Socialdemokratiets pensionsudspil: Her er hvad du skal vide

Folketingsvalg 2026

Socialdemokratiets pensionsudspil: Her er hvad du skal vide

Socialdemokratiet vil forbedre Arne-pensionen markant: 3.000 kroner ekstra om måneden og stigningen i aldersgrænsen for tidlig pension stoppes, så den ikke overstiger 66 år - uanset stigningen i den generelle pensionsalder

Peter Hummelgaard, Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og Kaare Dybvad
Billedtekst
S-ministrene Peter Hummelgaard, Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og Kare Dybvad Bek fremlægger Socialdemokratiets pensionsudspil
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard

Socialdemokratiet har torsdag eftermiddag fremlagt sit længe ventede pensionsudspil ‘En mere retfærdig pension’ på et pressemøde på plejehjemmet Sølund på Nørrebro i København. Et udspil, som anses for at være Socialdemokratiets afgørende udspil op til valget 24.marts.

Fire S-ministre fremlagde pensionsudspillet: Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, justitsminister Peter Hummelgaard og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

Socialdemokratiets pensionsudspil går på to ben: 

Arne-pensionen - tidlig pension - forbedres markant.

Folkepensionsalderen vil fortsat stige, men i et langsommere tempo end efter de nuværende regler.

Sådan forbedres Arne-pensionen

Socialdemokratiet vil forhøje Arne-pensionen - tidlig pension - med 3.000 kroner om måneden. Fra de nuværende 15.650 kroner til 18.650 kroner.

Samtidig vil S lempe reglerne for modregning i tidlig pension.

De nuværende regler siger, at der modregnes i tidlig pension-ydelsen, hvis ens private pensionsformue er på over to millioner kroner. S lægger op til at formuegrænsen skal sættes op. S vil nu forhandle nærmere med blandt andet fagbevægelsen om det spørgsmål.

Topbillede
Mette Frederiksen (S) tog sig god tid til at snakke med flere af plejehjemmets beboere før pressemødet

Mette Frederiksen (S) tog sig før pressemødet god tid til at tale med plejehjemmets beboere - Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard

Der indføres mulighed for at få tildelt tidlig pension i halve år.

Partiet foreslår også, at stigningen i aldersgrænsen for tidlig pension stoppes, så den ikke overstiger 66 år. Uanset hvor meget den generelle pensionsalder stiger.

Stiger gradvist fra de nuværende tre år til seks år

Antallet af år, hvor man kan være på tidlig pension, stiger gradvist fra de nuværende tre år til seks år.

Læs også:Socialdemokratiet klar med sit pensionsudspil: Fagbevægelsen er taget i ed

Kravene for, hvor mange år man skal have arbejdet for at gå på tidlig pension, sænkes med tre år. Dermed kommer flere faggrupper, blandt andet pædagoger, til i højere grad end i dag at få adgang til tidlig pension.

Efter de gældende regler vil en 20-årig først kunne få tidlig pension som 72-årig. Efter S-forslaget vil den 20-årige kunne gå på tidlig pension seks år tidligere, nemlig som 66-årig. 

Folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo

For dem, der kan blive ved med at arbejde, vil pensionsalderen stige, men i et langsommere tempo end efter den nuværende pensionsalder-regulering, der betyder, at pensionsalderen stiger med et år hvert femte år. 

Senest er pensionsalderen af et bredt flertal i Folketinget fastsat til 70 år fra år 2040. 

Pensionskommissionen foreslog i maj 2022 en lempeligere stigning i folkepensionsalderen. Det forslag gør Socialdemokratiet nu til sit. Partiet foreslår således, at pensionsalderen fremover kun skal stige et halvt år hvert femte år. 

Læs også:Mette F. tager alle på sengen: Socialdemokratiet klar med Arne II

Konkret foreslår S, at sænke tempoet i stigningen i den stigende folkepensionsalder for generationer, der pensioneres efter 2045.

Vil den 20-årige kunne gå på folkepension to et halvt år tidligere

Efter den gældende folkepensionsalder-regulering vil en 20-årig først kunne gå på folkepension som 75 årig. 

Efter S-forslaget vil den 20-årige kunne gå på folkepension to et halvt år tidligere, nemlig som 72 ½ -årig.

Opdateret senest 6/3 kl. 7.15

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.03.2026 - 18:04

3000 kr. mere om måneden.

Jeg tror folkepensionisterne bliver grønne af misundelse, og med rette
.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.03.2026 - 21:30

Som svar til af Kurt Jensen (ikke efterprøvet)

Misuldelse er en grim ting og ordningen er vel nærmest at sammenligne med efterlønnen, der var en tidlig nedtrapning fra arbejdsmarkedet og også lå højere end folkepensionen. Dog delvist selvbetalt.

