LA-profil vil alligevel ikke pille Tinder-valgplakater ned
LA-profil vil alligevel ikke pille Tinder-valgplakater ned
Tinder føler sig misbrugt af Mads Strange (LA). Onsdag undskyldte LA-profilen, men nu er Strange blevet klogere: "Det er tilladt at låne logo i politisk-satirisk kontekst"
Online dating-firmaet Tinder føler sig - som omtalt i Netavisen Pio torsdag - misbrugt af LA-folketingskandidaten Mads Strange, som har lavet en valgplakat, som til forveksling ligner en Tinder-profil.
Tinder har i en udtalelse gjort klart, at dating-firmaet er upolitisk og ikke støtter politiske kandidater. Og at firmet ikke accepterer brugs at dets logoer med mere i politiske kampagner:
Vi tillader ikke brug af vores navn, logo eller brand i politiske kampagner
“Tinder er en upolitisk platform og støtter ikke politiske kandidater. Vi tillader ikke brug af vores navn, logo eller brand i politiske kampagner, som det klart fremgår af vores retningslinjer. Vi beskytter vores rettigheder i overensstemmelse med virksomhedens politikker,” skriver Tinder i en mail til Ekstra Bladet.
Læs også:Liberal Alliance-kandidat afsløret i Tinder-misbrug
På den baggrund undskyldte Strange onsdag for Tinder-kopieringen i Ekstra Bladet, og lovede samtidig at pille valgplakaterne ned igen.
Strange: "Ekstra Bladet har begået en fejl"
Men fredag eftermiddag kan Netavisen Pio konstatere, at Stranges valgplakater fortsat hænger i lygtepælene rundt om i Københavns centrum, blandt andet på Rådhuspladsen.
Læs også:LA-kandidat får hug på socialt medie for opslag om grønlandsk toppolitiker
Mads Strange forklarer over for Netavisen Pio, at han alligevel ikke vil pille Tinder-valgplakaterne ned. Eksperter mener nemlig, at hans brug af Tinder-logo med mere kan være lovlig:
"Ekstra Bladet har begået en fejl. DR har talt med eksperter, som siger, at det er tilladt at låne deres logo (Tinders logo, red.) i denne politisk-satiriske kontekst, da det ikke er i et kommercielt øjemed," skriver Mads Strange i en sms til Netavisen Pio.
Opdateret kl. 7.30 14/3 med den fulde udtalelse fra Tinder
Kommentarer
Thjaaa... Endnu en der siger…
Thjaaa... Endnu en der siger et og gør noget andet.
Velkommen til Liberal alliance's "moderne" Danmark, som ingen kan finde ud af.
Tilføj kommentar