Prisen for at afskaffe topskatten stiger

Analyse: På to år er det blevet næsten to milliarder kroner dyrere at afskaffe topskatten, og beskæftigelses stiger ikke så meget som tidligere antaget. Det viser endnu engang, at debatten om topskat hvilker på et usikkert grundlag.
”Hver gang du spørger, koster den en milliard”. Det synes at være logikken hos de økonomiske ministerier, når der skal regnes på prisen for at afskaffe topskatten. I løbet af to år har Liberal Alliance tre gange bedt Skatte- og Finansministeriet beregne prisen for at afskaffe topskatten, og tre gange har ministerierne givet tre svar, og for hver gang er prisen steget med cirka én milliard kroner.

Forklaringen på de store forskelle skyldes blandt andet, at Skatteministeriet og Finansministeriet tilsyneladende har meget forskellige vurderinger af, hvor meget en afskaffelse af topskatten vil øge beskæftigelsen, og dermed kompensere for det umiddelbare tab for statskassen, som en afskaffelse af topskatten medrører.

Det viser endnu engang, at diskussionen om at afskaffe topskatten hviler på et usikkert grundlag, og at de tal, der fra tid til anden kommer fra Finansministeriet og fra Skatteministeriet, og som gentages flittigt af især Cepos og Liberal Alliance, skal tages med forbehold, sådan som vi også tidligere har beskrevet her på Netavisen Pio.

Tre LA-spørgsmål – tre forskellige svar
Den 1. april 2014 svarede Skatteministeriet Liberal Alliances Ole Birk Olesen, at En afskaffelse af hhv. topskatten, selskabsskatten og registreringsafgiften skønnes at medføre en belastning af det finanspolitiske råderum på hhv. 6,8 mia. kr., 29 mia. kr. og 6,7 mia. kr., svarende til samlet set 42,5 mia. kr.”.

Året efter spurgte selv samme Ole Birk Olesen Finansministeriet, og nu var svaret et ganske andet. Den 27. januar 2015 skrev Finansministeriet om afskaffelsen, at den ”skønnes isoleret set at indebære en svækkelse af den strukturelle primære saldo med 7,8 mia. kr. inkl. de afledte virkninger af ændret adfærd.”.

Og i denne uge kom der så svar til endnu en LA’er, nemlig Joachim B. Olsen. Den 25. april 2016 svarede Finansministeriet, at ”den samlede virkning på de offentlige finanser af en afskaffelse topskatten udgør dermed 8,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.”.

topskat3

Forventer mindre beskæftigelseseffekt
Men hvordan kan prisen på at afskaffe topskatten stige med to milliarder kroner på så relativ kort tid? Der er i alle tilfælde tale om et såkaldt strukturelt forløb, det vil sige der er korrigeret for konjunkturudsving, ligesom stigningen i grænsen for at betale topskat, der blev vedtaget med skattereformen fra 2012, er medregnet.

Topskatten indbringer hvert år den danske stat knap 15 milliarder kroner. Når både Finans- og Skatteministeriet anslår den samlede pris for at afskaffe topskatten betydeligt lavere, skyldes det, at ministerierne indregner to effekter. Ministerierne opgør nemlig prisen efter det, der kaldes tilbageløb og adfærd.

Tilbageløbseffekten betyder, at lavere skat betyder, at den enkelte dansker får flere penge mellem hænderne, hvilket igen betyder højere forbrug. Dermed stiger også statens indtægter fra moms og andre forbrugsafgifter. Regeringens regnemodeller bygger på, at for hver gang skatten sænkes med 100 kroner, kommer de 24,50 tilbage i statskassen.

Mens tilbageløbseffekten er almindeligt accepteret, er adfærdseffekten mere kontroversiel. Her antages det, at lavere marginalskat vil få danskerne til at arbejde mere. Det betyder højere indkomster, og dermed også flere indtægter fra indkomstskatter. Det er imidlertid omdiskuteret, hvorvidt denne effekt er til stede, og hvor stor den i givet fald er. Det har vi tidligere beskrevet her på Netavisen Pio.

topskat2

Det er da også netop adfærdseffekten, der giver årsag til de forskellige vurderinger. Skatteministeriet vurderer i sit svar fra 2014, at adfærdseffekten vil bidrage til at forbedre de offentlige finanser med 3,8 milliarder kroner. Til sammenligning mener Finansministeriet i 2016, at de kun vil bidrage med 2,7 milliarder kroner. I forhold til 2015-svaret er der ikke oplyst en særskilt adfærdseffekt.

Det fremgår også, at hvor Finansministeriet i 2015 forventede, at en afskaffelse af topskatten ville øge arbejdsudbuddet med hvad der svarer til 9.300 personer. Skatteministeriet har ikke oplyst nogen beskæftigelsesvirkning i sit svar, men på baggrund af den høje adfærdseffekt må den ligge på omkring 11.000 personer.

topskat1

Det ses altså tydeligt, at spørgsmålet om konsekvenserne af en afskaffelse af topskatten langt fra er så eksakt en videnskab, som liberalistiske kræfter gerne vil gøre det til. Der er grund til at bruge tallene med stort forbehold, for de bygger på usikre præmisser og antagelser, hvilket dog desværre ikke altid trænger igennem i den offentlige debat.

 

Bragt første gang 27. april 2016


Flere artikler om emnet

Annonce