☰
☰
Annonce
SF og Enhedslisten vil forbedre og udvide Arne-pensionen: “Mange andre derude knokler”
Vil bruge en milliard kroner på forbedringer af tilbagetrækningsordningerne - kræver planlagt serviceeftersyn fremrykket fra senest 2030 til nu
SF og Enhedslisten foreslår, at der afsættes en milliard kroner til at forbedre og udvide retten til tidlig pension, Arne-pensionen.
“Nu har Arne fået sin pension, men mange andre derude knokler. De skal have bedre muligheder for at kunne trække sig tidligere tilbage efter et langt arbejdsliv,” siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.
Den ene milliard kroner kan, ifølge SF og Enhedslisten, findes, fordi færre end forventet bruger tilbagetrækningsordningerne. Det giver et øget råderum, at der skal bruges mindre på seniorpension, efterløn og tidlig pension. Men pengene reserveret til ordningerne bør blive på området og bruges her, mener SF og Enhedslisten.
“Når jeg læser om 56-årige Dan, der må tage piller dagligt for at passe arbejdet på byggepladsen, så er vi slet ikke i mål med at sikre forbedringer af tilbagetrækningsområdet,” lyder det fra Pia Olsen Dyhr.
Langt færre end forventet på Arne-pension
I 2021 vedtog Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti aftalen om tidlig pension, Arne-pensionen.
Dengang var forventningen, at 29.000 fuldtidspersoner ville bruge retten til tidlig pension i 2023. Men faktisk er ordningen kun blevet benyttet af omkring 12.000 fuldtidspersoner sidste år, ifølge de seneste tal fra Jobindex, skriver DR.
Jeg er stolt af vores forslag til forbedring af Arne-pensionen
"Jeg er stolt af vores forslag til forbedring af Arne-pensionen," siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, da han onsdag formiddag præsenterede SF's og Enhedslistens forslag ved HK Hovedstadens 1. maj-arrangement.
Forslag til forbedringer
Partierne bag Arne-pensionen aftalte, at Arne-pensionen skal gennem et serviceeftersyn senest i 2030.
SF og Enhedslisten foreslår nu, at eftersynet fremrykkes til nu, fordi Arne-pensionen ikke benyttes i det omfang, som forligspartierne regnede med.
Ifølge DR er aftalepartierne Alternativet og DF med på at give Arne-pensionen et serviceeftersyn allerede nu.
Partierne nævner flere måder at forbedre og udvide Arne-ordningen på. Blandt andet:
- Højere ydelse udbetalt
- Lettere adgang, alders-/anciennitetskrav.
- Hyppigere tildeling og mindre modregning
Kommentarer
Kun 31% af befolkningen støtter nu Mette Frederiksens SVM regering. Lige siden valget i 2022, hvor Mette Frederiksen svigtede Socialdemokratiet og gik i regering med ærkerevalen Venstre (Moderaterne er ikke andet end Venstre - De gad ikke Den-Lille-Svindler længere) har tilslutningen været faldende uge efter uge.
Det er på høje tid at få et folketingsvalg, når vi har en regering med så lille en opbakning. Flertals regering eller ej. Alt andet er umoralsk og en regering mod befolkningen.
Rasmus -
Frederiksen gik til valg på at danne en regering over den politiske midte - Det var et ultimativt krav fra de radikale hvis de skulle pege på hende som undersøger og potentielt statsministerkandidat - Tanken om en midterregering hvor ingen var udelukket på forhånd - kunne vælgerne godt lide ,og gav Socialdemokratiet et flot valgresultat -
Så jeg mener ikke at hun har svigtet vælgerne ved at leve op til sit valgløfte- selv om midterregering blev dannet med deltagelse af V og M -
Men lad os da bare få det valg - Så kan de “populære” politiske højdespringere som LA og SF få hver sit mandat til at prøve på at danne en regering der er regeringsduelig -
"Tanken om en midterregering hvor ingen var udelukket på forhånd"
Hvis du erstatter "ingen" med "fløjene" - og alle andre, der ikke ville købe den socialdemokratisk ledede regerings tiltag som feks, St. Bededagsmassakren - er det korrekt.
Herskermentaliteten er jo ganske udbredt blandt socialdemokrater.
Det er da underligt hvis det som du kalder Bededagsmassakren var et - enten eller - element i forsøget på at danne en ny regering - Ikke er blevet lækket til pressen i forbindelse med at partierne forlod forhandlingerne -
Derimod har jeg en ide om at der har været ufravigelige krav på forhandlings bordet om at arbejdsudbuddet skulle udbygges - Så kan man jo kun gisne om hvad der ellers har været på bordet i sådan en forhandling - Så mit gæt er at inddragelsen af Bededagen først kom i spil da de sidste knaster skulle høvles af i regeringsgrundlaget -
S kunne jo også have valgt at opgive at danne regering - og så givet forhandlingsmandatet videre til en anden -
Hvad tror du det havde betydet ? Mon ikke det havde betydet en borgerlig ledet regering med støtte fra de radikale - det tror jeg på var blevet udfaldet -