Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 procent om året.

Derudover har regeringen pålagt institutionerne en række yderligere specifikke besparelser på f.eks. indkøb, udbud og lignende.

Det viser en analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sammen med Uddannelsesalliancen, der er en sammenslutning af primært elev- og studenterorganisationer, har lavet. De har sammen kortlagt de samlede besparelser på uddannelsesområdet siden 2015.

Det er over hele banen, at man systematisk underprioriterer vores fremtid

Og regnskabet viser, at der, samlet set siden regeringen trådte til i 2015, er blevet sparet 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet. Og det er bekymrer talspersonen hos Uddannelsesalliancen:

”Uddannelse er noget, der skal skabe vores allesammens fremtid. Jeg kan ikke undgå at blive enormt forarget over, at vi har en regering, der prioriterer uddannelse så lidt. Det er over hele banen, at man systematisk underprioriterer vores fremtid som unge, og på længere sigt betyder det, at vi som samfund bliver fattigere både økonomisk og vidensmæssigt,« siger talsperson i Uddannelsesalliancen Sana Mahin Doost, der indtil for ganske nylig var forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd, til Berlingske.

2 procent-krav koster

Det er først og fremmest det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, der er synderen- Omprioriteringsbidraget betyder store besparelser på uddannelser overalt i Danmark, fordi det konkret betyder, at alle uddannelsesinstitutioner skal spare 2 procent hvert eneste år.

I 2016 var de samlede besparelser på 800 millioner kroner. I 2018 lå årets besparelse på knap 3 milliarder kroner og i 2021 skal der samlet set spares for mere end 4 milliarder kroner begge dele sammenlignet med i 2015 - altså før besparelserne blev indført.

Akkumuleret over perioden fra 2016 til 2022 skal der spares mere end 20 milliarder kroner på undervisning og uddannelse.

Sideløbende med besparelserne har regeringen af flere omgange tilførte puljer til enkeltområder i uddannelsessektoren eller lavet tiltag, der tilfører nye midler til området. Nytilførslerne rykker dog ikke ved det samlede billede, lyder det fra AE.

Minister: Et højt tal, men …

Uddannelses-og forskningsminister Tommy Ahlers (V) erkender overfor Berlingske, at analysen blotlægger et »meget højt tal«, men understreger samtidig, at når man lægger besparelserne sammen henover årene, er man også nødt til at se det i forhold til, hvor mange penge der er brugt på uddannelse i samme periode.

»Dér taler vi om et meget stort beløb på et par hundrede milliarder kroner, og tager du SU med, taler vi 350 milliarder kroner,« siger han til avisen.

Han påpeger desuden, at omprioriteringsbidrag efter planen stopper i 2021, men der vil det på det tidspunkt altså have været med til at fjerne omkring 20 milliarder kroner fra uddannelsessektoren.

En samlet opposition har meldt ud, at den går til valg på at fjerne omprioriteringsbidraget.