Rapport rokker ved myte om skattelettelser

Skattelettelser får folk til at arbejde mere, har det i mange år lydt fra Finansministeriets økonomer. Nu stiller rapport fra Folketingets egne økonomer spørgsmålstegn ved om det nu også er sandt.
En ny rapport sår tvivl om skattelettelser hæver arbejdsudbuddet, skriver Information.

Vil udsigten til flere penge mellem hænderne, som resultat af lavere skatter, få flere til at arbejde længere tid og dermed tjene endnu flere penge eller vil det tværtimod få folk til at arbejde lidt kortere tid, og få det samme udbetalt som før skattelettelsen.

I mange år har politikerne fået af vide af blandt andet Finansministeriet, at folk vælger det første. Det betyder i korte træk, at når politikerne eksempelvis har lavet reformer der har sænket topskatten, så har de – i hvert fald på papiret - hævet det såkaldte arbejdsudbud, altså hvor mange mennesker, der er klar til at tage et arbejde.

Men ifølge en ny rapport fra Folketingets nyligt nedsatte uafhængige økonomkontor, de såkaldte økonomiske konsulenter, viser nu, at det kan være en fejl. De mener ikke, at man kan konkludere at skattelettelser har den effekt.

»Konklusionen er, at der ikke eksisterer nyere empiriske studier, der understøtter beregninger af forventede arbejdsudbudseffekter foretaget af Finansministeriet,« hedder det ifølge Information i »Rapport om dynamiske effekter og marginalskat m.v.«, som netop er afleveret til Folketingets finans- og skatteudvalg.

Folketingets økonomer foreslår derfor, at man fremover undlader at medregne de dynamiske effekter, altså de penge som kommer ind i ekstra skatter fordi folk på papiret arbejder mere, når man laver eksempelvis skattereformer.

Effekt kritiseret tidligere
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har tidligere i år kritiseret hvordan Finansministeriet har bygget deres antagelser om at arbejdsudbuddet hæves ved skattelettelser, på en 20 år gammel spørgeskema-undersøgelse.

- Det grundlag der bruges til at beregne jobeffekter af skattelettelser er efterhånden 20 år gammelt. Et nyere dansk studie af Forårspakke 2.0 fra 2010 stiller faktisk spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en jobeffekt på kort sigt. Her blev der set på adfærdseffekterne af skattelettelsen i 2010. Der fandt man ingen reelle jobeffekter, skrev AE-rådets analysechef Jonas Schytz Juul i den forbindelse.

Siden 1993 er topskatten blevet sænket for 68,7 procent til i dag 56,4, det svarer til et fald på 12,3 procentpoint. Samtidig er beløbsgrænsen for hvornår man skal betale topskat steget, så man i dag skal tjene 467.300 kroner, før man begynder at betale topskat.

Liberale kræfter afviser
Den nye rapports konklusioner afvises blankt af både Venstre, Liberal Alliance, Cepos og Finansministeriet.

- Der er en effekt af at sænke marginalskatten, og det er den effekt, at folk vil arbejde mere, lyder det fra Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm.

- Det kan godt være, at Folketingets økonomer mener noget andet, men alle anerkendte økonomer anerkender den effekt og det gør jeg også, siger hun til Information.

Skattereform i efteråret
Spørgsmålet om skattelettelser og arbejdsudbud bliver relevant, når regeringen til efteråret skal forsøge at forhandle en skattereform på plads. Uden at medregne de dynamiske effekter vil en skattereform, der sænker topskatten, blive dyrere og dermed sværere at finde pengene til, med mindre regeringen vil slå et stort hul i statskassen.

Hvis ambition om at sænke topskatten med fem procent, sådan som der er lagt op til i regeringsgrundlaget, vil en gennemsnitlig direktør få cirka 32.500 kroner ekstra at gøre godt med om året, viser beregninger fra Finansministeriet, som Dagbladet Børsen har bragt.

Omvendt, så vil skattelettelsen for folk med almindelige LO-lønindkomster på samlet 660.000 kroner om året beløbe sig i 0 (nul) kroner.

 

Bragt første gang 29. juni 2016

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce