Annonce

Sådan vinder Pia Olsen Dyhr fagbevægelsens gunst

Fagbosser på landsmødet indvarsler nye tider for SF. Men som Mette Frederiksens problemer viser, er det ikke nemt at være arbejderparti.
Foto: SF
SF's formand Pia Olsen Dyhr til partiets landsmøde 2023 flankeret af Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation(FH).
Tre timer inde i weekendens SF-landsmøde var taletiden udelukkende gået til socialdemokrater. Altså med undtagelse af Pia Olsen Dyhr.

Først FH-formand Lizette Risgaard. Så 3F's Henning Overgaard. Derefter HK's Anja C. Jensen og til sidst Mona Striib fra FOA. Dansk Metal-formand Claus Jensen var forhindret, men havde gerne været der, hvilket SFerne ikke blev trætte af at understrege.

Ikke siden Claus Jensen i 2013 talte på Venstres landsmøde, har fagbevægelsen sendt et mere tydeligt signal.

Dengang handlede det om, at fagbevægelsen også ville søge indflydelse, når de borgerlige sad på regeringsmagten. Nu handler det om, at sende signalet til Socialdemokratiet, at det gamle arbejderparti ikke længere har førsteret til arbejderbevægelsens gunst.

Og penge.

Om fagbosserne vil betale for taletiden med klingende mønt, vil vise sig ved de kommende valg. Det vil ikke gå ubemærket hen i S. Det er heller ikke meningen.

Symbolværdien er i top

For SF er der tale om et vaskeægte scoop. Symbolværdien er i top, men hvis Pia Olsen Dyhr spiller sine kort rigtigt (hvad hun indtil videre har været dygtig til), kan det blive et paradigmeskifte, som kan forrykke magtbalancen på venstrefløjen og udfri SF fra den lange socialdemokratiske skygge, man har befundet sig under siden partiets stiftelse.

Fagbosserne kom til SF, men budskabet var til S

Men der er vi ikke endnu. Langt fra. SF er symbolsk nyttige for fagbevægelsen, men indtil videre har partiet ikke meget at tilbyde.

Man kunne ikke forhindre afskaffelsen af bededagen, og man kommer ikke til at kunne forhindre afskaffelsen af seniorpensionen.

Det er fordi SF står i opposition til magten, at fagbosserne kommer. For at tale magten (læs: Mette Frederiksen) midt imod. Men i sidste ende har fagbosserne brug for venner med magt. Ikke terapeuter.

Skal SF blive det parti, som fagbevægelsen orienterer sig imod, så skal man være for fagforeningerne, hvad Venstre er for landbruget, De Konservative for industrien og Liberal Alliance og De Radikale for den finansielle sektor. Dem, der bringer resultaterne hjem.

Mona Striib er glad for, at SF taler kvindefagene i FOA op, men hun kæmper for højere løn. Ikke sympati.

Man kan illustrere det med fredagsslik. Når SF er gået op til købmand Nicolai Wammen for at veksle partiets indflydelse til resultater, har man valgt de røde vingummier til de offentligt ansatte og de grønne bolsjer til klimabevægelsen.

Vil man være fagbevægelsens parti, så skal man også række ud efter de sorte lakridser til de privatansattes forbund.

Claus Jensen og Dansk Metal er mere optaget af eksportarbejdspladser end sjældne paddehatte. Mona Striib er glad for, at SF taler kvindefagene i FOA op, men hun kæmper for højere løn. Ikke sympati.

SF's medlemmer er ikke meget for flytrafik og udvidelser af lufthavne. Ser 3Ferne og Henning Overgaard også sådan på det? 

Det gør de ikke.

Et parti kan vælge mellem bred appel eller skarp profil

Socialdemokratiet har mere end 100 års erfaring i at balancere de mange og indbyrdes modstridende krav fra partiets kernevælgere. Det giver partiet en bred appel, men går ud over den skarpe profil.

Bagsiden af medaljen er, at det store flertal af danskere ikke føler sig hjemme i partiet

SF's styrke er også partiets svaghed. Man har ekstremt godt fast i enkelte vælgergrupper. De studerende og de offentligt ansatte kvinder. Man kender sin målgruppe, kommunikerer klart og henter resultater hjem til kernevælgerne.

