Modtager man store gaver eller en stor arv, skal der betales skat af gaverne eller arven. Det gælder uanset om der er tale om kontanter, fast ejendom eller aktier i en virksomhed. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at kende den præcise værdi af den gave eller arv der modtages, så skatten kan beregnes rigtigt.

Men står det til regeringen, skal det nu igen være muligt at gøre brug af en meget usikker og udskældt metode til at opgøre værdien af arv og gaver, der modtages i form af aktier. Det sker på trods af, at Skatteministeriet har konstateret, at metoden bruges til skattespekulation, og SR-regeringen valgte derfor at afskaffe metoden.

Vinderne ligner især dem, der har råd til at betale kreative revisorer for at omgå de danske skatteregler. Taberen er først og fremmest statskassen - regeringen skønner selv i sit finanslovsforslag, at samfundet vil tabe 600 millioner kroner på forslaget. Det svarer til det beløb, regeringen lægger op til at spare på landets ungdomsuddannelser.

Formueskattekurs kunne ikke bestemme reel aktieværdi
Stridspunktet er noget så teknisk som værdifastsættelse af unoterede aktier. Det vil sige aktier fra virksomheder der ikke er børsnoterede eller aktier som ikke handles offentligt, og hvor den præcise markedsværdi af aktierne derfor ikke kendes. Det har konsekvenser i forbindelse med gaver og arv, hvor der skal betales skat på baggrund af aktiernes aktuelle værdi.

Frem til februar i år kunne der i sådanne tilfælde gøres brug af den såkaldte formueskattekurs, som opgør aktiernes værdi på baggrund af blandt andet selskabets egenkapital og indtjeningsevne. Den metode viste sig dog at være usikker og i nogle tilfælde direkte misvisende. Især når det kommer til virksomheder med såkaldte ’immaterielle rettigheder’, som kan være vanskelige at læse ud af firmaets årsregnskaber, men vil have stor betydning, hvis aktierne skal handles frit.

Skatteministeriet har i en række sager konstateret, at kreative revisorer på baggrund af formueskattekursen har fået sat aktiekursen langt lavere end den reelle værdi. Dermed er ejerne sluppet billigere i skat. Ministeriet skriver direkte i et notat, at metoden er blevet udnyttet til skattespekulation, og at der derfor er tale om et skattehul.

Daværende skatteminister Benny Engelbrecht afskaffede derfor tilbage i februar muligheden for at værdisætte aktier ud fra formueskattekursen og indførte i stedet et nyt sæt regler, der skulle sikre et mere retvisende billede af aktiernes værdi.

Gavner næppe små familieejede virksomheder
Regeringen fremfører selv i finansloven, at formålet er, at ”familieejede virksomheder sikres bedre rammevilkår”. Spørgsmålet er dog, om genindførelsen af formueskattekursen reelt gavner flertallet af de familieejede virksomheder.

Som Skatteministeriet har konstatereret i det ovenfor omtalte notat, så bidrager formueskattekursen tværtimod til at aktier fastsættes upræcist, og dermed opstår der en stor skævhed, da to virksomheder, der reelt er lige meget værd, kan få sine aktier værdifastsat helt forskelligt.

Hvis regeringen virkelig mener, at reglerne for gave- og arvebeskatning står i vejen for generationsskifter i familieejede virksomheder, så burde den vel have foreslået en generel lempelse af reglerne, som kom alle til gavn. Og ikke kun dem, der er kreative nok til at gøre brug af alle de huller, som lovgivningen åbner.