S og V sammen om nyt, stort parkeringsudspil: “Der skal være balance i tingene”
S og V sammen om nyt, stort parkeringsudspil: “Der skal være balance i tingene”
De to partier indgår forlig om parkering på den politiske midte, som taler til både dem, der kører i sommerhus og på arbejde i bil, og dem, der kører rundt i byen på ladcykel
Det skal være slut med at parkeringspolitik i København er ideologisk kastebold mellem venstre- og højrefløjen på Københavns Rådhus. Nu skal der skabes ro og stabilitet om politikområdet.
Der skal være plads til både de københavnere, der kører i sommerhus og på arbejde i bil, og dem, der cykler rundt i byen på ladcykel.
Det er ideen bag et stort, fælles parkeringsudspil, som Socialdemokratiet og Venstre i København præsenterede i weekenden.
Parkeringspolitikken hopper fra tue til tue
“Lige nu hopper politikken fra tue til tue. Der er behov for et solidt fundament i form af et nyt forlig, hvor der både er taget stilling til både trængselsproblemer, grøn omstilling, en hverdag, der skal hænge sammen og til ordentlige parkeringsmuligheder også for håndværkere og erhverv. Der skal være balance i tingene,” skriver Socialdemokratiets spids- og overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, om SV-udspillet i et opslag på Facebook og fortsætter:
Læs også:Socialdemokratiet i København i u-vending: Fra langt færre til flere parkeringspladser
“Vi skal alle sammen kunne være i byen med de forskellige behov, vi har. Det nytter ikke at gå så meget til yderligheder i parkeringspolitikken, at folk ligger og kører i cirkler i halve timer for at finde en parkeringsplads.”
Venstres spidskandidat til kommunalvalget 18. november, beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken siger til Berlingske, at der med udspillet er mulighed for et forlig om parkering “på midten”:
Parkering i København har været ideologisk drevet af venstrefløjen
“Parkering i København har været ideologisk drevet af venstrefløjen, og Socialdemokratiet har delvis været med på det. Nu er der en mulighed for et forlig om parkering på midten.”
Tilbage i maj præsenterede Pernille Rosenkrantz-Theil et S-parkeringsudspil, der i den grad gjorde op med den parkeringspolitik, som Socialdemokratiet i København gik til kommunalvalg på tilbage i 2021.
Nu går Socialdemokratiet i hovedstaden til valg på at skaffe københavnerne langt flere parkeringspladser, ikke færre.
Parkeringspladser reserveret til el-delebiler bliver for alle biler
Her er SV-udspillets hovedpunkter:
- Der skal bygges flere parkeringsanlæg i København.
- Københavnerne skal også kunne benytte de omkring 50.000 parkeringspladser, som virksomheder og styrelser råder over i byen.
- De parkeringspladser, som et flertal på Københavns Rådhus har nedlagt de senere år, skal genetableres.
- Nogle af de pladser, som i dag er reserveret til el-delebiler, og som i dag i stort omfang står gabende tomme, skal igen være parkeringspladser for alle bilister.
- Ved nybyggeri skal bygherrerne forpligte sig til at etablere et antal p-pladser, der svarer til antallet af beboere.
Med parkeringsudspillet går S og V i København den stik modsatte vej af Enhedslisten, der går til kommunalvalg på at ville afskaffe yderligere 20.000 parkeringspladser.
S: Bilen er nødvendig for mange københavnere
Rosenkrantz-Theil mener, at bilen er nødvendig for rigtig mange københavnere:
Når man skal til og fra arbejde i silende regnvejr
“Når man skal til og fra arbejde i silende regnvejr, når man skal hente og bringe sine børn i to forskellige institutioner og samtidigt skal købe stort ind, eller man er ældre og slet og ret ikke tør cykle på byens cykelstier. Der er mange, der har brug for en bil, hvis deres hverdag skal hænge sammen,” skriver hun på Facebook.
Læs også:S-politiker langer ud efter blå partier: “Forlorent" og "vælgerbedrag”
Hun understreger, at der skal gøres noget ved både luftforurening, CO2-udledning og trængsel:
“Derfor er det godt, at der findes andre redskaber end parkeringspolitik, hvis man gerne vil reducere luftforurening og trængsel. Og et grundigt stykke langsigtet politisk arbejde i form af et forlig, vil kunne balancere de forskellige hensyn.”
Rosenkrantz-Theil påpeger, at bilerne i København bliver grønnere og grønnere:
Heldigvis har vi fået historisk mange elbiler i byen
“Heldigvis har vi fået historisk mange elbiler i byen, og om få år vil alle byens biler køre på grøn strøm. Og det faktum, at bilerne bliver grønnere, må alt andet lige have en betydning for vores trafikpolitik.”
Kommentarer
Elbiler har deres…
Elbiler har deres ladepladser som vi andre har tankstationer. Når de er opladet må de sågu finde en ledig Pplads som vi andre må når vi har tanket.
Tilføj kommentar