Annonce

Regnemodellens fallit: Det er dyrt at spare på velfærden

I Finansministeriets virkelighed har det ingen negative konsekvenser for økonomien at fyre sygeplejersker, pædagoger eller socialrådgivere. Deres regnemodel trænger gevaldigt til en opdatering.
Foto: Dansk Socialrådgiverforening
Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Forleden deltog jeg i en høring om Finansministeriets regnemodeller på Christiansborg.

Siden har ét spørgsmål rumsteret i mit hoved:

Hvordan er politikerne i årtier sluppet af sted med at styre vores land på en antagelse om, at velfærd ikke skaber økonomisk værdi? 

Jeg har ikke fundet svaret, men jeg tror, at håndteringen af Covid19-epidemien giver en del af det.

Corona blev et bølgeskvulp

I foråret 2020, da Danmark lukkede ned, troede jeg som så mange andre, at vi – udover sundhedskrisen – også ville blive ramt af en økonomisk krise. Dengang arbejdede jeg med udsatte børn og familier, som ofte kæmpede med både sociale udfordringer og med at få økonomien til at hænge sammen.

Mange af forældrene var arbejdsløse, men når vi hjalp dem med at få grundlaget i hjemmet på plads – f.eks. med støtte til deres sårbare børn, struktur på hverdagen eller forældrekurser – fik de et langt større overskud, og en del af dem kom i arbejde.

Nu frygtede jeg, at en økonomisk krise ville sende dem tilbage i arbejdsløshed.

beskæftigelsen fortsatte med at vokse og Danmark er kun blevet rigere

Sådan gik det ikke.

Økonomisk set blev corona-krisen et lille bølgeskvulp, beskæftigelsen fortsatte med at vokse og Danmark er kun blevet rigere. Det kom bag på de fleste:

”Jeg tror (…) ikke, at nogen havde forestillet sig, hvor hurtigt økonomien vendte tilbage til det, vi kom fra i begyndelsen af 2020”, lød det blandt andet fra den økonomiske overvismand Carl Johan Dalgaard, da han i slutningen af 2021 gjorde status over nedlukningerne.

Eksakt videnskab

Det var nyt for mig at høre en fremtrædende økonom så åbent fortælle om sine faglige usikkerheder. Økonomi er ikke en eksakt videnskab, men bygger på antagelser, der bør og skal diskuteres, og i sidste ende vil det derfor altid være et politisk spørgsmål, hvordan økonomien skal styres.  

Det ansvar tog politikerne på sig, da de lukkede landet ned og samtidig valgte hurtigt at pumpe milliarder ud i samfundet for at holde hånden under erhvervslivet, lønmodtagerne og velfærden.

Desværre er det, som om politikerne har glemt lektien fra corona

Det betød, at Danmark ikke blev ramt af samme økonomiske nedtur som mange andre lande. Det ville have kostet dyrt, hvis vi ikke vi havde holdt samfundet i gang med fællesskabets penge.

Desværre er det, som om politikerne har glemt lektien fra corona. Og det er her, Finansministeriets regnemodeller kommer ind i billedet.

Regnemodeller

Når politikere gerne vil bruge penge på velfærd, for eksempel flere socialrådgivere, regner Finansministeriet det kun som en udgift.

Socialrådgiverens løn og pension trækker på de offentlige budgetter, men værdien af socialrådgiverens arbejde tæller ikke med. Ifølge regnemodellen kunne vi dermed spare en masse penge på at fyre de offentligt ansatte.

Det er selvfølgelig absurd, men alligevel har politikerne i årtier ladet regnemodellernes logik styre alt for meget. Vi ser det lige nu, hvor kommunerne og regeringen slås om næste års budgetter.

Men velfærd skaber værdi. Ikke kun menneskeligt, men også økonomisk,

Selvom offentligt ansatte har mindre tid per borger, end de har haft i de seneste i hvert fald ti år, tyder alt på, at der også næste år skal skæres i kommunerne. Midt i en velfærdskrise er svaret fra politikerne altså, at der skal skæres endnu mere.

Men velfærd skaber værdi. Ikke kun menneskeligt, men også økonomisk, som for eksempel når en socialrådgiver hjælper et ungt menneske ud af hjemløshed og i uddannelse.

Eller når en pædagog giver ekstra omsorg og tryghed til et sårbart barn og dermed sikrer, at det trives og udvikler sig.

Svært at udfordre

Jeg tror ikke, at særligt mange mennesker er uenige i, at det offentlige skaber værdi. Men de færreste har indsigt i, hvordan regnemodellerne i Finansministeriet fungerer, og derfor er det også svært at udfordre dem.

Ikke desto mindre er vi nødt til at gøre det, hvis vi for alvor vil stække regnemodellernes magt over den økonomiske politik i Danmark.

Lektien fra corona gælder stadig

En del af svaret på mit indledende spørgsmål er, at vi - fagbevægelsen og andre organisationer – ikke har været gode nok til at kritisere Finansministeriets logik og kræve, at politikerne sætter virkeligheden over rengemodellerne.

Lektien fra corona gælder stadig: Det er dyrt at spare på velfærden.

Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når vi har råd til velfærd skyldes det, at vi har en dygtig industri, et godt erhvervsliv, samt
et effektivt og veldrevent landbrug, alle 3 sektioner er konkurrencedygtige på verdensmarkedet.
Det er en fejl at tillægge regeringen at den er årsag til de gode resultater, den er kun medvirkende
til at vi har verdens højeste skattetryk.

Uden dygtige medarbejdere - ingen gode virksomheder!
Uden dygtige medarbejdere der betaler skat - ingen velfærd !
Det er rigtigt at vi har en del Pengestærke Virksomheder og Erhvervsliv, der er dygtige til at omgå at betale skat. Derfor de sidste 20 års ringere velfærd (-2% politikken hvert år ). Middelklasse-danskere er i stigende oprør over at de sammen med Ældrechek-danskerne skal finansiere det velfærd der er tilbage f.eks. Sygehuse, Sundhed, Uddannelse, kultur, Forsvar, arbejdsmiljø m.m. Det er nødvendigt at uddanne og omlægge Pesticid-landbruget der dybdepløjer, ødelægger natur/bioversiteten omkring os. Alle virksomheder og industrier skal vise åbne løn-og skatteregnskaber. PS ! Jorden kan blive bedre sammen !!

Hvad skal vi dog med intelligens og sund fornuft, når vi har DJØFerne og deres politiske stik-i-rend drenge til at lede landet.

Du har ret! nedskæringer af offentlige ansatte vil resultere i dårligere velfærd.
Uddannelse, efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø, flere ansatte, regulering af lønforhold, og jeg mener at et ligeværdigt Velfærdsråd/Økonomiråd kan måske
udvikle et sammenhængende Velfærdsdanmark der er i giftfri og Økologigisk balance.

Når folkepensionen bliver opdateret med efterbetaling, så er der penge at bruge - på samme måde som under cornakrisen. Det samme gælder når medarbejdere i det offentlige får løftet deres løn - så får vi virkelig gang i systemet.
Inflationen er styret af erhvervslivet og i særdeleshed landbruget.
Der er igen grund til at gøre danskerne dumme - fordeling af goderne er OK

Sygeplejersker er en udgift i modellerne. Derfor spares der på antallet.
Er de 179 i folketinget så ikke også at regne som en udgift, hvor der kan skæres i antallet?