Messerschmidt og Løkke i hård oksekøds-fejde
Messerschmidt og Løkke i hård oksekøds-fejde
Snapstingets frokostbuffet med Spaghetti Bolognese har kastet DF-formanden og Moderaternes førstemand ud i en voldsom armlægning på det sociale medie X
DF-formand Morten Messerschmidt og Moderaternes førstemand, Lars Løkke Rasmussen, er - igen - røget i totterne på hinanden.
Omdrejningspunktet er mandagens frokostbuffet i Snapstinget i Folketinget. Menuen stod på Spaghetti Bolognese.
DF-formanden flejner i den forbindelse på det sociale medie X over, at man i Snapstinget kan spise den folkekære ret ad libitum “for sølle 55 kroner”.
Messerschmidt noterer, at priserne på oksekød i supermarkedet er eksploderet så meget, at mange borgere helt må fravælge oksefarsen:
Mette Frederiksens lakajer kan sidde og mæske sig i bolognese
“Mens Mette Frederiksens lakajer kan sidde og mæske sig i bolognese, må borgerne altså undvære. Det er jo helt skævt,” tordner DF-formanden, der i næste nu konkluderer:
“Mette Frederiksen har simpelthen tabt forbindelsen til befolkningen. Danskerne fortjener en ny statsminister. En statsminister, der ikke har tabt forbindelsen. En statsminister, der vil lytte til folket.”
DF’s stifter sad med ansvaret for prispolitikken i Snapstinget
Dén selvfede svada irriterer tydeligvis udenrigsminister, Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen. I rødvinstimen op under midnat går han til X-tasterne:
“Definerer du dig som en af Mette Frederiksens lakajer? Dit parti har da haft formandsposten i Folketinget og lagt rammerne for prispolitikken i Folketingets kantine,” skriver Lars Løkke - med henvisning til, at DF’s stifter, Pia Kjærsgaard, sad i formandsstolen i Folketinget i perioden 2015 til 2019.
Og netop Folketingets Præsidium med Folketingets formand i spidsen har - blandt meget andet - også ansvaret for prispolitikken i Snapstinget.
Altså en svirper til Messerschmidt lige midt i mellemkødet
Altså en svirper til Messerschmidt lige midt i mellemkødet.
Men på den anden side af midnat svinger oksekøds-fejden den modsatte vej.
Messerschmidts trumfkort: Fonseca-affæren
Messerschmidt giver svar på tiltale ved elegant at dreje samtalen over på noget ganske andet:
“Sjovt du nævner prispolitik. Hvad er prisen på et mandat?”
Her henviser Messerschmidt til et ømt punkt hos Moderaterne. Nemlig historien om, at Moderaterne tilbage i 2023 tilbød partifællen Mike Fonseca cirka 370.000 kroner, hvis han slap taburetten og udtrådte af Folketinget.
Læs også:Moderaternes partisekretær: Mike Fonseca ønskede selv at forlade Folketinget
Mike Fonseca havde forinden oplyst, at han havde et forhold til en kun 15-årig pige. Den oplysning faldt ikke i god jord hos Moderaterne. Partiet gjorde Fonseca klart, at en sådan adfærd var i strid med partiets code of conduct.
Tilbød partifællen Mike Fonseca cirka 370.000 kroner
Men hvis Fonseca forlod Moderaterne for i stedet at blive løsgænger, så ville Moderaterne, der i forvejen havde mistet et folketingsmedlem, miste endnu et mandat.
Hvis han derimod droppede sit folketingsmandat og forlod Folketinget, kunne Moderaterne indkalde Fonsecas stedfortræder. Og altså ikke miste endnu et mandat.
Det hører med til historien, at onlinemediet Frihedsbrevet i juni kunne løfte sløret for det hidtil ukendte Fonseca-forløb ved hjælp hemmelige lydoptagelser fra møder mellem Fonseca og topfolk i Moderaterne.
