Siden har ét spørgsmål rumsteret i mit hoved:

Hvordan er politikerne i årtier sluppet af sted med at styre vores land på en antagelse om, at velfærd ikke skaber økonomisk værdi? 

Jeg har ikke fundet svaret, men jeg tror, at håndteringen af Covid19-epidemien giver en del af det.

Corona blev et bølgeskvulp

I foråret 2020, da Danmark lukkede ned, troede jeg som så mange andre, at vi – udover sundhedskrisen – også ville blive ramt af en økonomisk krise. Dengang arbejdede jeg med udsatte børn og familier, som ofte kæmpede med både sociale udfordringer og med at få økonomien til at hænge sammen.

Mange af forældrene var arbejdsløse, men når vi hjalp dem med at få grundlaget i hjemmet på plads – f.eks. med støtte til deres sårbare børn, struktur på hverdagen eller forældrekurser – fik de et langt større overskud, og en del af dem kom i arbejde.

Nu frygtede jeg, at en økonomisk krise ville sende dem tilbage i arbejdsløshed.

beskæftigelsen fortsatte med at vokse og Danmark er kun blevet rigere

Sådan gik det ikke.

Økonomisk set blev corona-krisen et lille bølgeskvulp, beskæftigelsen fortsatte med at vokse og Danmark er kun blevet rigere. Det kom bag på de fleste:

”Jeg tror (…) ikke, at nogen havde forestillet sig, hvor hurtigt økonomien vendte tilbage til det, vi kom fra i begyndelsen af 2020”, lød det blandt andet fra den økonomiske overvismand Carl Johan Dalgaard, da han i slutningen af 2021 gjorde status over nedlukningerne.

Eksakt videnskab

Det var nyt for mig at høre en fremtrædende økonom så åbent fortælle om sine faglige usikkerheder. Økonomi er ikke en eksakt videnskab, men bygger på antagelser, der bør og skal diskuteres, og i sidste ende vil det derfor altid være et politisk spørgsmål, hvordan økonomien skal styres.  

Det ansvar tog politikerne på sig, da de lukkede landet ned og samtidig valgte hurtigt at pumpe milliarder ud i samfundet for at holde hånden under erhvervslivet, lønmodtagerne og velfærden.

Desværre er det, som om politikerne har glemt lektien fra corona

Det betød, at Danmark ikke blev ramt af samme økonomiske nedtur som mange andre lande. Det ville have kostet dyrt, hvis vi ikke vi havde holdt samfundet i gang med fællesskabets penge.

Desværre er det, som om politikerne har glemt lektien fra corona. Og det er her, Finansministeriets regnemodeller kommer ind i billedet.

Regnemodeller

Når politikere gerne vil bruge penge på velfærd, for eksempel flere socialrådgivere, regner Finansministeriet det kun som en udgift.

Socialrådgiverens løn og pension trækker på de offentlige budgetter, men værdien af socialrådgiverens arbejde tæller ikke med. Ifølge regnemodellen kunne vi dermed spare en masse penge på at fyre de offentligt ansatte.

Det er selvfølgelig absurd, men alligevel har politikerne i årtier ladet regnemodellernes logik styre alt for meget. Vi ser det lige nu, hvor kommunerne og regeringen slås om næste års budgetter.

Men velfærd skaber værdi. Ikke kun menneskeligt, men også økonomisk,

Selvom offentligt ansatte har mindre tid per borger, end de har haft i de seneste i hvert fald ti år, tyder alt på, at der også næste år skal skæres i kommunerne. Midt i en velfærdskrise er svaret fra politikerne altså, at der skal skæres endnu mere.

Men velfærd skaber værdi. Ikke kun menneskeligt, men også økonomisk, som for eksempel når en socialrådgiver hjælper et ungt menneske ud af hjemløshed og i uddannelse.

Eller når en pædagog giver ekstra omsorg og tryghed til et sårbart barn og dermed sikrer, at det trives og udvikler sig.

Svært at udfordre

Jeg tror ikke, at særligt mange mennesker er uenige i, at det offentlige skaber værdi. Men de færreste har indsigt i, hvordan regnemodellerne i Finansministeriet fungerer, og derfor er det også svært at udfordre dem.

Ikke desto mindre er vi nødt til at gøre det, hvis vi for alvor vil stække regnemodellernes magt over den økonomiske politik i Danmark.

Lektien fra corona gælder stadig

En del af svaret på mit indledende spørgsmål er, at vi - fagbevægelsen og andre organisationer – ikke har været gode nok til at kritisere Finansministeriets logik og kræve, at politikerne sætter virkeligheden over rengemodellerne.

Lektien fra corona gælder stadig: Det er dyrt at spare på velfærden.