Det er morgen, og der er fart på. De små skal i skole, og man skal selv nå på arbejde. Der er ikke meget tid til at komme ud af døren, og når man kommer hjem igen, bliver man budt velkommen af de indtørrede havregrødsrester.

For mange børnefamilier er det en udfordring at få hverdagen til at hænge sammen. De fleste kan nok genkende følelsen af at ønske sig flere timer i døgnet. Man skal nå at vaske tøj og gøre rent, når man kommer hjem fra arbejde. Den tid man har med sin familie, bliver slugt af sure pligter.

Vi kan ikke skabe flere timer i døgnet, men vi kan give en ekstra hånd til børnefamilierne.

Det kan vi gøre ved, at give tilskud til ting som rengøring i hjemmet, så det bliver overkommeligt for børnefamilier at købe sig til lidt ekstra hjælp med støvsugningen, eller hvad der lige trænger.

En hånd til børnefamilierne
I 90’erne havde vi den såkaldte Hjemmeserviceordning, hvor virksomheder der tilbyder hjælp til rengøring eller havearbejde kunne få tilskud. Ordningen var en stor hjælp for mange, samtidig med at den flyttede en del beskæftigelse fra sort til hvidt arbejde, fordi det bedre kunne betale sig.

Faktisk viser en evaluering, som Erhvervsministeriet lavede tilbage i 2001, at det største træk på ordningen kom fra børnefamilier og personer over 65 år. Samme mønster, som gør sig gældende i Sverige i dag. Og ordningen var en succes. Hver syvende udearbejdende børnefamilie brugte ordningen i 1998 – den afgørende faktor for, om en familie efterspurgte service i hjemmet var, at kvinderne arbejdede fuld tid. Ordningen hjælper altså også kvinderne med at fastholde og udvikle deres karriere.

Den sparende tid blev både brugt på familie, venner og fritid, men også på ekstra erhvervsarbejde.

Dansk Erhvervs sammenligning med den svenske ordning viser, at det også i Sverige især er børnefamilier og personer over 65 år, der benytter sig af ordningen. At sort arbejde mindskes, at ordningen vil forbedre kvinders karrieremuligheder og integrationen.

Job til personer på kanten af arbejdsmarkedet
De job der vil blive skabt, hvis vi genindfører Hjemmeserviceordningen, vil langt overvejende blive besat af personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra Sverige, viser, at 75 procent af dem, der kommer i arbejde gennem ordningen, kommer fra ledighed eller helt uden for arbejdsmarkedet.

Evalueringen fra 2000 viste, at den daværende ordning gav arbejde til omkring 5000 personer, svarende til omkring 3.500 fuldtidsjobs, og at 600.000 mandetimer nu var hvidt arbejde i stedet for sort. Dansk Erhverv regner med, at en ny ordning i Danmark, baseret på de svenske erfaringer, vil skaber over 10.000 nye job over en periode på seks år.

Intelligent måde at øge arbejdsudbuddet
En ekstra sidegevinst ved at genindføre hjemmeservice ordningen vil også være, at man ved gøre op sort arbejde og gør-det-selv håndværket hjemme i de små hjem kan øge arbejdsudbuddet.

Jeg har personligt været kritisk overfor at øge antallet af mennesker, der kæmper om færre job i en situation, hvor ledigheden er stigende. Men når vi kan gøre det i en situation, hvor væksten ifølge økonomerne er på vej tilbage, og hvor vi samtidig skaber konkrete job til folk, som netop bliver trukket ind i arbebejdsstyrken, så er det fornuftigt. Det man man kalde en intelligent måde at øge arbejdsudbuddet på.

En ny hjemmeserviceordning vil være til glæde for både de travle børnefamilier, der kan få lidt ekstra hjælp, og til de der får lettere ved at finde et arbejde.

Sund samfundsøkonomisk ordning
I år 2000 gav staten en halv milliard i tilskud til hjemmeservice. Derudover vil de penge der bruges og de job, der skabes, i hjemmeserviceordningen i et vist omfang fortrænge forbrug og job andre steder fra. Det er også en samfundsøkonomisk udgift. Disse udgifter modsvares af flere indtægter. Sort arbejde, der bliver hvidt. De personer, der kommer i arbejde, flytter sig fra forsørgelse til at betale skat. Og de tjener mere end de får i dagpenge, og øger dermed deres forbrug. En del af de sparede tid bliver brugt på erhvervsarbejde. Og arbejdsstyrken bliver opkvalificeret.

Dette førte til, at man i 2000 vurderede, at ordningen var en sund samfundsøkonomisk forretning, der maksimalt kostede staten en nettoudgift på 125 millioner kroner, og minimalt gav en nettoindtægt til staten på 63 millioner kroner.

Dansk Erhverv vurderer, at staten allerede i år et til have en indtægt på over 50 millioner  kroner, som følge af ordningen. En gevinst, der vil stige med årene.

Vi har et samfund, hvor nogle har for lidt tid til deres børn, mens andre slet ikke kan få lov til at arbejde - selvom de både kan og vil. En ny hjemmeserviceordning vil være til glæde for både de travle børnefamilier, der kan få lidt ekstra hjælp, og til de der får lettere ved at finde et arbejde.

Jeppe Bruus er medlem af folketinget for Socialdemokraterne