Partiernes regnskaber fra 2014 er netop offentliggjort på Folketingets hjemmeside. Danske politiske partier skal, i henhold til Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, hvert år offentliggøre deres årsregnskab. Årsregnskabet skal blandt andet indeholde oplysninger om, hvad partierne har modtaget af bidrag fra såvel enkeltpersoner som virksomheder, foreninger og fonde.

Netavisen Pio som sidste år kigget nærmere på regnskaberne, og har lavet en opgørelse over partiernes samlede tilskud. Derudover har vi set nærmere på, hvor partierne får deres penge fra. Særligt den del af støtten, der kommer fra private donorer, er stadig omgærdet med en del mystik.

Som reglerne er i dag, er partierne kun forpligtiget til at offentliggøre det samlede beløb og navnene på bidragsydere over 20.000 kroner. Det præcise beløb skal dog ikke offentliggøres, og det er derfor ikke muligt at se, hvorvidt der er doneret 21.000 kroner eller 2 millioner kroner.

Begge blokke har indtægter på knap 90 millioner kroner
Ses der på partiernes samlede indtægter, så lå de blå partier i 2014 et mulehår foran de røde partier (inklusiv Radikale Venstre). De fire blå partier modtog i alt 88,9 millioner kroner, mens de fire røde partier modtog i alt 88,1 millioner kroner.

Det er en markant udvikling i forhold til 2013, hvor blå blok havde samlede indtægter 73,4 millioner kroner, mens rød blok lå markant foran med indtægter på 81,3 millioner kroner.

Partierne har fire primære indtægtskilder, nemlig kontingentindtægter fra medlemmer, offentligt tilskud, tilskud fra private personer samt tilskud fra organisationer, foreninger, fonde med videre. Og selvom de to blokke samlet set har omtrent lige store indtægter, er der markant forskel på, hvordan indtægterne er sammensat.

Da de to blokke er nogenlunde lige store, får de også nogenlunde lige meget i offentlige støtte. Medlemmerne i de røde partier afleverer til gengæld mere i kontingent end i de blå partier, og i flere af partierne betaler de folkevalgte en partiskat. Til gengæld får de blå partier markant mere i støtte fra organisationer.

Blå blok trækker fra på støtte fra private
Ses der på den private støtte, er der også markant forskel på røde og blå partier. Samlet set er støtten til de blå partier markant større end de røde partier, nemlig 24,4 millioner kroner mod 10,7 millionær kroner. Også her er der imidlertid tale om stor forskel på, hvordan finansieringen er sammensat.

Private tilskud kan som nævnt komme både fra enkeltpersoner og fra organisationer. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten får altovervejende deres private støtte fra enkelpersoner, mens Radikale Venstre og de blå partier stort set udelukkende får deres støtte fra private organisationer.

En væsentlig årsag til de røde partiers høje bidrag fra private skyldes partiskat, som betales af ministre i Socialdemokratiet og af folketingsmedlemmer i SF og Enhedslisten. Men også når det gælder øvrige private bidrag ligger især Enhedslisten højt, og det tyder på, at de røde partier er gode til at indsamle mange små bidrag fra private.

De blå partiers støtte kommer derimod stort set udelukkende fra erhvervslivet og dets organisationer, såsom A.P. Møller-Mærsk, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Saxo Bank. Til sammenligning har kun Dansk Metal og Fødevareforbundet NNF givet støtte til Socialdemokratiet.

DF højdespringer med støtte fra pelslobbyen
Mens 2014-indtægterne for de røde partier ligger nogenlunde på samme niveau som 2013, er der sket markant udvikling på den blå side.

Både Konservative og Venstre har fordoblet deres indtægter, Konservative fra 4 til 8,1 millioner kroner og Venstre fra 3,6 til 8 millioner kroner. Mest overraskende er dog Dansk Folkeparti, som er gået fra private tilskud på 80.504 kroner i 2013 til hele 5,6 millioner kroner i 2014! Dermed har Dansk Folkeparti mere end dobbelt så høje indtægter fra de private donorer end Liberal Alliance.

Da partierne kun er forpligtiget til at oplyse navn, og ikke bidragets størrelse, er det ikke muligt at se, hvor den øgede støtte kommer fra. For Dansk Folkepartis vedkomne er der imidlertid sket en markant udvidelse af kredsen, der giver støtte. I 2013 fik partiet kun støtte fra Dansk Arbejdsgiverforening. I 2014 fik partiet støtte fra A.P. Møller-Mærsk, Jørgen Bent Ewald, Dansk Byggeri, Danmarks Rederiforening samt boet efter Carl Boye Thomsen. Måske mest overraskende, så har Dansk Folkeparti fået støtte fra pelslobbyen Kopenhagen Fur.

Historien viser, at partiernes indtægter kan svinge meget fra år til år. Særligt lige op til valgkampe ses ofte en tendens til, at bidragene stiger.