Schweiz skal stemme om bankers ret til at skabe penge

Skal der være central styring med, hvor mange penge der er i omløb i samfundet, eller skal det fortsat være op til bankerne at fastsætte pengemængden? Det spørgsmål skal schweizerne nu tage stilling til ved en folkeafstemning.
Schweizerne skal igen til stemmeurnerne. Denne gang skal indbyggerne tage stilling til, hvem der skal have retten til at udstede nye penge i alpelandet. Det er den schweiziske foreningen Monetäre Modernisierung har netop afleveret de nødvendige godt 100.000 underskrifter for det såkaldte Vollgeld Initiative, der ifølge initiativtagerne skal sikre en demokratisk kontrol med pengemængden i samfundet.

Den schweiziske forfatning slår fast, at det kun er den schweiziske nationalbank, som kan trykke mønter og printe sedler. Men mønter og sedler udgør kun cirka ti procent af den samlede schweiziske pengemængde. De resterende 90 procent er elektroniske penge, altså de penge som optræder på bankkonti og som flyttes rundt elektronisk fra konto til konto. Dem har nationalbanken ingen kontrol med.

Situationen i Schweiz ligner nemlig den, man finder i de øvrige vestlige lande: Bankernes samlede udlån er langt større end deres indlån. Bankerne skaber derfor reelt nye penge, når de giver kredit til deres kunder, og øger dermed den samlede pengemængde i samfundet.

Nationalbanken skal fastsætte pengemængden
Det er ifølge kritikkerne medført stor ustabilitet, fordi bankerne i gode tider skabt alt for mange penge, hvilket blandt andet har ført til stor gældsætning og pustet til økonomiske bobler, der igen har ført til finansielle kriser som den i 2008. Derfor er der ifølge initiativtagerne brug for at genetablere den demokratiske kontrol med pengemængden i samfundet.

Står det til initiativtagerne, så skal det fremover være op til den schweiziske nationalbank at fastsætte den samlede pengemængde i samfundet, for såvel elektroniske penge som traditionelle penge i form af mønter og sedler. Bankerne skal herefter alene kunne låne de penge ud, som banken selv ejer, som andre bankkunder har stillet i indlån eller som banken har lånt hos den schweiziske nationalbank.

Samtidig skal det være op til de folkevalgte politikere at bestemme, hvordan den stigende pengemængde skal fordeles. I dag går fire femtedele af de nye penge ifølge initiativtagerne direkte ind i de finansielle markeder, mens kun én femtedel pumpes ud i realøkonomien. Det øger risikoen for bobler, uden at det skaber vækst og arbejdspladser for almindelige mennesker.

Kritikkere af forslaget mener omvendt, at det i praksis vil være umuligt for nationalbanken at regne sig frem til lige præcis den pengemængde, som der er brug for i samfundet. Nationalbanken vil enten sætte for få eller for mange penge i omløb, og begge dele kan være skadelige for økonomien, mener de.

Schweiz kan blive inspiration for Danmark
I Danmark vækker nyheden om den schweiziske folkeafstemning glæde hos foreningen Gode penge, der ligesom Monetäre Modernisierung er en del af International Movement for Monetary Reform, og arbejder derfor for en lignende pengereform i Danmark.

Folkeafstemningen er et kæmpe skridt for den internationale bevægelse, som vi er en del af. Hvis Schweiz fratager de private banker styringen med landets pengemængde, og i stedet demokratiserer pengeskabelsen, vil de kunne opnå enorme økonomiske fordele, som forhåbentlig kan inspirere vores politikere til at gå samme vej” fortæller Rasmus Hougaard Nielsen, der er økonom og formand for foreningen Gode Penge.

Gode penge afholdt i oktober en stor høring på Christiansborg om netop pengeskabelsen i Danmark. Her havde foreningen inviteret den islandske økonom og parlamentsmedlem Frosti Sigurjónsson, der i kølvandet på den islandske bankkrise har stået i spidsen for at udarbejde en rapport, som foreslår en lignende reform af det islandske bankvæsen.

Der er endnu ikke sat dato på folkeafstemningen. Men der går ofte et par år fra underskrifterne indleveres, og til folkeafstemningen afholdes. Den schweiziske forfatning slår fast, at 100.000 underskrifter blandt landets cirka otte millioner indbyggere kan sende et forsalg til folkeafstemning. Schweizerne har i tidens løb gennemført hundredevis af folkeafstemninger, om alt fra skatte- til udlændingepolitik.

Skal et forslag vedtages, kræver det et såkaldt dobbelt flertal: Et samlet flertal af stemmerne skal støtte forslaget, og samtidig skal der være flertal for forslaget i over halvdelen af de schweiziske kantoner.


Flere artikler om emnet

Annonce