Sandheden om konkurrenceevnen

Regeringens vækstplan sætter endnu engang spørgsmålet om den danske konkurrenceevne på dagsordnen. Men hvor skdit står det til med den?
I disse dage taler det meste af Christiansborg og den danske journaliststand om konkurrenceevne. Eller rettere sagt; manglen på konkurrenceevne. Særligt de borgerlige skyder i øjeblikket efter alle de skatter de kan komme i tanke om. Uanset om de selv indførte dem. Det bedste eksempel er vel tidligere skatteminister, Kristian Jensen, kom for skade at tage æren for at afskaffe en afgift som han selv indførte som minister i VK-regeringen.

Men også mange socialdemokrater og Radikale jubler hver gang det lykkedes at få en skat afviklet. Det styrker vores dårlige konkurrenceevne, lyder det i debatten. Og selvom bl.a. de økonomiske vismænd stiller spørgsmålstegn ved den tese, får det ikke Christiansborg-politikerne til at rykke sig en tomme. Det seneste eksempel var, da Ugebrevet A4 bragte en historie hvor overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sagde: »Det er blevet et etableret faktum, at konkurrenceevnen er meget dårlig. Der siger vi, at det er ikke klart ud fra data. Det er farligt, når der etablerer sig en tvivlsom sandhed i debatten,«

Men Venstre har aldrig været blege for at lukke øjnene for fakta og fortsætte i samme rille. Således fastholder Erhvervsordfører Kim Andersen overfor ugebrevet A4, at konkurrenceevnen er dårlig, selvom han bliver konfronteret med det modsatte faktum.

Lad os for en god ordens skyld dykke en smule ned i de tilgængelige tal på området. Først og fremmest skal det i den forbindelse siges, at der findes et hav af forskellige måder at opgøre konkurrenceevnen på. Fælles for alle opgørelsesmetoder er, at man vurderer et lands samlede konkurrenceevne ud fra en række parametre, som varierer fra infrastruktur over omkostningsniveau til uddannelsesniveau for det enkelte land. I den følgende gennemgang af Danmarks konkurrenceevne, med særligt fokus på skatteniveauet, vil der blive taget udgangspunkt i Den Globale Konkurrenceevne Rapport, som årligt udarbejdes af World Economic Forum.

Hvordan definerer man god konkurrenceevne?
I den danske debat er der meget fokus på vores skatter og afgifter, som efter sigende skulle være meget høje, og dermed være en hæmsko for vores konkurrenceevne. Samlet set ligger Danmark på en 12. plads hvad angår konkurrenceevnen, men under dette ligger der 12 parametre, som til sammen definerer det enkelte lands konkurrencedygtighed.

Skatteniveauet ligger under kategorien ’Goods Market Efficiency.’ For den samlede kategori ligger Danmark placeret som nummer 19 ud af de 142 lande der er med, men det bliver værre, hvis man kigger nærmere på skatteniveauet isoleret set. Her ligger vi nemlig helt nede på en 26. plads ud af de i alt 142. lande. Det skal do bemærkes, at vi er gået frem fra 29. pladsen siden 2011, men alligevel må pladsen siges at være ærgerlig alt taget i betragtning. Eller hvad? – kigger man lisen igennem over de lande, der ligger over Danmark, er det ikke umiddelbart lande, som vi i den øvrige debat sammenligner os med. Som det ses på billedet ligger hverken Sverige, Tyskland eller England på listen. Derimod er det lande som Zambia, Cambodia, Botswana og Bahrain, som ligger over os. Gade vide, om det er de lande vi ønsker at konkurrere med fremover?


Kilde: The Global Competitiveness Report 2012 - 2013

De danske styrkepositioner forsvinder
Hvis man endelig skal tale konkurrencedygtighed, hvilket naturligvis giver mening på det længere sig, er det imidlertid ikke det danske skatte- og afgiftssystem man skal stirre sig blindt på.

Man bør i stedet fokusere på at bevare og udbygge de styrkepositioner vi allerede har i dag. Det er blandt andet vores effektive arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyrre medarbejdere, samt vores parathed overfor implementering af ny teknologi. Tidligere var det også vores uddannelsesniveau, men efter en årrække uden nævneværdige fremskridt, må vi nu se os selv placeret helt tilbage på en 14. plads. Bare siden 2011 er vi altså faldet hele otte pladser - måske sidstnævnte sætter de nuværende diskussioner om at finansiere afgiftslettelser i erhvervslivet med besparelser i SU-systemet en smule i perspektiv?

Måske er det på tide, at diskussionen om Danmarks konkurrencedygtighed for det første begynder at tage udgangspunkt i fakta og for det andet begynder at handle om andet og mere end blot skatter og afgifter.

World Economic Forum har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten gennemført en omfattende rundspørge, som de lader være udgangspunkt for store dele af deres konklusioner. Her fremgår det nok så overraskende, at 18,6 pct. af de deltagende erhvervsledere anser skatteniveauet som den væsentligste begrænsning for at drive virksomhed i Danmark. Til gengæld mener knap 20 procent at adgangen til mulig finansiering er det største problem.

Måske er det på tide, at diskussionen om Danmarks konkurrencedygtighed for det første begynder at tage udgangspunkt i fakta og for det andet begynder at handle om andet og mere end blot skatter og afgifter.


Flere artikler om emnet

Annonce