Statsministerens største udfordring er at overleve 10-året som leder

Jens Otto Krag var statsminister og partiformand i 10 år fra 1962-72, Anker Jørgensen ditto fra 1972-82 – begge med en enkelt afbrydelse af statsministertiden undervejs. Poul Schlüter var også statsminister i et 10-år fra 1982 til januar 1993. 

Poul Nyrup Rasmussen var partileder og statsminister fra 1992 til 2002, Anders Fogh Rasmussen partileder og statsminister fra 1998-2009, Lars Løkke Rasmussen statsmininister og partileder fra 2009 -2019. Helle Thorning var partileder og statsminister fra 2005-2015.

Og nu Mette Frederiksen, partileder og statsminister fra 2015 og 10 år efter stadig i embedet som statsminister. Men lige om lidt, skal mandatet prøves hos vælgerne. 

Historieinteresserede pedanter vil sikkert gøre indsigelser mod ovennævnte opremsning. 

Blev Anker Jørgensen ikke hængende som partiformand helt til 1987? Jo vist, og det skulle han nok aldrig have gjort, for de sidste fem år bød ikke på ret meget andet end skuffelser og nederlag. 

Hvor afholdt han end var blandt danskerne, så havde de ikke længere tillid til ham som statsminister. Hans 10-år var rendt ud. 

Læs også:Kun én person overgår Mette Frederiksen på ny magtliste

Og andre pedanter vil fremhæve, at Poul Schlüter allerede blev leder af Det Konservative Folkeparti i 1974. Også rigtigt. Men i hans første år frem til han blev statsminister, var han lidt af en politisk bi-figur. En mand der overtog et konservativt fallitbo efter partiet var nedsmeltet oven på en langvarig magtkamp. 

Schlüter blev i mange år betragtet som en letvægter, der lidt hånligt blev kaldt for den lille parfumesælger, og blev ikke betragtet som en statsministerkandidat. Før hans statsministertid var der ikke den store slitage på hans politiske renomme.

Et større medietryk mod statsministeren

Dette 10-års mønster for partiledere, der samtidig er statsministre er meget tydeligt siden Jens Otto Krag tog over i 1962. 

Et interessant mønster med især de to partiledere og statsministre før Mette Frederiksen, er deres problemer med første genvalg som siddende statsminister. 

Helle Thorning-Schmidt evnede ikke at blive genvalgt som statsminister, da hun i 2015 første gang skulle have fornyet sit mandat. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen blev hældt ned af brættet af vælgerne, da han i 2011 for første gang mødte vælgerne som siddende statsminister. 

Han lykkedes dog med at komme tilbage i 2015, men blev så i 2019 som bekendt igen kasseret af vælgerne som statsminister. Skyldes dette en hurtigere nedslidning pga. større medietryk? 

Nu er det så Mette Frederiksens tur til at stå ved det skarpe 10-års hjørne som partileder og statsminister

En kendsgerning er, at det samlede medietryk i de seneste 15 år er eksploderet med de sociale mediers fremvækst kombineret med de klassiske mediers digitalisering, hvor nyhedskværnen kører døgnet rundt. 

Uanset dette, så stødte både Thorning-Schmidt og Løkke på det skarpe 10-års hjørne som statsminister og partileder. Og det overlevede de ikke som hverken partileder eller statsminister. 

Men hvad nu med Mette Frederiksen?

Nu er det så Mette Frederiksens tur til at stå ved det skarpe 10-års hjørne som partileder og statsminister. Hun klarede det som hverken Løkke eller Thorning klarede, at få fornyet sit mandat ved sit første møde med vælgerne som siddende statsminister ved valget i 2022. 

Klarer hun også 2. genvalg som siddende statsminister? Ligesom Anders Fogh, Poul Nyrup og Poul Schlüter gjorde. Før jul og efter kommunalvalget så det absolut ikke sådan ud. Blåt flertal og S nede mellem 16-18 procent i målingerne. 

Læs også:Moderaterne fik et katastrofalt elendigt kommunalvalg - Danmarksdemokraterne havde en fest

Men efter en veloverstået nytårstale, hvor en mere ydmyg statsminister vendte fokus hjem efter EU-formandskabet og meget fokus på Ukraine-krigen, adresserede hun vælgernes hjemlige bekymringer om de stigende fødevarepriser, stigende ulighed, pensionsalder og udvisning af kriminelle udlændinge. 

Nu var de socialdemokratiske spor lagt ud til den kommende valgkamp. Og så eksploderede Trumps farce om at ville eje Grønland igen. 

Pludselig var krisestatsminister Mette Frederiksen sammen med Lars Løkke og til dels Troels Lund Poulsen storaktører på den internationale scene i forsvaret for Kongeriget og Rigsfællesskabets ukrænkelighed overfor bøllen i Det Hvide Hus. 

Spørgsmålet er: Varer den optur i målingerne ved?

Målingerne tog det forventelige hop opad for både Socialdemokratiet og Moderaterne, sådan som det også har været i de tidligere krise-situationer. 

Væk var det blå flertal, og den SVM-regering som kommentatoriet igen-igen-igen har spået var på vej i graven, sidder stadig, og regeringens tre nøglepersoner er i fuld gang med at gøre det, som vælgerne har tillid til, at de – om nogen – kan, nemlig styre Danmark og Kongeriget sikkert gennem krisen. 

Samme vej som Churchill?

Spørgsmålet er: Varer den optur i målingerne ved? Er krisen om Grønland på vej ind i mere smult vande, eller koger den pludselig over igen? 

Vil det lykkes for Socialdemokratiet at få sat tydelige aftryk på de hjemlige politiske dagsordner, så vælgerne køber ind på det – også på valgdagen? 

Læs også:Ny måling: Socialdemokratiet og Moderaterne går markant frem

Vil vælgerne på valgdagen vælge Mette Frederiksens sikre hånd på rattet, selv om de i virkeligheden er lidt trætte af hendes til tider meget bastante facon? 

Eller møder Mette Frederiksen også sin 10-års mur og bliver kasseret af vælgerne, som Winston Churchill blev af de britiske vælgere efter 2. verdenskrig.

Juryen er ude. Spændende bliver det.