har det det siden starten af nullerne især været venstrefløjspartiet ’Die Linke’, der har skovlet SPD-stemmer indenbords.

Agenda 2010-reformer årsag til stigende fattigdom
SPD’s tab af vælgere til venstrefløjen er især blevet kædet sammen med reformprogrammet Agenda 2010, der blev gennemført under den seneste socialdemokratiske kansler, Gerhard Schröder. Formålet var at sikre vækst, arbejdspladser og en bedre konkurrenceevne i Tyskland, som dengang gik blev betegnet som ’Europas syge mand’.

Blandt midlerne var blandt andet de kontroversielle Hartz-reformer, der drastisk reducerede arbejdsløshedsunderstøttelsen, ’Arbeitslosenhilfe’, som blev sat ned til samme niveau som kontanthjælp. Samtidig blev det gjort lettere for arbejdsgivere at hyre og fyre medarbejdere.

Reformerne betød stigende vækst og faldende arbejdsløshed. Til gengæld betød de også en drastisk stigning i antallet af fattige tyskere, og at der opstod et lavtlønsarbejdsmarked med ”working poor”, hvor millioner af tyskere lever i fattigdom, selvom de har et arbejde. Andre er nødt til at have flere såkaldte mini-jobs for at kunne betale regningerne, eller være afhængige af offentlig støtte, selvom de er i arbejde.

Seneste indrømmelser er utilstrækkeligt
Efter valget i 2013 fik SPD en række indrømmelser. Blandt andet blev der indført en national bestemt mindsteløn, arbejdsløshedsunderstøttelsen blev hævet en smule, og det blev muligt for personer, der har været mindst 45 år på arbejdsmarkedet, at trække sig tilbage som 62-årige. Det har dog ikke fået vælgerne tilbage til SPD.

Den nuværende SPD-ledelse under Sigmar Gabriel ser i hvert fald ikke ud til at være på sejrskurs. Ifølge en dugfrisk meningsmåling ønsker kun 36 procent af SPD-vælgerne Gabriel som kansler, mens 38 procent af dem faktisk foretrækker Merkel.

SPD’s udfordringer kan altså ligne dem, som socialdemokratiske partier kæmper med over hele Europa, hvor vælgerne flygter til venstre på grund af den økonomiske politik, og til højre på grund af udlændingepolitikken.


Flere artikler om emnet

Annonce