Det er baggrunden for Messerschmidts touché-bemærkning til Lars Løkke på X: “Hvad er prisen på et mandat?”
Kommentarer
Så er der valg! Spagetti og…
Så er der valg!
Spagetti og kødsovs bliver dagens tema!
Men i Danmark går SVM regeringen behændigt uden om emnet “prisen på oksekødsfars”!
Socialdemokratiet taler nu smukt om prisen på strøm i stedet for Mettes tema om “spagetti og kødsovs” ved sidste valg. Det viste sig at være en taber! Priserne er eksploderet på grund af den grønne trepart. Alle salgsled har fundet en begrundelse for at sætte prisen op!
SVM har leveret og vælgerne flygter hen hvor kødet bor!
I Venstre, der har svigtet kødproducenterne, har piben også fået en anden lyd. Nu taler Stephanie Lose med smil på læben om chokolade og kaffe.
Det kan cafélatte segmentet i storbyerne forstå! Selv om restauratørerne straks afslog at priserne ville falde! Kontoen stod allerede tæt på nul!
Moderaterne har til gengæld ikke mistet appetitten på hverken mere SVM eller prisen på Spaghetti Bolognese i Snapstinget.
Moderaterne har smag for både det ene og det andet!
Og det giver i moderne politik regeringsmagten!
Og det ved de i Norge!
Ved aftenens afsluttende partileder-debat indledtes udsendelsen med en politisk højre-venstre skala, hvor vælgerne ved forrige valg var blevet udspurgt om deres kødforbrug i hverdagen her i august 2025 - kjøttkake-indeksen:
Hva er kjøttkakeindeksen?
Kjøttkakeindeksen viser at det er en viss sammenheng mellom folks spisevaner, hvem de stemmer på og hva slags verdier de har.
Det er en sammenstilling av funnene fra to undersøkelser: Norsk Monitor og Spisefakta. Begge er laget av Ipsos
Sp og MDG i hver sin ende
– Det er rart at kjøttkaker skal være så polariserende. Det som har skjedd det siste året, er at det har blitt så mye mer politikk selv rundt kjøttkaker.
Det sier Sp-leder Trygve Slagsvold Vedum, og viser til at flere partier ønsker økte avgifter på kjøtt.
Selv spiser han gjerne kjøttkaker til middag – i likhet med velgerne sine, ifølge kjøttkakeindeksen.
MDG-leder Arild Hermstad ligger i motsatt ende av skalaen.
Hans velgere spiser minst kjøttkaker av alle partiene.
At en spagetti-kødsovs-indeks i dansk politik ville skabe en tilsvarende logik, ja, det ved de allerede i Socialdemokratiet, i Venstre og hos Moderaterne.
Derfor den nye finanslov, der lover guld og grønne skove på alle andre områder end spagetti-kødsovs.
Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt har for længst læst at hvis der er noget der deler danskerne, ja så er det kød, prisen på kød og kvaliteten af kød.
Aktieonærer, velformuende, højtlønnede står til det dyre kød…
Spagetti kødsovs med ris, kartofler, m.m. ja, den skal man længere ud på landet med!
I Norge er by og land delt i spørgsmålet. Kjöttkaker spises på landet. I Oslo er der så meget andet på menuen!
Moderaterne og Dansk Folkeparti har fat i næste valgs mest afgørende emne:
Prisen på kød i alle afskygninger:
I Norge ligger Højre og Arbejderpartiet side om side lige midt på kjött-kake-indekset!
Og efter valget indgår de formodentlig en norsk pendant til SVM regeringen i Danmark.
Hvordan kød-valget fordeler stemmerne i Danmark i 2026, ja, det bliver interessant.
Danmarksdemokraterne ser hellere marker med køer end solcelle-parker.
Mette Frederiksen taler nu om hjemmelavede blommer i madeira i stedet for spagetti-kødsovs!
