Radikal modstand mod dagpengeændringer

En midlertidig forlængelse, to akutpakker og tre midlertidige ydelser til en samlet pris på 4 ½ milliarder kroner. Trods radikal modstand lykkedes det Socialdemokraterne at afbødede de værste konsekvenser af VK-regeringens dagpengereform.
Fra 2011 til 2014 brugte den socialdemokratisk ledede regering knap 4 ½ milliarder kroner på at afbøje konsekvenserne af den dagpengereform, som VK-regeringen vedtog med støtte fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance i 2010.

Socialdemokraterne og SF gik til valg på at ændre dagpengereformen, men næsten 60 procent af danskerne stemte på et af de partier, der gik til valg på at bevare en toårig dagpengeperiode. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten fik kun omkring 40 procent. Dermed var der massivt flertal i det nye Folketing for at bevare dagpengenedskæringerne, og konsekvensen var derfor, at dagpengereformen stod ved magt trods regeringsskiftet.

Det betyder også, at det er Socialdemokraterne der sidder med ansvaret, da dagpengereformen træder i kraft og de første begynder at miste dagpengeretten. De kommende år må Socialdemokraterne af flere omgange tage kampen med Radikale Venstre om at få blødt op på dagpengereformen. Og det går ikke stille af. Eksempelvis fortalte den radikale formand Morten Østergaard i juli til magasinet Euroman, hvordan Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon forsøgte at presse ham til at ændre reformen:

Helle ville teste min styrke, og der blev med det samme mast på med, at vi skulle ændre dagpengereformen (…) det var mærkeligt at tro, at jeg som min første gerning som leder for de radikale ville rulle vores reformer tilbage”.

Trods den radikale modvilje mod at ændre dagpengereformen, så lykkedes det dog at få vedtaget en række tiltag for at opbløde konsekvenserne af dagpengereformen. Netavisen Pio har regnet ud, at de seks tiltag for at afbøje de negative konsekvenser af reformen har kostet i alt 4,3 milliarder kroner. De forskellige tiltag er gennemgået nedenfor.

Efterår 2011: Dagpengeperioden forlænges midlertidigt
Allerede i regeringsgrundlaget erkender regeringen, at der er problemer med den dagpengereform, VK-regeringen vedtog. Regeringen ønsker derfor at forlænge dagpengeperioden midlertidigt med et halvt år. Forlængelsen vedtages med stemmer fra Enhedslisten i forbindelse med finansloven for 2012. Det betyder, at hvor dagpengereformen skulle have slået igennem fra sommeren 2012, sker det nu først fra begyndelsen af 2013. Prisen er 552 millioner kroner. Regeringens håb er, at blandt andet den bebudede kickstart vil sætte gang i beskæftigelsen, så flere dagpengemodtagere vil nå at komme i arbejde.

Sommer 2012: Akutpakke I
I sommeren 2012 er beskæftigelsen dog stadig ikke kommet i gang. Regeringen er under stigende pres for at gøre noget. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen præsenterer derfor i august en såkaldt ’akutpakke’ til 332 millioner for at hjælpe de mennesker, der er ved at opbruge dagpengeretten. Akutpakken er udarbejdet sammen med arbejdsmarkedets parter, og indeholder initiativer som intensive jobformidlingsforløb, jobrotationsordninger, opkvalificering og virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Efterår 2012: Akutpakke II – ’Akutjob’
Akutpakken letter dog ikke presset på regeringen. I oktober spiller regeringen derfor ud med et nyt tiltag i form af den såkaldte ’akutjobordning’: I samarbejde med landets kommuner, regioner og Dansk Arbejdsgiverforening er målet at skabe 12.500 akutjob til de ledige, der står til at miste dagpengeretten, når den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden udløber. Både det offentlige og det private forpligtiger sig til at bidrage til at opfylde målsætningen. Prisen for ordningen er 115 millioner kroner. Den bliver dog langt fra den succes, regeringen havde håbet på. Ifølge Ugebrevet A4 har kun 85 personer et år senere fået et akutjob.

Efterår 2012: Ny midlertidig uddannelsesydelse
To akutpakker på tre måneder er imidlertid ikke nok til at tilfredsstille regeringens støtteparti, Enhedslisten. I forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger enes parterne derfor om, at ledige, som opbruger dagpengeretten i første halvår af 2013, får mulighed for op til 26 ugers uddannelse eller opkvalificering på en ydelse, der svarer til 60 procent af dagpengesatsen. Er der tale om forsørgere, er satsen 80 procent. Modsat den almindelige kontanthjælp, så modregnes ægtefællens indkomst ikke i uddannelsesydelsen. Prisen for ordningen er 480 millioner kroner.

Forår 2013: Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Fra årsskiftet 2013 begynder flere og flere at opbruge deres dagpengeret. Og intet tyder på, at fænomenet kun er forbigående. Derfor præsenterer regeringen i maj 2013 oplægget Ny og bedre indfasning af dagpengereformen. Kort efter indgår regeringen aftale med Enhedslisten om dels af forlænge den midlertidige uddannelsesydelse med et halvt år, dels at indføre en ny, midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er på samme niveau som uddannelsesydelsen, og kan bruges af personer, der opbruger dagpengeretten eller retten til uddannelsesydelse frem til slutningen af 2016. Ingen kan dog samlet set være på dagpenge, uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse i mere end fire år. Den samlede pris er 1.852 millioner kroner over fire år. Dermed synes der nu at være fundet en langsigtet løsning på dagpengeproblemet.

Sommer 2014: Dagpengekommissionen nedsættes
Af oplægget Ny og bedre indfasning af dagpengereformen fremgår det også, at regeringen ønsker at nedsætte en dagpengekommission for at få anbefalinger til ”en fremtidssikring af dagpengesystemet”. I sommeren 2014 nedsætter regeringen dagpengekommissionen med økonomiprofessor Nina Schmidt i spidsen. Af dagpengekommissionens kommissorium fremgår det, at et nyt dagpengesystemet skal understøtte ”Tryghed for personer ramt af ufrivillig ledighed”. Det fremgår dog samtidig, at dagpengesystemet ikke må betyde en ”svækkelse af de strukturelle offentlige finanser”, det vil sige, at det ikke må være dyrere end det er i dag.

Efterår 2014: Ny midlertidig kontantydelse
I forbindelse med efteråret finanslovaftale mellem regeringen og Enhedslisten indføres en tredje midlertidig ydelse, nemlig den såkaldte ’kontantydelse’. Den er på samme niveau om uddannelsesydelsen og arbejdsmarkedsydelsen. Formålet er igen at samle de personer op, som falder ud af systemet, og ydelsen skal kompensere for den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som gradvist udfases i løbet af 2015 og 2016. Med kontantydelsen kan arbejdsløse få understøttelse i op til tre år samlet set. Prisen er 980 millioner kroner over tre år.

Efterår 2015: Dagpengekommissionen fremlægger sin rapport
Næste store kapitel i den efterhånden lange fortælling om dagpengereformen skrives mandag 19. oktober, når Dagpengekommissionen fremlægger sin længe ventede rapport.

 
’Mens vi venter på dagpengekommissionen’ er en efterårsserie på Netavisen Pio, hvor vi ser nærmere på baggrunden for den dagpengekommission, som på mandag fremlægger sin rapport med forslag til et nyt dagpengesystem.
Læs første afsnit her: ”Hjorts fejlskøn skyld i dagpengeforringelser”.
Læs andet afsnit her: “Da DF løb fra dagpengeløfterne”.
Læs tredje afsnit her: "Støjberg og 'bevidst manipulerede' tal"

 


Flere artikler om emnet

Annonce