Annonce

Meningsmåling: Rød blok trækker igen fra

Der ligner fortsat at der er udsigt til et regeringsskifte efter valget, viser ny måling,
Der er fortsat udsigt til et regeringsskifte efter næste folketingsvalg. Det viser i hvert fald den seneste meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Meningsmålingen, der er lavet færdig efter tre Venstre-ministres omdiskuterede pressemøde i sidste uge, giver en lille samlet fremgang til de røde partier på 0,8 procentpoint. Den røde blok tog et lille dyk i sidste uge, men nu er der igen samlet fremgang at notere.

Samlet set står partierne, der står bag Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen til 96 mandater, mens der er 79 mandater bag Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokratiet står til en 28,5 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 2,2 procentpoint i forhold til valget og 0,6 procentpoint mere end i den tilsvarende måling for en uge siden. Det vil give partiet 51 mandater.

Venstre står til en lille tilbagegang i stemmer, men holder fast i de 34 mandater, som partiet fik ved det seneste valg.

meningsmaaling_voxmeter.jpg

Meningsmåling, Voxmeter

Dansk Folkeparti fortsat i knæ

Den store forskydning mellem blå og rød blok skyldes først og fremmest Dansk Folkeparti, der ovenpå sagerne om lukningen af Radio 24syv og omfartsvejen i Mariager, fortsat bløder vælgere. Partiet står til 14,0 procent, hvilket er 7,1 procentpoint lavere end ved valget. Det vil betyde et tab på 12 mandater.

Også Liberal Alliance står til en større tilbagegang. Partiet vil således miste fire mandater, hvis der var valg i dag.

En anden tendens, som man også har set i andre målinger, er at Alternativet begynder at nærme sig spærregrænsen. Partiet står i denne måling til bare at få 2,9 procent af stemmerne, hvilket vil give Uffe Elbæk og hans partifæller blot fem mandater.

Nye Borgerlige går en smule tilbage i forhold til målingen for en uge siden, men er med 2,2 procent af stemmerne stadigvæk lige over spærregrænsen. Andre målinger har dog vist større opbakning til det nye parti.

Til gengæld er gassen gået helt af ballonen for Partiet Klaus Riskær Pedersen. Den bedrageridømte finansmand fik ellers godt med taletid, da han for nogle måneder siden lancerede sit eget parti, men i denne måling står partiet til blot 0,2

Der er i dag mandag 63 dage til at folketingsvalget skal være afholdt.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet