Året er netop skiftet til 1933. Den internationale krise, der blev startet med børskrakket på Wall Street godt tre år tidligere, har nået Europa. Også Danmark, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj og hvor en storkonflikt er på vej, fordi arbejdsgiverne truer med at lockoute arbejderne, hvis de ikke accepterer omfattende lønnedgang.

Krisen har også ramt landbruget, Danmarks vigtigste eksporterhverv. Udfordringerne for både arbejdere og landmænd får statsminister Thorvald Stauning til at indbyde Venstre til forhandlinger. Sammen med landbrugsminister Kristen Bording og den radikale Carl Theodor Zahle lykkedes det sent om natten at lave et kriseforlig med Venstres leder, liberalisten Thomas Madsen-Mygdal. Efter sigende kommer der for alvor gled i forhandlingerne, da Stauning serverer whisky for de forsamlede i hjemmet i Kanslergade.

’Kanslergadeforliget’ forlænger de eksisterende overenskomster med ét år, og strejker og lockouter forbydes. Der bliver igangsat offentlige arbejder for at sætte gang i beskæftigelsen. Samtidig devalueres kronen, så landbruget får bedre konkurrenceevne, mens reallønnen udhules. Der indføres også skatterabatter til det trængte landbrug.

Forliget huskes i eftertiden dog primært for det, som faktisk ikke var en del af forliget: Nemlig Steinckes store socialreform, der forenkler lovgivningen og erstatter skøn med rettigheder. Til gengæld for hjælpen til landbruget lover Venstre nemlig at undlade at stemme imod, når reformen skal behandles i Landstinget, hvor Venstre stadig havde flertal sammen med De Konservative.

Enkelte socialdemokrater knurrede over at skulle hjælpe landbruget, men Stauning satte nationens interesser højest. Dermed viste de danske politikere, at et samarbejde folkestyre kan løse kriser. Forliget står dermed også i klar modsætning til situationen i Tyskland. Her formåede politikkerne ikke at samarbejde, og dagen efter Kanslergadeforliget blev indgået i Danmark, blev Hitler rigskansler i Tyskland.

 

Netavisen Pios julekalender, Socialdemokratiske øjeblikke, vil frem til 24. januar dagligt åbne lågen for et øjeblik i Socialdemokratiets historie, der har haft særlig betydning for partiet.

Læs første afsnit Et parti stiftes her.