Sagerne om offentligt ansatte chefer, der på trods af, at de står i spidsen for forsinkede og fordyrede projekter, men som alligevel får fuld bonus, er mange. For mange, hvis det står til regeringen og række øvrige politikere, der vil gøre op med den mange skatteydere opfatter som lovligt tyveri af skattekronerne: når departementschefer, på trods af de manglende resultater, alligevel udløser fuld bonus.

Minister: Mere klarhed om god praksis

Innovationsminister Sophie Løhde (V), som er ansvarlig minister for Moderniseringsstyrelsen, der ansvarlig for ledelses- og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor, vil have den strammet op for brugen.

”Vi kan se, at der er forholdsvis stor forskel på, hvordan man bruger resultatløn og engangsvederlag rundt om i staten. Derfor vil jeg nu bede Moderniseringsstyrelsen om at stramme op på retningslinjerne og skabe større klarhed om, hvad der er god praksis,” siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Kan de ikke det, så skal de lade være med at give bonusser

Sophie Løhde fastholder dog, at staten fortsat skal have mulighed for at aflønne med bonus og engangsvederlag, men at der skal være mere åbenhed om brugen. Hvis der ikke er tilstrækkelig åbenhed, så skal man ifølge Innovationsministeren lade være med at give bonusser:

”Resultatløn og andre former for præstationsafhængig løn kan være et udmærket redskab til at nå de mål og resultater, man sætter sig på den enkelte arbejdsplads. Men det skal selvfølgelig være sådan, at direktionerne, som i sidste ende beslutter størrelsen på chefbonusserne, kan stå på mål for lønnen – også i offentligheden. Og kan de ikke det, så skal de lade være med at give bonusser.”

Helt konkret vil Sophie Løhde afskaffe brugen af engangsvederlag til departementschefer. Ifølge hende, fordi det ikke giver mening at opstille årlige konkrete mål i job, hvor det politiske fokus løbende skifter.

Chefer får over 100.000 kroner i bonus

Innovationsministerens melding kommer på baggrund af en ny analyse, som Løhde bestilte tilbage i februar2018.

Analysen viser blandt andet, at det især engangsvederlag, der udbetales til cheferne på tværs af staten. Resultatløn er mest udbredt blandt chefer i de højere lønrammer.

Den viser også, at brugen af præstationsafhængig løn er i eksplosiv vækst. Knap 9 ud af 10 statslige chefer sidste år fik præstationsafhængig løn. Det er en stigning fra 2002, hvor lige knap halvdelen (49 procent) fik præstationsafhængig løn.

En af analysens konklusioner er, at mange chefer ser den præstationsafhængig løn som en integreret del af deres lønpakke. ”Der kan blandt cheferne skabes en forventning om, at de modtager et vist niveau hvert år.”

Det kan blandt andet ses i den helt høje lønramme (41 og 42), hvor 46 procent af cheferne har modtaget nærmest identiske beløb år efter år.

”Dette kan indikere, at præstationsafhængig løn for relativt få chefer benyttes som en konstant løndel og ikke kobles aktivt til opnåede resultater," står der i analysen.

Brugen af resultatkontrakter har også fået kritik fra Statsrevisorerne. Tilbage i november konkluderede de, at det var ”utilfredsstillende” at:

”Staten indgik resultatlønskontrakter efter kontraktperiodens start, og at virksomhederne ikke begrundede en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen skriftligt og dækkende.

Endelig fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at Digitaliseringsstyrelsen, SKAT, Sundhedsdatastyrelsen, Banedanmark og Bygningsstyrelsen havde udbetalt resultatløn til trods for manglende målopfyldelse."

Tal fra Magisterbladet viser, at i 2017 blev 123 direktører og vicedirektører belønnet med vederlag på i alt 13 millioner kroner, eller hvad der individuelt svarer til 106.400 kroner per mand. Længere nede i hierarkiet kunne 826 kontorchefer indkassere i gennemsnit 61.400 kroner.

S: Ingen bonus til styrelser der sejler

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht er enig med ministeren i, at det kan virke, som om chefbonusserne i staten er ved at have et for stort omfang, når så mange chefer får det.

Det skal altså ikke være sådan, at der gives en bonus, hvis det sejler i en styrelse

”Derfor synes jeg også, at vi skal kigge på, om retningslinjerne er de rigtige. For det er selvfølgelig også sådan, at hvis der gøres nogle ekstraordinære indsatser, og man stiller en medarbejder en eller anden belønning i udsigt, så skal man selvfølgelig også kunne gøre det, siger han til DR.

”Men det skal altså ikke være sådan, at der gives en bonus, hvis det sejler i en styrelse.”

Benny Engelbrecht opfordrer ministeren til at indkalde folketingets partier til en drøftelse, for at se om man kan lave en aftale inden valget, så de består uanset regeringens farve efter næste valg.

DF: Brug for at rippe op

Hos Dansk Folkeparti er gruppeformand Peter Skaarup også umiddelbart positivt stemt over for initiativerne, som han kalder ”et godt skridt på vejen”.

”Der er ingen tvivl om, at der er grund til at rippe op i alt, hvad der handler om de her bonusser. For der er for mig at se ingen grund til, at offentlige chefer får en bonus oveni den løn, de har i forvejen”, siger han til DR.

DF’eren efterspørger dokumentation for, at der skulle være en sammenhæng mellem de resultater, cheferne opnår, og den resultatløn, de får udbetalt.

Derudover undrer han sig over, hvorfor der er så stor forskel på, hvordan de enkelte ministerier faktisk bruger præstationsafhængig løn.