Leder: Hvorfor får erhvervsskoleelever flere tæsk end andre?

Erhvervsskoleelever er en populær skydeskive, når arbejdsgiverne skal bortforklare, hvorfor de ikke tager lærlinge. For mens erhvervslivet hungrer efter faglært arbejdskraft, tager de ikke ansvaret for at få den uddannet. Grundlæggende handler det om at give unge mennesker muligheden for at udleve deres drømme.
”De unge fra erhvervsskolerne er ikke dygtige nok, og de er dovne.”  Den type slag hagler ned over de unges hoveder, hver gang erhvervslivet skal prøve at forklare, hvorfor de ikke tager lærlinge. Samtidig med at arbejdsgiverne begræder manglen på danske faglærte og i stedet hyrer billig udenlandsk arbejdskraft.

I øjeblikket mangler 12.300 unge erhvervsskoleelever en praktikplads. Nogle bliver dækket af skolepraktikken, men 6.000 står helt uden den afgørende mulighed.  Det tangerer til samfundsskadelig virksomhed, for manglen på praktikpladser ødelægger ikke kun nogle år i de unge menneskers liv. Den skaber også en usikkerhed - ikke kun for den unge, men også for den unges familie. De bekymrer sig: hvad skal jeg blive til, og hvordan skal jeg klare mig?

Når jeg diskuterer politik til lyttemøder på Vestegnen og i Vestjylland, møder jeg tit kvinder på 40-50 år, som spørger interesseret ind til forslag om at forbedre praktikpladssituationen for erhvervsskoleeleverne.

Hvorfor sætter praktikpladsmanglen og den grove tone mod eleverne ikke sindene i kog på samme måde, som for eksempel dagpengeproblemet gør?

Først var jeg overrasket over deres interesse for netop dette spørgsmål. Men det er jo logisk: De spørger ikke på vegne af sig selv. De spørger på vegne af deres børn.

Det afslører et af de største hverdagsproblemer hos familier med unge på erhvervsskolerne. Nemlig at manglen på praktikpladser står i vejen for den måde, de gerne vil leve deres liv på: At gå på arbejde hver dag, passe deres familie og forening og have råd til ferie og fredagshygge.

For dem er det en katastrofe, at antallet af praktikpladser falder. For det stjæler deres børns drømme og mulighed for at blive sendt godt videre mod voksenlivet. Det er forældre, der altid har svaret sit og betalt til a-kassen. De bliver, ligesom jeg, vrede og magtesløse, når erhvervslivet på den ene side råber på faglært arbejdskraft og på den anden side vil lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Det skriger til himlen, når AE-rådet samtidigt kan dokumentere, at under 30 procent af virksomhederne udbyder praktikpladser.

Hvorfor sætter praktikpladsmanglen og den grove tone mod eleverne ikke sindene i kog på samme måde, som for eksempel dagpengeproblemet gør?

Erhvervsskoleelever må i højere grad end gymnasie- og handelsskoleelever lægge ører til erhvervslivets fordomme om deres dumhed og dovenskab. Det er desværre en tendens, som i højere og højere grad har ramt Danmark: Man kan jo undgå at reagere på problemer, hvis man har held til at udstille en hel gruppe som mindreværdige. Se bare de arbejdsløse.

Men den går ikke, kære erhvervsliv. Med den nye erhvervsskolereform er der karakterkrav og masser af motivering. Nu er det op til jer at levere praktikpladserne. Sæt i gang!


Flere artikler om emnet

Annonce