S-ordfører: Lukningen af bederum på universitet er helt på sin plads

Man vidste godt, at Treårskrigen var en lånt sejr. Det var derfor, at man indførte bestemmelsen i junigrundlovens § 54 (i dag § 44, stk. 1), hvor man forudså nederlaget i 1864 ved at tilvejebringe særlig hjemmel til, at Rigsdagen kunne meddele dansk indfødsret ved lov til danskere født uden for riget i bl.a. Slesvig og Holsten. Lov nr. 474 af 5. september 1920 om Erhvervelse af dansk Indfødsret i Anledning af de sønderjydske Landsdeles Indlemmelse i Danmark er et godt eksempel på det, da man i forbindelse med genforeningen pludselig stod med en masse danskere, som var blevet påtvunget tysk indfødsret. At Folketinget de seneste 50 år har misbrugt denne særlige bestemmelse, der skulle beskytte danske mindretal i besatte områder, til at massenaturalisere hundredtusindvis af massetilvandrede fremmede fra mellemøsten og Afrika, som siger "wallah" og "eow", var tvivlsomt tilsigtet, men det er jo desværre som udgangspunkt kun Folketinget selv og dets vælgere, der prøver lovene i forhold til grundloven. Vi har ingen forfatningsdomstol, og Højesteret er meget tilbageholdende med at underkende Folketinget. Det er vist kun sket i Tvind-dommen i 1999 ud fra en objektiv ordlydsfortolkning af grundlovens § 3, 3. pkt., hvor Højesteret ikke havde noget andet valg end at underkende en lovteknisk dårligt formuleret friskolelov, hvorefter Folketinget måtte bytte nogle ord ud. Så vidt jeg husker var løsningen, at man undlod at nævne Tvind specifikt, således at loven var møntet på alle friskoler, herunder Tvind-skolerne, og ikke alene Tvind-skolerne som en singulær lov. En dum teknisk fejl, hvor der nok er en kontorchef eller enhedschef i Undervisningsministeriet og Lovsekretariatet, der har givet kage. Højesteret afstår fra mere subjektive fortolkninger af grundloven, og da ingen regering kan have et folketingsflertal imod sig, kan man tale om, at vi har et slags "Folketingets diktatur" i det omfang, at kongen ikke griber ind, som i Påskekrisen i 1920, hvor Kong Christian 10. fik nok af statsminister Zahles flertal i Rigsdagen. Spørgsmålet er, hvad vælgerne vil med vores indfødsret fra 1776, herunder dens tiltagende opløsning i islam ved masselovnaturalisation af massetilvandrede fremmede. Det er desværre kun Dansk Folkeparti, der reelt bekæmper udvandingen af indfødsretten i Folketinget. Jeg kunne ønske mig, at Socialdemokratiet, som minimum, kom med et udspil om at skærpe betingelserne for (og derved at begrænse) naturalisation af fremmede under hensyn til sammenhængskraften i landet, og henset til de ekstremt lave danske fødselstal, hvor etniske danskere har befolkningsunderskud og har haft konstant befolkningsunderskud siden 1970'erne, sammenholdt med den massive indvandring fra tredjeverdenen af unge fertile folk, som har betydet, at vores indbyggertal alligevel er vokset med en million i en periode, hvor vi ikke selv har haft overskud af danskere. En sådan demografisk udvikling har naturligt og vil tiltagende præge kulturen i et samfund med bl.a. bederum og offentlige ramadanmiddage. Det kan måske lyde pessimistisk, men i dag, den 27. februar 2025, vil der aldrig nogensinde i vores levetid komme en dag fremover, hvor vi er flere danskere i forhold til fremmede, end vi var i dag. Og jeg synes i forvejen, at de fremmedes indflydelse er markant. Vores generation af danskere - den sidste generation (?) - står over for en stor beslutning: Vil vi stadig eksistere fremover som en dansk nation, eller gider vi ikke at videreføre vores egen slægt og kultur af æt, men i stedet overlade området til andre tilvandrede fremmede folkeslag, som vi ved, medbringer og bevarer deres egen kultur i flere generationer? Vi er ikke garanteret, om vi kan få lov til at være deres gæster her på dette land, hvis/når vi er udvandet tilstrækkeligt i antal og styrke i forhold til dem. Indfødsretten er Danmarks inderste og sidste forsvarslinje, som Søren Krarup sagde. Spørgsmålet er, hvad vi danskere har at vinde, ved at give den væk? For mig at se, så er naturalisation en ren tabersag. Forstå mig ret; Selv den mest velfungerende udlænding i Danmark, som er, lad os sige Danmarks bedste læge på et dansk hospital, en sådan læge kan sagtens have et godt og værdigt liv i Danmark med en opholdstilladelse. Jeg vil afslutte med et citat af Grundtvig fra 2. behandlingen af det første lovforslag om meddelse af indfødsret den 22. marts 1850, hvor der var i alt 10 ansøgere oplistet, der alle var kristne europæere fra vores eget nærområde: "Indfødsretten er da vistnok ikke blot, som forordningen af 1776 indskærper, grundet på det billighedskrav, at ”landets børn skal nyde landets brød”, men udspringer nødvendig af folkets ejendomsret og arveret til sit fædreland, som det vel kan have gyldig grund til at skænke enkelte udlændinge del i, men bør aldrig gøre det uden med hensyn på sit eget tarv og det almindelige bedste." Allerede på den første lov om meddelelse af indfødsret i 1850 blev antallet på 10 ansøgere af indenrigsministeren anset for "et ikke ringe Antal forskjellige Personer, med hensyn til hvilke der muligt ville være anledning til at indhente specielle Oplysninger". I dag oplistes tusindsvis på lovforslag hvert halve år. År efter år.

Selvfølgelig skal vi ikke have bederum. At man har været imødekommende og tjenstvillig for at opfylde ønsket særbehandling på bedste vis, kan vi ikke klandre nogen. Sådan er vi danskere. Men når det viser sig, at vi er blevet misbrugt og narret, og i virkeligheden har modvirket integrationen og fremmet muligheden for social kontrol, så bør vi tage ved lære af erfaringen - for nu er vi blevet klogere. Så skal man også tage ansvar og handle på det!