”Merkel er særdeles socialdemokratisk,” siger han. Det lyder måske lidt mærkeligt, specielt når ordene kommer fra en tysker, som selv er socialdemokrat. Ordene kom fra Torsten Albig, der er ministerpræsident i den tyske delstat Slesvig-Holsten, da han i forrige weekendbesøgte den socialdemokratiske kongres. Han hedder Torsten Albig, og han overraskede hovedparten af de delegerede på kongressen, da han om søndagen holdt sin gæstehilsen med store dele af talen på dansk.

51-årige Torsten Albig blev valgt som ministerpræsident efter valget til den slesvig-holstenske landdag i maj 2012, da det lykkedes SPD, Die Grünen og det danske mindretalsparti SSW at få flertal. Hans centrum-venstre-orienterede koalitionsregering afløste den hidtidige borgerlige koalition bestående af det konservative CDU og det liberale FDP, der havde stået i spidsen for delstaten med de 2,8 millioner indbyggere lige syd for grænsen.

Folket søger enkle løsninger i krisetider
Over hele Europa vinder populistiske bevægelser frem på bekostning af de etablerede partier. Særligt så man at de euroskeptiske partier gik frem ved valget til Europa-Parlamentet. I Tyskland fik de højredrejede eurokritikere ”Alternative für Deutschland” deres gennembrud med 7,1 % af stemmerne, og nynazisterne NPD fik ét enkelt mandat. Torsten Albigs analyse er klar:

Populisterne har altid de nemme svar. De finder enkle løsninger og hurtige syndebukke. Det er som oftest i økonomiske krisetider som den nuværende, at mennesker vender sig mod de enkle svar

”Folk begynder at lide under samfundets kompleksitet. Der er en stor og tiltagende længsel efter nemme svar. Populisterne har altid de nemme svar. De finder enkle løsninger og hurtige syndebukke. Det er som oftest i økonomiske krisetider som den nuværende, at mennesker vender sig mod de enkle svar,” siger Albig, der ønsker, at vi lærer af 1920’ernes og 1930’ernes fejlslagne kamp mod nazisterne i Tyskland. En af løsningerne ligger i vores kommunikation.

”Vi må lære ikke at gøre vores svar så komplicerede. Vi skal ikke have populistiske svar, men gøre os mere umage med at forklare, hvad vi gør. Vi lægger rigtig stor vægt på at have kloge tanker, men vi udtrykker dem også på en rigtig klog måde. Og her taber vi altså nogle mennesker. De andre forklarer det hele med tre-fire sætninger. Vores svar er tre-fire sider lange, og det læser folk ikke. Vi må tænke over, hvordan vi taler, så folk forstår det,” siger Albig, der er uddannet  jurist.

Vælgerne belønner ikke socialdemokraternes ansvarlighed
Når socialdemokratierne er i krise, skyldes det også, at partiet ofte tager ansvar og nødvendige beslutninger, men uden at blive belønnet.

Vi lægger rigtig stor vægt på at have kloge tanker, men vi udtrykker dem også på en rigtig klog måde. Og her taber vi altså nogle mennesker. De andre forklarer det hele med tre-fire sætninger. Vores svar er tre-fire sider lange, og det læser folk ikke.

”Vi oplever i hele Europa, at når socialdemokrater er ved magten, påtager de sig ansvar og påtager sig sværere opgaver, end de andre tør nærme sig – særligt som de konservative ikke vover sig ud i. Det var også situationen i Tyskland med Agenda-reformerne [Gerhard Schröders (SPD) hårde social- og arbejdsmarkedsreformer, red.]. Af og til er vi nødt til at træffe nogle afgørende beslutninger og fastlægge en fremtidig kurs for at sørge for det fælles bedste,” siger han og fortsætter:

”Egentligt burde vi blive belønnet for at tage ansvar, men vores mod bliver aldrig belønnet. Men det må omvendt heller ikke blive sådan, at man kun fører en ren venstreorienteret politik og ikke bekymrer sig om erhvervspolitiske anliggender eller det at tage internationalt ansvar i forsvarspolitikken,” siger han og henviser til det venstresocialistiske parti Die Linke, der kan sammenlignes med Enhedslisten.

Ifølge ministerpræsidenten kan der være tale om et europæisk problem, når socialdemokrater har svært ved at forklare, hvorfor de gør, som de gør. ”Og måske kan vi lære mere af hinanden om, hvordan vi forklaret vores vælgere, at vi ikke begår forræderi mod vores værdier, når vi er vores ansvar bevidst,” siger han.

Af og til er vi nødt til at træffe nogle afgørende beslutninger og fastlægge en fremtidig kurs for at sørge for det fælles bedste. Egentligt burde vi blive belønnet for at tage ansvar, men vores mod bliver aldrig belønnet.

Merkel er socialdemokratisk
I Danmark er der fortsat et stærkt kommunalt socialdemokrati. Mens partiet i de landsdækkende målinger ligger omkring de 20 %, fik partiet nærmere de 30 % i kommunalvalget. Denne tendens er der også i Tyskland. SPD er i regering i 13 ud af 16 delstater – og i ni af dem som største regeringsparti. Men ved forbundsdagsvalget i september fik SPD kun 25 %. Men hvorfor triumferer socialdemokraterne i delstaterne og ikke på forbundsniveau?

”Det er spørgsmålet, som ville give 100 millioner euro i ’Hvem vil være millionær’. For det første viser det, at det ikke handler om SPD’s grundlæggende profil. Vi vinder også i mange kommuner. Alligevel formår vi ikke at overføre denne succes til forbundsniveau. Et muligt svar er dog, at de konservative med Angela Merkel har fundet en figur, som imødekommer tyskernes behov og ønsker om en præsidentlignende lederskikkelse, som definerer sit politiske hverv på en meget upolitisk eller tværpolitisk måde. Merkel bliver ikke opfattet som leder af CDU, men først og fremmest som Tysklands kansler,” er Albigs forklaring.

For det falder tydeligvis i tyskernes smag, at man som regeringsleder hæver sig over de partipolitiske spørgsmål – det mærker han også selv som ministerpræsident i Slesvig-Holsten.

Uden at være populister erkendte vi fra starten af, at vi skulle spare, men vi slog fast, at vi også ville spare i administrationen. Vi var opsatte på at sikre sammenhold, så alle bidrog til regningen. Vi skulle spare, men vi forsøgte at fordele kriseregningen mere retfærdigt

”De politiske forskelle har ikke fyldt så meget, og de grundlæggende værdier er trængt i baggrunden. Men på et tidspunkt stopper Angela Merkel, og så har CDU ikke ret meget tilbage,” siger han og kommer  med sin påstand om at Merkel er ret socialdemokratisk.

Han forklarer: ”Hun har ikke haft nogen som helst problemer med at fremhæve de socialdemokratiske sejre som sine egne sejre – fx forbedringen af pensionssystemet. CDU er groft sagt et centrum-venstre-parti på de store spørgsmål. Men det vil på et tidspunkt blive problematisk, for ingen ved rigtigt, hvad CDU reelt er,” fastslår Albig.

”En af de mere venstreorienterede regeringer”
CDU havde også problemer ved delstatsvalget i Slesvig-Holsten i 2012. Albig fremhæver flere årsager til sin egen valgsejr, men særligt at CDU havde en svag spidskandidat, mens han selv som hidtidig overborgmester i Kiel blev fremstillet som en stærk ”præsidentfigur”. Det gav Albigs SPD en fremgang på seks procentpoint.

”Det er ikke et særligt politisk svar, men det spiller en rolle i et valg,” erkender han. ”Vi havde dog også gode socialdemokratiske svar, og uden at være populister erkendte vi fra starten af, at vi skulle spare, men vi slog fast, at vi også ville spare i administrationen. Vi var opsatte på at sikre sammenhold, så alle bidrog til regningen. Vi skulle spare, men vi forsøgte at fordele kriseregningen mere retfærdigt.”

Det har ikke været sådan, at hvis jeg får noget igennem, er jeg nødt til at give mig på noget andet, som jeg egentlig ikke bryder mig om

Albigs trekløverregering minder til sammenligning om den nu tidligere S-R-SF-regering, og det er naturligvis interessant, hvordan man får taget hensyn til alle partiernes behov i en sådan koalition.

”Vi har endnu ikke haft store konflikter. Heller ikke om økonomien. Det er ikke sådan, at der har været temaer, som kun har været en mærkesag for ét parti. Det har faktisk været simpelt. Det har ikke været sådan, at hvis jeg får noget igennem, er jeg nødt til at give mig på noget andet, som jeg egentlig ikke bryder mig om,” siger han, og dermed er der ikke mange gode råd at hente fra den tyske kollega til SR-regeringen.

”Det har eksempelvis været vigtigt for Die Grünen at få deres energipolitik igennem, men selv uden Die Grünen havde jeg villet gennemføre den. Vi har på lidt sværere spørgsmål som fx asylpolitik fundet gode kompromisser, og vi er bestemt en af de mere venstreorienterede delstatsregeringer i Tyskland,” slutter Torsten Albig.

 

Eget interview oversat fra tysk