☰
☰
Annonce
Privatskolerne som liberalistisk mærkesag
Kommentar: Privatskolerne er blevet Liberal Alliances nye mærkesag. Mens de frie grundskoler i gamle dage repræsenterede den alternative pædagogik, de skæve personligheder og den kreative tænkning, så er de i dag blevet forvandlet til ærkeliberalisternes ideologiske murbrækker.
En af de oversete nyheder i Finansloven for 2017 er, at der igen er flere penge på vej til de danske privatskoler eller frie grundskoler, som de selv foretrækker at blive kaldt. Nøjagtigt ligesom det var tilfældet på sidste års Finanslov, så har Liberal Alliance igen sikret landets private skoler flere penge.
JA! 75% til de frie skoler! Godt for friheden, civilsamfundet og det frie skolevalg! #uddpol #dkpol pic.twitter.com/cLoU4xiwbI
— Merete Riisager (@MereteRiisager) 18. november 2016
Endnu flere penge til privatskolerne
Mens folkeskolerne kæmper med nedskæringer, øget centralisering, styrket inklusion og skærpede krav fra forældrene, så har V-regeringen sammen Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fundet 134 millioner kroner årligt til at øge tilskuddet til privatskolerne, så den samlede støtte bliver forøget med 2 procentpoint. Det betyder, at støtten i dag svarer til 75 procent af udgiften per elev i folkeskolen.
Den øgede støtte begrundes i Finansloven med ”at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem” og med at ”styrke det frie skolevalg”.
Privatskolerne er blevet til det naturlige førstevalg for stadig flere veluddannede og velstillede forældre over hele landet.
Mens argumentet i gamle dage gik på at privatskolerne skulle understøtte den alternative pædagogik, de skæve personligheder og den kreative tænkning, så er privatskolerne ikke bare et tilvalg for enkelte forældre, der har børn med særlige behov eller interesser, men derimod det naturlige første valg for stadig flere veluddannede og velstillede forældre over hele landet.
Privatskolerne er gået fra at være det alternative tilbud for alle til at være det naturlige tilbud for de stærkeste. Vi har brug for at udfordre folkeskolen og have et klart alternativ, ligesom privatskolernes heller ikke må få skylden for folkeskolens udfordring, men uanset hvordan man end vender og drejer det, så skaber udviklingen en øget opsplitning.
Privatskolerne stærkere end aldrig før
Når privatskolerne – som i forvejen nyder massiv statsstøtte – får fingrene endnu længere ned i skatteydernes fælles pengepose, så er det i en situation, hvor de private betalingsskoler i forvejen står stærkere end nogensinde før. Privatskolestatistikkerne viser, så sikkert som amen i kirken, et stigende elevtal.
Kilde : Social- og Indenrigsministeriets ’Kommunale Nøgletal’
Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets ’Kommunale Nøgletal’, at 18 procent af alle danske skoleelever i 2016 går på privatskole. Samtidig viser statistikken også en fast fremgang på cirka et halv procentpoint hvert år. Og hvis man ser på udviklingen siden år 2000, så er andelen af elever i privatskoler steget fra godt til 12 procent i år 2000 til 18 procent i 2016. Det er en stigning på knap 50 procent.
Det er altså en populær skole i massiv vækst, der får øget statsstøtte, mens den fælles folkeskolens beskæres.
Fremtidens skole er polariseret
Når privatskolerne nærmer sig et elevtal på en femtedel af landets samlede skoleelever, så er de ophørt med at være det nødvendige og naturlige supplement. I takt med at privatskolerne bliver større og større, har vi efterhånden et nærmest akut behov for at diskutere hvilken rolle privatskolerne skal spille, hvilket ansvar de skal løfte og hvordan den langsigtede finansiering skal se ud.
Vi kan ikke bare se blindt til og lade os spise af med vemodige historier om, hvordan det var i gamle dage. Politikerne må sætte dette emne på dagsordenen før det er for sent.
Skal den stolte danske friskoletradition forvandles til et udstillingsvindue for liberalisternes eksperimenter med vores velfærdssamfund?
Og når privatskolerne passivt accepterer at udgøre den ideologiske murbrækker, som Liberal Alliance udnytter til at nedbryde den offentlige sektor og tilsvarende fremme den private, så kræver det også åbne øje hos privatskolelærere og -ledere. Man kan håbe, at de musikalske hippier fra Lilleskolerne, de demokratiske forsvarer på Freinet-skolerne og værdistærke kristne friskoler vil genoverveje om deres nye venner nu også er de rigtige venner. Skal den stolte danske friskoletradition forvandles til et udstillingsvindue for liberalisternes eksperimenter med vores velfærdssamfund?
Den stigende elvvækst og den styrkede finansiering af privatskolerne er i fuld gang med at øge polariseringen af de danske skoler, hvor A- og B-hold kommer til at udgøre en endnu større del af virkeligheden.
Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio
