Annonce

Nyt vækstudspil: S vil sætte turbo på forskning og udvikling

Fremtidens vækst kommer ikke ved at presse danskerne endnu mere, men ved at styrke erhvervslivets rammevilkår, øge produktiviteten og opkvalificere arbejdsstyrken, lyder det i nyt udspil fra Socialdemokratiet.
Dansk økonomi er grundlæggende sund. Der er ikke brug for nye store arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. Til gengæld er der behov for at forbedre erhvervslivets rammevilkår, øge produktiviteten og opkvalificere flere ufaglærte til at blive faglærte. Sådan lyder analysen fra Socialdemokratiet, som i weekenden har fremlagt et nyt vækstudspil.

Udspillet ’Vækst der virker’ indeholder 11 tiltag, som skal sikre erhvervslivet gode vilkår og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det skal blandt andet ske ved at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at investere i forskning og udvikling, øge produktiviteten og opkvalificere arbejdsstyrken.

Skal løfte velstanden med 12,5 milliarder kroner
Socialdemokratiet vil give virksomhederne en gulerod til at investere mere i forskning og udviklingen. Danske virksomheder har traditionelt levet højt på at være med helt fremme inden for forskning og udviklingen, særligt på det grønne område har denne indsats skabt masser af arbejdspladser. Skal den position fastholdes, er der ifølge Socialdemokratiet brug for flere investeringer.

I dag kan virksomheder få fradrag i deres skattepligtige indkomst for 100 kroner, hver gang de investerer 100 kroner i forskning og udvikling. Men står det til Socialdemokratiet, skal det virksomhederne fremover kunne fradrage 130 kroner, for hver gang de investerer 100 kroner. Socialdemokratiet henviser i oplægget blandt andet til England, hvor en lignende ordning har ført til en drastisk stigning i virksomhedernes investeringer.

Forslaget vil koste 1,5 milliarder kroner. Til gengæld vil det ifølge beregninger, som Socialdemokratiet henviser til, kunne løfte velstanden, målt i bruttonationalproduktet (BNP), med 12,5 milliarder kroner. Det skyldes blandt andet, at produktiviteten øges, hvilket forbedrer konkurrenceevnen og styrker eksporten.

Bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder
Socialdemokratiet ønsker desuden at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder. Det skal blandt ske ved at give bedre afskrivningsmuligheder for maskiner og IT-udstyr, så det bliver billigere for virksomhederne at investere i moderne teknologi.

Mange små og mellemstore virksomheder har siden finanskrisen haft svært ved at få adgang til at låne penge til eksempelvis investeringer, hvilket har bremset væksten. Det vil Socialdemokratiet forsøge at kompensere for ved at tilføre ekstra fem milliarder kroner til Vækstfonden, som kan lånes ud til små og mellemstore virksomheder.

Partiet vil også gøre det skattefrit at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond i forbindelse med et generationsskifte i virksomheden, som gruppeformand Henrik Sass Larsen tidligere har forklaret i et interview til Netavisen Pio. Det er ifølge Socialdemokratiet en effektiv måde at sikre, at virksomheden og arbejdspladserne forbliver i Danmark.

Indsats mod flaskehalse her og nu
Udover ønsket om at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet, ønsker Socialdemokratiet også en omfattende indsats for opkvalificering på arbejdsmarkedet. Både på længere sigt, hvor der er udsigt til mangel på op imod 70.000 faglærte, og her-og-nu, hvor virksomheder inden for nogle sektorer begynder at melde om mangel på arbejdskraft.

Socialdemokratiet vil blandt andet gøre det mere økonomisk attraktivt for arbejdsløse at efteruddanne sig, gøre voksen- og efteruddannelsessystemet mere målrettet, styrke erhvervsskolerne og skabe flere praktikpladser. På den korte bane vil partiet gennemføre sit udspil mod flaskehalse, der skal gøre det nemmere for ledige at opkvalificere sig inden for de brancher, hvor virksomhederne efterspørger arbejdskraft.

Forslagene finansieres inden for rammerne af det økonomiske råderum, hvor Socialdemokratiet i sit 2025-udspil ’Stol på Danmark’ har afsat 3 milliarder kroner til vækstinitiativer og 1,5 milliarder kroner til at sikre mere opkvalificering.


Flere artikler om emnet