Sporene fra den nye norske kjøtt-kake-indeks skræmmer de danske ledende partier!
Morten Messerschmidt har fundet skatten for enden af regnbuen:
Kødkvæg på grønne enge!
Ringkøbing Skjern kommune bliver prøveklud på hver galt det kan gå:
Billig strøm og kaffe og chokolade gør ikke frikadellerne flere hos de fattigste danskere.
Spagetti kødsovsen er kun for Arner, der endnu ikke er gået over på folkepensionen.
Kød-valget venter i både Norge og Danmark!
Sig mig hvad du spiser og jeg skal fortælle dig hvem du stemmer på!
God appetit!
DF-formand Morten Messerschmidt og Moderaternes førstemand, Lars Løkke Rasmussen, er - igen - røget i totterne på hinanden.
Omdrejningspunktet er mandagens frokostbuffet i Snapstinget i Folketinget. Menuen stod på Spaghetti Bolognese.
DF-formanden flejner i den forbindelse på det sociale medie X over, at man i Snapstinget kan spise den folkekære ret ad libitum “for sølle 55 kroner”.
I Norge kender vi resultatet af valgkampen på mandag.
I Danmark går vi i kødet på hinanden det næste års tid - uden kødløse dage.
Kjøttkake-indekset er kommet for at blive!
Spørgsmålet er blot hvilket dansk opinionsselskab der laver et tilsvarende:
Mette Frederiksen ville hade et “spagetti-kødsovs-indeks”!
Socialdemokrater har for længst lagt kødet på hylden! I fryseren!
Man kan spørge tilbage til…
Man kan spørge tilbage til DF og Messerschmidt . Var det prisen værd at DF da de efter valget i 2015 med 21% af stemmerne.Lod sig spise af med formandsposten i folketinget. De kunne jo have insisteret på at komme med i Løkke regeringen .
Men de turde ikke påtage sig et regeringsansvar , hvilket vælgerne gennemskuede og kvitterede for , ved at give dem en ordentlig vælger lussing i de efterfølgende valg.
Morten Messerschmidt glemmer…
Morten Messerschmidt glemmer helt, at hans vælgere slet ikke spiser spagetti med kødsovs. De ernærer sig udelukkende af stegt flæsk med persillesovs og kartofler.
En ordenlig gang valgflæsk serveret at Morten Messerschmidt.
Men mon ikke han vinder et par stemmer på det.
Ja oksekød er dyrt , men…
Ja oksekød er dyrt , men kødet kan blandes med hakket champignon .Dermed kan en pakke hakket okse blive til 2x Spaghetti kødsovs eller Bolognese som de ynder at kalde det på de kanter hvor Messeschmidt bor .
Det er bare et spørgsmål om at tænke i andre baner . Champignon er en udmærket erstatning for kød , det er bare et spørgsmål om at bruge de rigtige krydderier.
Nu er champignon ikke…
Nu er champignon ikke specielt billige (kr. 47,00/kg) og de svinder meget når de bliver stegt.
Hvad er det for noget…
Hvad er det for noget barnligt pjat. Messerschmidt er tåbelig, dum og høre på, og at Løkke gider svare ham fatter jeg ikke. Men er en bar af første rang i min optik en opblæst nar
Hvis man tror, man kan vinde…
Hvis man tror, man kan vinde et valg, fordi Oksekød priserne er steget, så har DF- spist for meget stegt flæsk på den tidligere Vejlegård...
Ser man sig ordentligt omkring, kan må få Oksekæd til samme pris, som for et år siden...
Politikerne bruger Oksekød i deres valgkampagne, så som SVM-Regeringens Finanslov, hvor diverse afgifter gør, at en Minister udtalte stolt, alt imens Ministeren stor med en pakke Oksekød og fortalte, at man kan købe 61 Pakker Oksekød til normal pris, med de afgifter Finansloven for 2026 fremkommer med...
