Danmark skal ikke længere have en officiel fattigdomsgrænse. Det fortæller Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann i dag til Jyllands-Posten. Det sker få uger efter, at Venstre stod i spidsen for genindførelsen af den første af de såkaldte fattigdomsydelser, der netop blev kritiseret for at sende tusindvis af familier under fattigdomsgrænsen.

Den nye integrationsydelse betyder, at flygtninge og invadere fremover vil være afskåret fra kontanthjælp de første syv år, de bor i Danmark. I stedet modtager de en ydelse på SU-niveau. AE-Rådet har på baggrund af tal fra Integrationsministeriet beregnet, at alle flygtninge og indvandrere, der fremover kommer til Danmark, det første år vil skulle leve langt under fattigdomsgrænsen.

Værst er det for familier med børn, som bliver særligt hårdt ramt. Eksempelvis en enlig med tre børn vil havne 88.000 kroner under fattigdomsgrænsen det første år, de er i Danmark. Samtidig har Venstre bebudet, at der i nær fremtid vil blive indført et loft over kontanthjælpen. Alt efter hvordan et sådant loft skrues sammen, vil det ligeledes kunne sende familier under fattigdomsgrænsen.

40.000 fattige i Danmark
Den nuværende fattigdomsgrænse blev fastsat af tidligere Socialminister Karen Hækkerup tilbage i 2013. Det skete på baggrund af anbefalinger fra et ekspertudvalg med tidligere overvismand Torben M. Andersens i spidsen. Formålet var at skabe et overblik over fattigdomsproblematikkens omfang og at følge udviklingen over tid.

Fattigdomsgrænsen er defineret som 50 procent af medianindkomsten i Danmark. Medianindkomsten er den ”midterste” indkomst i samfundet, det vil sige at den ene halvdel af befolkningen har en lavere indkomst, mens den anden halvdel har en højere indkomst.

Indkomsten opgøres på husstandsniveau, og korrigeres derfor så der tages højde for ’stordriftsfordele’ i større familier. For en enlig uden børn var grænsen i 2013 på 103.200 kroner, mens den for en familie med to voksne og to børn var på 237.000 kroner.

En person er defineret som ’fattig’, når vedkomne tre år i træk har levet under fattigdomsgrænsen, og ikke har en formue der overstiger 100.000 kroner. Studerende indgår ikke i opgørelsen.

Ifølge den officielle fattigdomsgrænse var der i 2013 cirka 40.000 fattige i Danmark, heraf 7.300 børn. Fattigdommen steg voldsomt op gennem 00’erne, blandt andet som følge af indførelse af starthjælp og kontanthjælpsloft. Afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser i 2012 førte derfor til et fald i fattigdommen på cirka 4.000 personer.

Massiv kritik fra organisationer og tænketanke
Venstre var tilbage i 2013 imod indførelsen af en officiel fattigdomsgrænse. Forklaringen, som gentages i dag af Karen Ellemann, har været, at en økonomisk grænse er et for snævert redskab til at måle, om mennesker lever i fattigdom.

”Det handler i langt højere grad om at sikre mennesker lige muligheder i livet. At give dem det nødvendige rygstød til at gribe mulighederne – det handler om beskæftigelse eller uddannelse, og det hjælper en fattigdomsgrænse ikke på”, udtaler Ellemann til Jyllands-Posten.

Kritikkerne mener dog, at afskaffelsen snarere handler om at, Venstre ønsker at skjule konsekvenserne af sin politik, særligt indførelsen af fattigdomsydelserne, der ifølge den hidtidige definition som nævnt vil føre til flere fattige. ”Det kan regeringen skjule ved nu at afskaffe grænsen”, lyder det fra Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær.

En lang række andre organisationer og tænketanke har formiddagen igennem udtryk stor kritik af regeringens beslutning. ”Ved ikke at bruge fattigdomsgrænsen fralægger regeringen sig ansvaret for, hvad der er en rimelig levestandard i Danmark”, lyder det fra AE-Rådets direktør, Lars Andersen. Også Jann Sjursens, formand for Rådet for Socialt Udsatte, Majbrith Berlau, formand for Socialrådgiverne og Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, har udtrykt kritik af regeringens beslutning.

Socialdemokraterne, der i sin tid tog initiativ til indførelsen af fattigdomsgrænsen, langer også hårdt ud efter regeringen. Socialdemokraternes socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil oplyser på Twitter, at hun har kaldt Karen Ellemann i samråd om fattigdomsgrænsen.

Børnefattigdom eksploderede gnm nullerne. Grænsen var afgørende for at knække kurven. Kalder minist i samråd. #dkpol pic.twitter.com/WmN40sBAYt— Rosenkrantz-Theil (@RosenkrantzT) 14. september 2015