Kvindernes Europa - Er forsvaret klar til kvinder?
Danmark har indført værnepligt for kvinder, men hvorfor egentlig, og er vi overhovedet klar? I dette afsnit af Kvindernes Europa spørger vi, om det handler om ligestilling eller sikkerhedspolitik og hvad det betyder for en ny generation af kvinder, der kan blive indkaldt?
Vi taler om, hvad en soldat er og bør være i 2020’erne: Skal Forsvaret have plads til LGBTQ+-personer og kvinder, der ikke er GI Jane? Og hvad kræver det af konkrete tiltag, hvis Forsvaret vil gøre op med en krænkende kultur?
I studiet:
Lisbeth Bech-Nielsen, folketingsmedlem for SF og forsvars- og beredskabsordfører
Karen Philippa Larsen, forsker ved DIIS med fokus på sikkerhed og militære aktører og nyligt fratrådt forkvinde for Kvindelige Veteraner
Anne-Sofie Madsen, journalist på Netavisen Pio
Kvindernes Europa
Kvinders rettigheder har langt fra altid været en selvfølge. EU har spillet en stor rolle i kampen for disse rettigheder og fået indført flere vigtige direktiver, der har styrket kvinders position i samfundet.
I Kvindernes Europa kan du høre om nogle af de vigtigste direktiver, der har ændret dit liv i ligestillingens tegn.
Vi inviterer gæster i studiet til en snak om den lovgivning, der skal sikre ligestilling mellem kønnene. Hvordan startede det, hvad arbejdes der på lige nu, og hvordan skal EU's kamp for ligestilling se ud i fremtiden?
Kvindernes Europa er en podcast fra Netavisen Pio om køn, kultur, ligestilling og de forandringer, kvindeliv i Europa har gennemgået, siden Danmark for 50 år siden blev en del af det Europæiske Fællesskab.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.