Bagsiden af medaljen er, at det store flertal af danskere ikke føler sig hjemme i partiet. På de store industriarbejdspladser. Uden for universitetsbyerne. Blandt de ufaglærte og faglærte. Her er der anderledes langt imellem folkesocialisterne.

Thor Mögers spøgelse går gennem SF

SF’s forhenværende næstformand, Thor Möger, blev farligt til grin, da han skrev, at SF skulle være partiet for dem, der stod op om morgenen og smurte leverpostejmadder og gik i kansastøj.

Ikke desto mindre er det grundlæggende den vej, SF skal ned ad, hvis de for alvor skal gøre sosserne rangen stridig som fagbevægelsens foretrukne parti.

For Möger og “børnebandens” plan var langt mere ambitiøs, end blot at komme i regering. De ville på sigt gøre SF til det nye store centrum-venstre parti. Dem, der konkurrerede om regeringsmagten og borgmesterposten og udkonkurrerede S.

Pia Olsen Dyhr har fra starten været bevidst om, ikke at gentage sine forgængeres fejl

Det mislykkedes som bekendt spektakulært. De sagnomspundne kansas-arbejdere fandt aldrig vej til folkesocialismen, mens kernevælgerne løb skrigende væk så hurtigt mao-skoene kunne bære.

Pia Olsen Dyhr har fra starten været bevidst om, ikke at gentage sine forgængeres fejl. Hendes modernisering af SF er anderledes velovervejet end forgængerne.

Derfor kommer hun heller ikke til at lave partiet radikalt om for at tiltrække nye vælgere.

I stedet vil hun tage de sikre stik hjem. Nyde fagbevægelsens kærlighed. Og fagbevægelsens penge. Udbygge og styrke allerede eksisterende relationer og hapse en tillidspost eller to fra socialdemokraterne.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når først det går op for fagbevægelsen hvad SFs klimapolitik koster for almindelige arbejdere, ja, så løber arbejderklassen skrigende bort, som det er sket i både Norge og Sverige!

I Danmark har vi en bredere palet af handlemuligheder, når det drejer sig om naturens tilbud i den grønne omstilling!

Norge og Sverige er i den grad afhængig af naturens ressourcer, når det drejer sig om arbejdspladser til lønmodtagere i det klima-omstillede fremtidssamfund!

Jo længere mod nord du bor, jo større rolle spiller naturen!

Den grønne SFer fra Fur kan reddes af jobs i hele Jylland, Fyn og Sjælland uden de helt store transportmæssige omkostninger!

I det ægte Skandinavien står SF og deres klimapolitik svagt!

Lønmodtagere bliver lynhurtigt arbejdsløse!

Og med de nye fremtidsudsigter inden for arbejdspladsernes udnyttelse af kunstig intelligens, ja, så står SF og deres ambitiøse klimapolitik svagt!

Lønmodtagere får ikke råd til at stemme på SF!

Der skal mad på bordet! Ferierejser imod stress og jag! Noget at gå op i!

Kun hvis skattekronerne kan skaffes fra de rige, vil velfærdssamfundet få en tvivlsom overlevelse, der blot ligner noget som vi kender fra nutidens minimumsnormeringer!

Fagbosser ved i øjeblikket ikke deres levende råd!

Der søges i alle politiske rodekasser!

De rige slipper med at svine kloden til!

Uden at hverken fagbevægelse eller politiske partier kender et eneste levende råd!

I Norge må lakseproducenterne af med 35% ekstra i afgift, fordi de udnytter ressourcen “fjorde og havet”!

Tænk hvis el-handlerne skulle af med 35% i afgift på udnyttelsen af vind, sol, kul og olie!

Alt sammen ressourcer som Vor Herre stillede til rådighed for alle. For fællesskabet!

Oliens 10 grundsætninger skaffede grundlaget for den norske oliefond der i dag er 13.000 milliarder værd for den norske stat! Til kommende generationer!

Alligevel får lakseindustrien det samme omkostningsniveau!

Thi hvorfra skal pengene komme til børnehaver, skoler, ældreforsorg og sundhedsvæsen!

Olieeventyret er jo slut!

Nye skattekroner må findes!

I Danmark scorer el-industrien kassen!

Uden afgifter på sol og vind og træ og affald og halm og kul og olie!

El-sælgere scorer 100 millioner ene mand og ene kvinde!

I Danmark sidder fagbevægelsen og SF med hænderne i skødet!

