Gennem de sidste to år har Venstre raset over, at den daværende regering rettede ind efter EU-Kommissionens krav i spørgsmålet om hvorvidt der kan indføres optjeningsregler for adgang til børnepenge for EU-borgere. Men den tidligere Venstrekritik byggede på en fejlagtig opfattelse af EU-reglerne, erkender skatteminister Karsten Lauritzen nu.

På gårsdagens samråd i Folketingets Skatteudvalg anerkendte han, at det vil være i strid med EU-reglerne, hvis Danmark genindfører et krav om, at EU-borgere skal have boet i Danmark i to år, før de kan få adgang til børnepenge på lige fod med danske statsborgere.

Det er nye toner fra Venstre, der så sent som i foråret ellers lovede at genindføre optjeningsprincippet for EU-borgere og samtidig hævede, at det ikke ville være i strid med EU-reglerne. Sagen om børnepenge har fået stor opmærksomhed de seneste år, særligt i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget i sommeren 2014, hvor Venstre lovede at gøre noget ved den såkaldte velfærdsturisme.

Danmark rettede ind efter EU-regler
I 2011 vedtog VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti at indføre et såkaldt optjeningsprincip som betød, at der først er adgang til fuld børnecheck i Danmark efter to års ophold. Men det er i strid med EU-reglerne, mente EU-Kommissionen, som i henhold til det såkaldte sammenlægningsprincip ville have medregnet ophold i andre EU-lande i den toårige opgørelse.

Det betyder i praksis, at EU-borgere vil være berettiget til danske fuld dansk børnecheck fra dag 1. I juli 2013 meddelte SFR-regeringen, at det vil rette ind og følge Kommissionens fortolkning. Det førte til store protester fra både Enhedslisten og den blå opposition, som beskyldte regeringen for at administrere i strid med gældende lovgivning.

”Man skal tilbage til provisorietiden under Estrup og før vi fik ordentlig parlamentarisme og demokrati i Danmark for at finde en regering, der administrere direkte op mod love, der er vedtaget i Folketinget”, lød det dengang fra Venstreformand Lars Løkke Rasmussen, der mente at regeringen ”lægger sig mavepladask ned for nogle EU-teknokrater uden overhovedet at gå i juridisk infight”.

I maj 2014 vedtog samtlige partier derfor et beslutningsforslag, som pålagde regeringen at administrere efter den vedtagne lov. En flertal, som regeringen dog valgte at sidde overhørig.

Venstre ændrer holdning efter valget
Så sent som 8. maj udtalte politisk ordfører Inger Støjberg, at ”Vi ønsker et optjeningsprincip på børnepengene, hvis der er et flertal for det. Det er klart, at hvis det er i strid med EU-reglerne, så er det jo meget besværligt, men det mener vi ikke, at det er (…) Det hele er jo strandet på, at regeringen ikke vil tage den sag op i EU. Det vil vi. Hvis EU mener, at det er i strid med EU-retten, så skal det afprøves, det er vi klar til”.

Men den 15. juli, altså kun godt to måneder senere, foretog Venstre en 180-graders vending. Blot to uger efter at have overtaget regeringsansvaret fremsatte regeringen nemlig lovforslag om at indføre optjeningsprincipper for flygtninge. Og her sagde skatteminister Karsten Lauritzen i fremsættelsestalen, at EU-reglerne ”indebærer, at Danmark ved anvendelsen af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud skal medregne perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i et EU/EØS-land eller Schweiz”.

Altså en klar videreførelse af den linje, som den tidligere SR-regering lagde for dagen og en accept af de EU-regler, Venstre tidligere tordnede imod. ”Vi må jo nok erkende, at vi sidste forår stødte på nogle udfordringer i EU-systemet omkring optjeningsprincipper”, lød det fra politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Skatteminister: Ikke en farbar vej at gå
På gårsdagens samråd måtte skatteministeren da også medgive, at der er tale om et holdningsskifte: ”Jeg anerkender også, at vi har skiftet position, fra det her sidst blev diskuteret i Folketinget”.

På Dansk Folkepartis gentagne spørgsmål om, hvorfor Venstre ikke længere vil udfordre EU-Kommissionen, lød det fra skatteministeren, at ”jeg har svært ved at finde nogen, som mener, at der kan være noget som helst tvivl om, at den her EU-forordning også gælder Danmark. Hvis vi valgte den vej, ville vi med garanti tabe den her sag”. Han slog derfor gentagne gange fast, at ”Det er ikke en farbar vej at gå”. Det var ellers præcis det vej, Støjberg var parat til at spurte ud af kort inden Venstre overtog regeringsansvaret.

På spørgsmålet om, hvorvidt Venstre fortsat administrere i strid med lovgivningen, lød svaret fra Lauritzen: ”Den konflikt, der tidligere var, den er der ikke længere, fordi at jeg som Skatteminister klart over for Folketinget har skrevet i blandt andet fremsættelsestalen [til lovforslaget om optjeningsprincip], at vi vil administrere efter forordningen, som jo altså har forrang frem for dansk lovgivning”.

Karsten Lauritzen mener altså dermed, at den konflikt mellem regering og Folketing, som ifølge Lars Løkke ikke var set siden Estrups provisoriedage, er fjernet takket være et par linjer i talen, uagtet at reglerne altså administreres på samme måde i dag som under SR-regeringen.

I stedet at ændre praksis og gå imod EU-Kommissionen vil regeringen nu arbejde på at ændre EU-reglerne, så det bliver muligt enten at indføre et optjeningsprincip eller at tilpasse udbetalingen til prisniveauet i det land, hvor modtagerens børn opholder sig.