Siddique deler videoer som hylder afdøde iranske ayatollah Ali Khamenei - Får Stoklund til at se rødt
Siddique deler videoer som hylder afdøde iranske ayatollah Ali Khamenei - Får Stoklund til at se rødt
Formanden for Frie Grønne forklarer video-opslagene med, at det er vigtigt at nuancere debatten om Iran
Formanden for Frie Grønne, Sikandar Siddique, har delt hyldestvideoer af den nu afdøde iranske ayatollah Ali Khamenei på sin Instagram-profil i form af flere såkaldte stories.
I en af videoerne omtales ayatollah Ali Khamenei som en person, der vil blive husket som “martyr”.
Læs også:Sikandar Siddique taber bopælssag
I en anden story har Siddique delt et videoklip fra et iransk kulturcenter i den pakistanske storby Karachi, hvor Khamenei besøger forældre til en iransk “martyr”. I videoklippet omtales ayatollahen som “den modige leder”.
Det skriver B.T.
Siddique: Vigtigt at nuancere debatten
Sikandar Siddique bekræfter over for mediet, at han har lagt de pågældende stories op på det sociale medie Instagram (Opslagene findes ikke længere, da stories på Instagram slettes automatisk efter 24 timer, red.).
Siddique understreger samtidig i en skriftlig kommentar overfor B.T., at han aldrig har støttet det iranske præstestyre, men at han med opslagene har villet nuancere debatten:
Det er vigtigt, at folk herhjemme bliver præsenteret for nogle af de nuancer
“Til gengæld synes jeg, at det er vigtigt, at folk herhjemme bliver præsenteret for nogle af de nuancer, den klassisk ensidige dækning i pressen glædeligt overser.”
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) tænder fuldstændig af på Sikandar Siddiques adfærd:
Så sidder Sikandar Siddique hjemme i sofaen i Herlev
“Det gør mig harm at tænke på, at der er modige iranere, som har kæmpet imod det her undertrykkende præstestyre, og så sidder Sikandar Siddique hjemme i sofaen i Herlev og udgyder det her islamistiske propaganda. Det har jeg intet tilovers for,” siger Rasmus Stoklund til B.T.
“Hvad laver du egentlig i Danmark”
Rasmus Stoklund uddyber i en såkaldt reel på Facebook:
Læs også:Sikandar Siddique: “De er ved at lave et justitsmord på mig”
“Sikandar Siddique slår mig mere og mere som et integrationsproblem. Først forsøgte han at bringe islamismen ind i Folketinget. Så forsøgte han at blive valgt til byrådet i København, selv om han bor i Herlev. Nu er han begyndt at dele hyldestvideoer til den afdøde ayatollah, som har tusindvis af iraneres liv på samvittigheden. “
Så rejs dog hjem til dine forældres hjemland
“Helt ærligt, Sikandar, hvad laver du egentlig i Danmark, hvis du dybest set hader alt vestligt? Hvis du hader frihed, demokrati, og alt det vi har skabt her i landet? Så rejs dog hjem til dine forældres hjemland, hvis det i virkeligheden er den slags samfund, du ønsker dig?”
Kommentarer
Ja han har en sær…
Ja han har en sær forkærlighed for de onde frem for de gode. Det er jo næsten som om, han ikke sådan rigtig er på Danmarks og civlisationens side ..
"... som om ..." det er han…
"... som om ..."
det er han IKKE Thor!
"Så rejs dog hjem" nej, smid ham UD af DK!
Kunne vi ikke få en mere…
Kunne vi ikke få en mere redelig debat fremfor disse slagord som "rejs dog hjem". Uanset hvad Sikandar udtaler, så har han ret til at mene det han mener. Vi har stadig ytringsfrihed her i landet når det er staten der vil forsøge at indføre censur i strid med grundloven.
Det er trættende at høre på flosklen "rejs dog hjem"for han ER hjemme. Han er dansk statsborger og født her i Danmark. Han kan IKKE smides ud af DK, uanset om man mener det eller ej. Jeg kunne da godt tænke mig at anbefale folk fra visse partier om at "rejse hjem" eller få dem smidt ud af landet, men den går ikke! Sikandar har siddet i folketinget. Det kan man IKKE hvis man ikke har dansk statsborgerskab, uanset om man vælger at støtte højrefløjens nazisympatisører eller andre dubiøse folk.
