Morten Messerschmidt: Ridder eller medløber?

Debat

Morten Messerschmidt: Ridder eller medløber?

Med den politiske slingrekurs som Dansk Folkeparti har udvist den seneste tid, risikerer partiet at skabe en uheldig fortælling om dem selv

Morten Messerschmidt (DF)
Billedtekst
Morten Messerschmidt (DF)
Foto: Dansk Folkeparti
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Det ville være usselt, hvis man ikke ønskede Morten Messerschmidt hjertelig tillykke med udnævnelsen til Ridder af Dannebrogorden.

Under alle omstændigheder er DFs leder nu ordentligt klædt på, når han deltager i Kongeparrets nytårskur og -taffel. I hvert fald fortjener han anerkendelse, fordi han har banket partiet op fra lidt over spærregrænsen fra sidste valg til omkring 8 procent i skrivende stund.

Der er dog et forbehold. Det drejer sig ikke så meget om fadæsen, hvor Jyllands-Posten måtte trække en kronik skrevet af partiformanden tilbage på grund af opdigtede citater. Men nærmere DFs politiske slingrekurs. 

Ubelejlig melding

Det er ikke bare Messerschmidts fejlslagne besøg i Mar-a-Lago, men hans optræden på ”The Messerschmidt Show” i sidste måned på Bremen Teater i København. Her kaldte han EU ”en taberregion”, og efterfølgende bekræftede i et interview, at »Danmark skal ud af EU. Men det er jo ikke en diskussion, vi skal have nu.« 

I betragtning af, at EU nu står over for en skæbnestund, hvor der skal etableres en ny sikkerhedsstruktur til at imødegå den voksende trussel fra et aggressivt Rusland, kommer sådan en melding såre ubelejligt. 

Her spiller DFs Anders Vistisen er ledende rolle som chefindpisker

I forbindelse med udnævnelsen udtaler Messerschmidt: »Denne orden er først og fremmest en påmindelse om at det arbejde, man udfører, aldrig handler om én selv, men om det fællesskab og det land, man er en del af.« 

Hvordan dette hænger sammen med DFs medlemskab af højrefløjsbevægelsen, Patriots for Europe, stiftet i 2024 fortrinsvis af Ungarns Viktor Orbán, er uvist. Her spiller DFs Anders Vistisen er ledende rolle som chefindpisker. 

Stemte imod lånepakke til Ukraine

I februar stemte Europa-Parlamentet en lånepakke til Ukraine på €90 mia. igennem, men Vistisen stemte imod, selvom Messerschmidt i december mente, at støtten til Ukraine skulle ske i form af et lån. 

Desuden har Vistisen meddelt, at han stiller op til Folketinget som spidskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds. 

Læs også:S-suppleant: Anders Vistisen river tæppet væk under Ukraine

Det står nu klart, at Ungarn er Ruslands forlængede arm i EU, og derfor ville det være uheldigt, især i betragtning af folketingsvalget, hvis Dansk Folkeparti ender med at blive stemplet som medløber.

Robert Ellis

Robert Ellis er international rådgiver på RIEAS (Research Institute for European and American Studies) i Athen.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 02.03.2026 - 22:55

Det kunne måske være, man skulle nøjes med at give ordener til folk, der har gjort noget helt ekceptionelt og ingen andre. Altså sådan at det ikke er hvert år, nogen bliver slået til ridder, og når det sker, er det noge særligt.

Indsendt af Erik N. Pedersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 03.03.2026 - 11:55

Har de fra DF og lig. nogensinde været andet end medløbere og halv nazier,som deres øvrige medløbere i andre lande

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 03.03.2026 - 21:52

Nu har Messeschmidt indtaget et nyt standpunkt - Han og DF vil ikke fremover kæmpe for at Danmark skal forlade EU , DF skal fremover bruge al deres indflydelse på at trække EU i den rigtige retning - Har man hørt en loppe gø ?

Mageløst hykleri efter at partiet i årtier aldrig har forspildt en chance med at tale EU ned. Og har agiteret kraftigt for at Danmark burde forlade EU sammen med England i forbindelse med Brexit .
Jeg tror ikke at Messeschmidt fremover skal forvente at modtage hilsner og julekort fra sin kære ven Nigel Farage .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.