Når det så er sagt, syntes jeg, at Finansloven er meget positiv, da den bringer mere økonomi til, hver enkelt borger...
Bon-Appètit
Hakket oksekød eller hakket…
Hakket oksekød eller hakket udtjent malkeko, det er spørgsmålet.
Okser er kødkvægsracer, der går ude på græs stort set hele året. De får ikke fjernet deres kalve efter hverken 12 timer, som konventionelt malkekvæg, eller 24 timer, som gælder for de økologiske af slagsen. Kød fra kødkvæg er stort set ikke til at opdrive for den almindelige forbruger, hvorimod vi har store mængder af indelukket malkekvæg, som bliver til hakket kød, når de er udtjent, bliver golde eller på anden måde uegnede i mælkeproduktionen.
Personligt er jeg hamrende ligeglad med prisen på hakket malkeko. Efter jeg blev klar over de uhyrlige forhold, vi byder dyrene i landbrugsindustrien, har jeg meldt mig ud af klubben for langt de fleste animalske produkter. Mine penge skal ikke gå til at holde hånden under dyremishandling.
Hvad enten det høje forbrug af ringe kødprodukter i DK skyldes uvidenhed om produktionen eller ligegyldighed, forbliver resultatet det samme. Velbekomme!
Vi har jo hørt…
Vi har jo hørt socialdemokraterne tale om at undersøge, hvem der feder sig på de absurd stigende fødevarepriser.
Jeg kan sådan set sagtens med et øje forklare, hvem der scorer kassen på, at monopolet Arla helt uhæmmet skruer priserne op, så Danmark efter Luxemburg har de tredje højeste fødevarepriser i OECD.
For det da da selvfølgelig Arla og den øvrige fødevaresektor, og når Arla scorer kassen bliver udbyttet til ejerne, i dette tilfælde landmændene, jo tilsvarende forøget.
Jeg er af den opfattelse, at Pris- og Konkurrencestyrelsen har siddet på hænderne i denne sag, hvor deres væsentligste funktion burde være overvågning af, at ingen ved konkurrencebegrænsning og markedsmanipulation misbruger markedet til at indhøste illegitime profitter.
Men det kan de jo kun, hvis der fra politisk hold tøves med at sætte dem stolen for døren, eller måske endda beordres bind for øjnene.
Forløbet bærer umiskendelige tegn på at være orkestreret af Venstres og Løkkes indflydelse i regeringen.
Hvis ikke der tages fat på dette regulære røveri blandt de fattigste danskere og gribes ind som lovet, lader man altså en åbenlys urimelighed passere ved i stedet for at aftale, at nødlidte pensionister og lavtlønnede så i stedet kan slippe med en lavere elafgift og billigere gelanteret slikkelort, medens landbruget forsat malker forbrugerne med et kriminelt tyveri.
Altså, hvis nogen stjæler af din tegnebog skal man ikke stoppe tyveriet, men donere nogen andre penge til gengæld - ikke bare til de skadelidte, men altså også til de velstillede og raneren selv.
Jeg kan ane konturerne i forhandlingen i regeringskontorerne.
S vil lette situationen for lavtlønsgruppen, der jo i særlig grad er ramt de alt for høje fødevarepriser.
Det vil Venstre og Moderaterne ikke være med til. Derfor foreslår de en anden løsning, der kan stoppe debatten.
Ved at lette elafgiften og slik "gavner" man jo alle, dog vil de store forbrugere jo i særlig grad blive tilgodeset, f.eks. de med elbil. Det gavner jo også V's kernevælgere og landmændene, medens begrænsning af fødevarepriserne direkte ville ramme landmændene, som er Venstres kernevælgergruppe.
Det her er en lokumsaftale, som lader det indlysende svineri og bøndernes uanstændige nasseri på især lavindkomstgrupperne fortsætte uantastet.
Tilføj kommentar