Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen er kommet i skudlinjen, efter at flere forskere har beskyldt ministeren for at give misvisende oplysninger om de miljømæssige konsekvenserne af den fødevare- og landbrugspakke, som regeringen kort før jul indgik sammen med de øvrige blå partier.

Pakken indeholder blandt andet lempelse af reducerede gødningsnormer, hvilket betyder, at landbruget kan gøde mere og dermed udlede mere kvælstof, til skade for vandmiljøet. Eva Kjer Hansen sagde dengang, at pakken ”giver et grønt plus til miljøet”.

Men de seneste dage har en række forskere været ude og sætte spørgsmålstegn ved de beregninger af kvælstofudledningen, der ligger til grund for aftalen.

”Regnskabet går ikke i plus. Det skyldes kun, at man har lagt en masse effekter ind, som ikke har noget med den politiske pakke at gøre. Oven i det har man skruet de ydre effekter op ved at regne fra tidligere år. Det har offentligheden krav på at vide. Måske er pakken på sigt en god løsning. Men jeg ville ønske, at man havde været ærlig og sagt, at det koster på miljøet de første år” udtalte Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet, i weekenden til Berlingske.

Han har selv som professor været med til at lave de beregninger, der ligger til grund for pakken, men siger om ministerens brug af tallene, at ”I en forskningsmæssig sammenhæng ville vi bliver slået ihjel”. Flere andre forskere har bakket op bag Olesens kritik.

Ministerium indregner andre faktorer i opgørelse
Ifølge en tabel af Miljø- og Fødevareministeriet indeholder fødevare- og landbrugspakken både lempelser, som vil bidrage til at øge kvælstofindsatsen, og indsatser, som vil bidrage til at reducere kvælstofudledningen.

Men når regnebrættet gøres op, vil konsekvensen af pakken være, at der udledes 1.941 tons ekstra kvælstof i 2016, 2.457 tons i 2017, 2.259 tons i 2017 og 1.339 tons i 2019. I 2020 og 2021 vil reduktionerne dog overstige lempelserne (se figur 1).

Figur 1: Øget/reduceret udledning af kvælstof opgjort i tons

Kilde: Altinget

Når Eva Kjer Hansen alligevel taler om et ”grønt plus”, skyldes det, at hun i alle årene indregner den såkaldte baselineeffekt. Baselineeffekten indeholder blandt andet konsekvenserne af allerede vedtagne tiltag, som den nuværende regering derfor ikke kan tage æren for, sådan som Jørgen E. Olsen gør opmærksom på.

Man kan sige, at baselineeffekten kompenserer for den negative effekt af fødevare- og landbrugspakken. Men det ændrer ikke på, at landbrugspakken – isoleret set – bidrager til øget kvælstofudledning i 2016, 2017, 2018 og 2019.

Eva Kjer: Forkert at landbrugspakke øger udledning i 2016
På et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget 28. januar bad Enhedslistens Maria Reumert Eva Kjer Hansen bekræfte, at det er korrekt, at landbrugspakken isoleret – altså uden indregning af baselineeffekt – vil føre til, at der i årene frem til 2020 vil blive udledt mere kvælstof i Danmark.

”Nej, det er ikke korrekt. Der er en mindre udledning over årene”, svarede Eva Kjer Hansen (10:50). Hun sagde også, at ”over alle årene er der taget højde for de lempelser, der bliver iværksat nu”.

Det udsagn står imidlertid i direkte modstrid med de tal, Eva Kjer Hansen selv har udleveret. Her er det først fra 2020, at der er taget højde for lempelserne. Eva Kjer Hansen kunne da heller ikke begrunde, hvorfor fødevare- og landbrugspakken pludselig skulle give et grønt plus fra 2016 til 2019.

I stedet anvendte hun gentagne gange tallene inklusiv baselineeffekt – på trods af, at hun meget eksplicit blev bedt om at forholde sig til tal uden baselineeffekt. Hun nægtede at anerkende det faktum, at hendes ejet ministeriums tal viste, at landbrugspakken fører til mere kvælstofudledning de næste fire år.

Oppositionen har bebudet både en ny hasteforespørgsel og et nyt samråd om sagen.