Alle sparer idag op til pension. Mange har eller kan se frem til en anseelig pensionsformue. Hvad er der i vejen for, at man pensionerer sig selv som 65-årig, hvis det er det, man lyster eller har brug for? I den sammenhæng kan det være, at de offentlige pensionsydelser ikke kommer til at spille den store økonomiske rolle.

Tager jeg fejl?

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.03.2026 - 21:37

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

De senere år har desuden vist, at rigtig mange flere ønsker at blive på arbejdsmarkedet også efter pensionsalderen. Dem, der har lysten og helbredet kan udsætte pensionen eller modtage parallelt og få mere ud af indsatsen end tidligere.

What's not to like?

Indsendt af Ole (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.03.2026 - 23:28

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Ja. For har man sparet sammen til sig selv, sørger Socialdemokratiet for, at selv den mindste indtægt bliver modregnet.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.03.2026 - 08:48

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Nej, Mange med store indtægter sparer op til pension så de kan gå tidligere. og det er de fordele de har ved at have valgt de uddannelser de har. Andre har ikke haft den mulighed og det er dem Arne pensionen er rettet mod, .en klart der kommer kritik. Det sker altid fra blå partier. Men Løkkes kritik, er fjollet.

Indsendt af Ole (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.03.2026 - 23:23

Som svar til af Kurt Jensen (ikke efterprøvet)

Hmm.. Grønne af misundelse?
Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at Mette Frederiksen er så ligeglad med pensionister, at hun hellere vil rage sammen til sig selv end tilgodese de pensionister, der har asfalteret hendes vej til magten.
Varm luft er hendes ord og vindfrikadeller hendes håndværk!

Indsendt af Ole (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.03.2026 - 23:17

Mette Frederiksen og co. tildelte sig sev en hel arnepension + moms i lønforøjelse samt naturligvis gedigne topskattelettelser.
Arnepensionen er vel noget af det ringeste, man kanforstille sig.
Den smule, hun vil pynte på Arnepensionenen, er langt mindre end det, hun har raget sammen til sig selv. Dertil kommer så hendes forfølgelse af førtidpensionister af bestemt etnisk oprindelse på bestemte adresser.
Lad mig sige det rent ud: ALDRIG kan hunfå min stemme! ALDRIG!

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.03.2026 - 08:51

Som svar til af Ole (ikke efterprøvet)

Ja men du lever heldigvis i et demokrati og kan stemme lige det du vil. Og hun klarer sig nok uden Det du opstår aner du ikke en pind om det er din mening og det er ok. Jeg er uenig

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.03.2026 - 12:11

Som svar til af Ole (ikke efterprøvet)

Ole, inden du afskaffer den ene stemme du har, for at
lade den tilfalde et andet parti, for det skriver du.
Så synes jeg du skal forholde dig til "Arne pensionen"
Det er en pension som vælgerne frit kan vælge, der står
ikke en Lars Løkke bag ved dig, ligesom det gør ved senior pensionen, så denne pension næsten er umulig at få.
Nu kan alle få Arne pensionen, og med det nye tiltag fra S
vil den blive mere eftertragtet, der er på nuværende tidspunkt ca. 80000 som er godkendt til denne pension,
men kun 12000 der har valgt den til.
Med de 3000 kroner man stiller i udsigt kunne det tænkes,
at flere vil vælge den til. Men det gode ved det nye udspil
er, at man fastfryser alderen på 66 år, som bliver det år
man kan gå på Arne pension, uanset hvor højt Folkepensions
alderen bliver sat til. Så nu må Lars Løkke se sig om efter et nyt arbejde, han skal ikke længere være dørvogter til
en pension, som bliver en konkurrent til senior pensionen.
Du er misunderlig på Statsministeren, fordi hun får en
pension som er hende vel undt, for at have været ansat
24 timer i døgnet i næsten 7 år. Det samme gælder også
Lars Løkke og Troels Lund. Selv om de tre ikke var mit
valg, som værende de rette, så har de lavet et fint stykke
samarbejde for Danmark, og tak for det.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.03.2026 - 17:17

Moderaternes pensionsudspil,er da det værste omgang forvirret Løkke snak. I lighed med et skatteudspil for år tilbage, med mere fÅr færrre og mindre for mere end færre for mindre og forfra igen. Ord-vrøvl, det sælger ikke billetter og jeg kan godt forstå, TLP siger fra. MF antagelig også. Det er for forvirrende og ukonkret og rodet, som alt det Løkke ofte leverer. Radikales forslag har ej heller gang på jord.

og som Trump kører sin politik behøver manslet ikke se 50 år fem, for det endermed ragnarok, hvis han ikke fjernes som præsident.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.