Hvis man ikke bryder sig om udtalelser fra en dansk statsborger, kan man naturligvis tage til genmæle, men man kan lige så lidt smide Sikandar Siddique ud af Danmark som man kan smide fx Morten Messerschmidt eller Inger Støjberg ud af landet for deres meninger. Så kom dog videre med lødige argumenter frem for den slags udtalelser.
Jeg er personligt imod dødsstraf, betyder det så at jeg derfor kan forlange at de danskere der støtter USA's straffesystem med dødsstraf så skal smides ud af Danmark? Nej, vel.
En TV-debat fra USA har at det ikke er jøderne i Israel der hugger hovederne af folk,men muslimerne i Iran. Det er naturligvis hæsligt, men det er ikke mindre hæsligt at aflive folk med dødssprøjter som man gør det i USA - resultatet er det samme. Eller de steder hvor man stadig anvender elektriske stole og brænder folk op med strøm under svære lidelser.
Al form for dødsstraf er hæslig, uanset om det sker som i Dannmark hvor man sendte folk som fx Struense på hjul og stejle eller om man henretter folk med strøm, garrottering, halsafhugning o.lign., men prøv i det mindste at være realistisk: vi er i Danmark, vi har ikke dødsstraf, vi kan ikke smide danske statsborgere ud af landet, og mig bekendt har man endda forsøgt det for år tilbage med en dansk statsborger. Det kom der ikke noget godt ud af.
Når du skriver om de onde og…
Når du skriver om de onde og de gode, Thor, så vil nogle mennesker tænke: "Bare det var så enkelt". Du synes jo ikke at tænke, at alle har fejl, men at man alligevel kan kalde en side for den gode - med alle mulige forbehold. Men for dig er de to kategorier absolutte, og du er helt sikker på, at du selv, dit parti, dit land og din halvdel af planeten fortjener at kaldes de gode - uden forbehold.
Man kan nogen gange tvivle på at du er et menneske, og ikke en chat-robot. Eller få en mistanke om at du er ironisk.
Jeg er heldigvis i den…
Jeg er heldigvis i den gunstige position, at jeg slet ikke behøver forklare, hvorfor Ali Khamenei og præstestyret er de onde. Alle ved det - inklusive dem, som af den ene eller anden grund ikke har lyst til at erkende det.
Det er jo ikke forkert, hvad…
Det er jo ikke forkert, hvad manden skriver: Folk overalt i den shia-muslimske verden betragter nu Khamenei som en martyr. Selv sunnierne betragter nu USA og Israel som hhv. "den store og den lille Satan".
Trump og Netanyahu begik en stor fejl ved at myrde ham: Den smule goodwill, USA havde i den muslimske verden, er nu lig med nul.
Og når danske politikere åbent hylder overlagt drab på en statsleder, som de ikke bryder sig om, udsætter de ikke blot sig selv, men os alle sammen, alle danskere, for hævnaktioner.
Ja Niels, jeg er enig med…
Ja Niels, jeg er enig med dig, men vi er sikkert også enige i at at det ud over at være en stor fejl, rent taktisk og politisk, at myrde den Iranske leder, så er det moralsk forkert at myrde et andet menneske i et andet land uden forudgående offentlig retssag og dødsdom.
I USA er der desværre en tendens til at tro, at man gerne må myrde en anden
borger, bare man selv hører til de gode og den anden til de onde.
Vi er ikke uenige, Mio…
Vi er ikke uenige, Mio Nielsen. Det er moralsk forkert at myrde et menneske uden retssag og dødsdom. Jeg vil gå skridtet videre og hævde, at det ALTID er moralsk forkert at myrde mennesker; jeg har aldrig rigtig forstået argumentet med, at bare fordi et menneske bærer uniform, er det okay at slå vedkommende ihjel. Men jeg anerkender, at der kan være delte meninger på dette punkt.
At jeg formulerede min kommentar, som jeg gjorde, er at allerede under AFR lærte jeg, at vore politikere ikke kan nås med moralske argumenter, da de efter alt at dømme ikke er i besiddelse af en moral.
Det eneste, de forstår, er cost-benefit argumenter. Xenofober har intet moralsk problem med at myrde andre mennesker, blot de er af anden etnisk herkomst end dansk. Man er derfor nødt til at formulere sin kritik i termer af, hvad der kan betale sig.
Hvis man vil nå den slags mennesker, skal man derfor skære ud i pap for dem, at hvad der nu er åbnet for, er at hvis det fremstilles som okay - moralsk, legalistisk - at myrde iranske politikere på grund af deres politiske holdninger og handlinger, så er det også okay at myrde danske politikere på grund af deres politiske holdninger og handlinger.