Præcist som da en vis Per Hækkerup solgte ud af vores naturressourcer i Nordsøen til Nordmændene!

Nordmænd er bare lidt klogere!

SFs grønne politik er for længst omsat i kroner til fællesskabet i Norge!

Og alle milliardærer og halvmilliardærer flygter til Schweiz!

Og godt for det!

I Danmark har vi fortsat Maersk, Novo, Arla, etc.

Vi scorer kassen som søfartsnation og handelsnation!

Så længe vi har noget at sælge af og handle med!

Den kunstige intelligens vil hurtigt erstatte alle landets akademikere!

Som er SFs fødegrundlag!

Fagbevægelsen bør stifte deres eget parti!

Og lave en klimapolitik der langsomt men sikkert vil sikre alle faggrupper i årtier!

Putins inflation har vist hvor sårbar lønmodtagere er imod nutidens nye inflation!

CO2-afgifter kommer til at ramme lønmodtagere forholdsvis hårdere end alle andre faggrupper!

Og vil virke som en Putin-inflation gange tre!

Men det er ikke gået op for hverken fagbevægelse eller SF!

Fagbossernes romance med SF bliver således kortvarigt!

Som et fransk visit som følge af Paris-aftalerne!

Danmark er et landbrugsland, hvis industri og service-samfund er bygget op omkring marker, fjorde, have og strande!

Greta Thunberg protesterer netop nu sammen med samerne imod vindmølle-parkerne langs med Norges nordligste vestkyst…

Et forhold der sætter hele landbrugsproduktionen i Danmark i relief i forhold til alle nye klima-venlige landvindinger!

Greta Thunberg og SF aner ikke deres levende råd når det kommer til stykket!

Alle indvandrerne i Oslo fryser ihjel af mangel på billig strøm fra Nordnorge, alt imens renerne ikke må gå en omvej uden om 500 vindmøller på norsk klippegrund!

At male billedet op til danske forhold, er at sætte SFernes tøj og kosmetik-forbrug med PFAS indhold i et klimaspiral, der ikke blot er tragikomisk men alt ødelæggende.

Forureneren må betale, gentog Pia Olsen Dyhr igen på SFs landsmøde!

Problemet er blot at forureneren er den der til syvende og sidst står med produktet i hånden = forbrugeren= SFeren= vælgerne.

Forbrugeren er arbejderen!

Og SFere giver fanden i deres tøjforbrug, deres kosmetikforbrug, deres smykkeforbrug, deres rejseforbrug!

Forureneren er producenten!

Det er gammel SF rødvin!

SFere vasker hænder!

Derfor er fagbosserne gået det forkerte sted hen!

SF gad ikke engang spørge vælgerne om Store Bededag!

Det burde have været lakmus-prøven for fagbosserne!

Stift jeres eget fagforeningsparti!

Lyt til de råd i gav politikerne!

Partiet mangler blot en ægte arbejder som statsministerkandidat!

Nå!

Tak til Aksel for endnu en omgang “knækprosa” du bør samle samle alle dine indlæg, og forsøge at få Gyldendal til at udgive dem. Hvem ved, måske venter der en literaturpris forude.

Men nu er fagbevægelsen jo heller ikke nogen monolitisk størrelse, som står samlet i alle sager.

Eksempelvis har vi jo på den ene side 3f og FOA, hvor medlemmerne bare bare får deres løn for udført arbejde, og aldrig kommer i nærheden af bonusser af betydning, og på den anden side sidder de for tiden hos DJØF, og hjælper nogle af deres medlemmer med at få udbetalt 3-cifrede millionbeløb, som de og DJØF mener, de har ret til i bonus.

Det er ligesom 2 lidt forskellige verdener, ikke?

Pia Olsen Dyrh tror Hun er "den bedste " og vil være i centrum. Hun"lefler" for for sig selv..usmagelig Lizette Risgård har sympati for SF& deres,holdninger det ikke vil stå til ansvar..

Hvis der skal være plads til alle både A,B,og C- holdet
rig og fattig osv
Så er det Pia Olsen Dyrh der vil egne sig bedst som den
næste statsministe
Men hvis dem der har mest, helst vil være fri for
klima-snak og dem på overføsels indkomst
Så det den regering der er der nu

Men jeg tror på Pia Olsen Dyrh som næste statsminister