Medierne ignorerer fortsat det ubekvemme punktum i minksagen

Minksagen kører stadig i medierne som drama. Tårer ved stalddøren. Tikkende forældelsesfrister. Løftebrud. Rigsretssagen, der aldrig blev til noget. Alt sammen velkendt. 

Det kan man læse om i både Berlingske, TV 2 og hos Frihedsbrevet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) nu er under 70 dage fra “fredning” i minksagen. 

Brodden er vendt mod Venstre og Moderaterne, der løb fra løftet om en advokatundersøgelse, men præmissen er fortsat, at Mette Frederiksen slap afsted med, hvad der fremstår som århundredets største politiske skandale. 

Men ét afgørende kapitel klippes konsekvent ud: Forhenværende højesteretsdommer Thomas Rørdams såkaldte forhørsledelse, der underkendte Minkkommissionens præmis.

Spørger man den gængse avislæser vil de fleste være af den opfattelse, at minksagen handler om, hvordan politi og militær ulovligt slog alle mink ihjel på ordre af Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksens pressemøde var ikke en ulovlig instruks

Det kan man ikke fortænke nogen i. Det er sådan de fleste større danske medier konsekvent har fremstillet sagen, men det passer ikke. 

Skal man tale om en minkskandale, handlede den om et par dages forvirring i den såkaldte zone 3, hvor under 150.000 mink ud af 15,5 millioner blev for tidligt aflivet. 

I øvrigt i koordinering med minkavlernes forening. 

Hul i kommissionens kernepræmis

Mette Frederiksens pressemøde var ikke en ulovlig instruks. Den manglende lovhjemmel lå i Fødevareministeriet, hvilket da også kostede en minister og en departementschef jobbet. 

Derfor ingen disciplinær straf. Embedsmændene vendte tilbage i jobbet. Og Justitsministeriet lagde Rørdams vurdering til grund og rullede også advarsler tilbage i lyset af konklusionerne. 

Læs også:Fremtrædende jurister: Temmelig opsigtsvækkende underkendelse af minkkommissionen

Det ændrer ikke alt i den politiske vurdering af minksagen. Den står enhver frit for at drage. 

Men det ændrer det juridiske landkort. Kommissionens hårde læsning af Frederiksens pressemøder – som om de i sig selv var instruks og dermed udløste pligter hos politiet – blev ikke delt af forhørsledelsen. 

Det burde enhver redaktion have markeret tydeligt. 

Alligevel tæller Frihedsbrevet ned til forældelse og citerer vrede politikere. Uden at forholde sig til, at Rørdam allerede har skudt et hul i kommissionens kernepræmis. 

Læs også:Professor fælder knusende dom over Minkkommissionens beretning: Juridisk makværk

Berlingske skubber samme nedtælling ud på sociale medier. Igen uden blik for forhørsledelsen. 

TV 2 ruller samme vinkel om, at statsministeren er “et minut fra at være i sikkerhed”. Det er dramatisk. Men det forudsætter den kommissionsfortælling, som Rørdam aflivede. 

Offentligheden bliver dummere

Når fakta flytter sig, må vinklen følge med, men danske medier fortsætter i vante gænge og giver ikke den autoritative afgørelse fra Rørdam samme opmærksomhed som minkkommissionen. 

Muligvis fordi det vil undergrave den i forvejen anlagte rollefordeling.

Når medier fastholder “skandale”-narrativet og samtidig negligerer det efterfølgende juridiske modspil, bliver offentligheden dummere. 

Læs også:Underkendelse af Minkkommissionen burde udløse dårlig samvittighed i medierne

Og vi ender med at blande to spor, der bør holdes adskilt: det politiske og det tjenstlige/juridiske. 

Forløbet kan – og bør – debatteres politisk: beslutningsgrundlag, kommunikation, erstatninger, tempo. 

Men i det juridiske spor havde Rørdam det sidste ord.