Og det kan simpelthen ikke betale sig for den enkelte danske politiker. Vore politikere er bare så opfyldte af religiøst had, at de ikke længere er i stand til at tænke klart.
Ja, Niels, jeg har læst dig…
Ja, Niels, jeg har læst dig med interesse.
Jeg selv bor langt fra Danmark. Når Thor og Kurt starter denne debat med påstanden om at "han skal bare smides ud af landet", så mærker jeg hos disse danskere en lyst til at identificere sig med amerikansk overherredømme og revolvermentalitet.
Men er det en udbredt holdning, eller drejer det sig om isolerede individer?
Det er patetisk at læse…
Det er patetisk at læse indlæg der finder det moralsk forkert at myrde et andet menneske, uden retssag og dødsdom .
Vel vidende at disse indlæg kommer fra de samme personer . Som ikke besidder det samme moralske kompas, når det drejer sig om Ruslands overfald på Ukraine, som blev fuldt op af dokumenterede folkedrab på en uskyldig civilbefolkning .
Hvor er den retssag og dom , der giver Rusland en legitimitet til disse drab ?
Jeg vil gerne tilføje , Jeg billiger ikke det som Trump og Amerika har sat i gang mod Iran.
På det område er de ikke et hak bedre end Putin og Ruslands ageren i Ukraine.
Kære Nielsen, Jeg tænkte…
Til Nielsen,
Jeg tænkte netop over, hvordan jeg brugte ordet "moral", da jeg skrev det indlæg, som du omtaler.
Og jeg opdagede, at jeg siger "moral", når jeg taler om holdninger, der støtter sig til lovgivning om rigtigt og forkert.
Hvis jeg derimod skulle tale om det enkelte menneskes personligt erhvervede holdning, så ville jeg snare bruge ordet "etik".
Men det var, som sagt, efter at have skrevet, at jeg tænkte disse ting.
Jeg tror egentlig ikke, at den skelnen mellem de to ord jeg gør, at den er leksikalsk eller etymologisk korrekt. Så du har måske ret, Nielsen, i dine bebrejdelser.
Til det konkrete spørgsmål, du stiller, vil jeg svare, at de russisktalende i østukraine er blevet udsat for diskrimination. Og jeg tror russerne har ret, når de påstår, at der findes en international regel for beskyttelse af nationale mindretal, og at denne regel åbner muligheden for at visse militære erobringer, kan være moralsk berettigede.
Jeg vil minde om, at Danmark ikke fik støtte af England, da vi i midten af 18hundredetallet, nedlagde Det tyske Kancelli.
Men skidt være med Englands mening. Jeg selv mener at Prøjsen havde ret, moralsk ret, til at komme de tysksindede i Slesvig-Holsten til undsætning.
Vi danskere havde uret, da vi forlangte at en tusindtallig befolkning, som hidtil var blevet administreret på tysk, pludselig skulle ændre sprog.
Men jeg mener ikke at…
Men jeg mener ikke at Prøjsen opførte sig fornuftigt, da de, efter at have vundet krigen, indlemmede et langt større område, end Holsten og de dele af Slesvig hvor tysk var det overvejende sprog.
Efter en vundet krig, taber de fleste nationer hovedet, og skaber fremtidige problemer.
Men, som allerede sagt, så var det os danskere, der nedlagde Det tyske Kancelli som fra Slotsholmen havde administreret Holsten på tysk.
En dum beslutning, som minder meget om de nationalistiske ukraineres beslutning om at udrydde det russiske sprog i den nyfødte ukrainske stat.
Jeg tror russerne er besluttede på, at deres erobringer skal begrænses til de russisktalende områder, men om de holder fast på det, når og hvis de vinder krigen - det er tvivlsomt.
Nu er det ni dage siden,…
Nu er det ni dage siden, denne artikel kom. Og i de 9 dage har Pio vist ikke nævnt krigen mod Iran med et ord. Mon det skyldes, at man i Socialdemokratiet har modstridende meninger, eller måske at man har meninger, man ikke tør fremføre?
Denne tavshed om et vigtigt…
Denne tavshed om et vigtigt emne her på Pio, det er jo en holdning, nemlig beregnet holdningsløshed.
Man siger først sin mening om de andres strid, når man tror at vide, hvem der vil vinde.
Tilføj kommentar