Status på udlændingepolitikken: “Hvad har vi leveret? Hvor tog vi fejl? Hvor skylder vi?”

Socialdemokratiet

Status på udlændingepolitikken: “Hvad har vi leveret? Hvor tog vi fejl? Hvor skylder vi?”

I 2018 fremlagde Socialdemokratiet udlændingeudspillet “Retfærdigt og realistisk” - nu vil partiet gå udspillet efter i sømmene 

Mette Frederiksen (S)
Billedtekst
Mette Frederiksen (S), statsminister
Foto: Netavisen Pio/Signe Marie Flindt

Tilbage i 2018 fremlagde Socialdemokratiet et udlændingeudspil ‘Retfærdigt og realistisk'. Inklusive ideen om at oprette modtagecentre uden for Europa. 

Et forslag, som dengang mødte meget modstand. Både på Christiansborg og i EU. 

Læs også:Vil vælte regeringen på Rwanda-lejr, men afviser ikke modtagecentre i Afrika 

Siden har meget af det socialdemokratiske tankegods vundet indpas rundt om i de europæiske hovedstæder. Og nu vil Socialdemokratiet gøre status over sin udlændingepolitik.

Det oplyste statsminister Mette Frederiksen i sin tale under det socialdemokratiske årsmøde i Aalborg lørdag:

“Senere i år vil Socialdemokratiet gøre noget, politikere ellers sjældent gør. Vi kommer til at gøre status på vores udlændingeudspil fra 2018. Hvad har vi leveret? Hvor tog vi fejl? Hvor skylder vi? Og nok så vigtigt: hvad er det næste skridt,” lød meldingen fra Mette Frederiksen.

Samtidig roste statsministeren 2018-udspillet:

Jeg er stolt over at vi turde tænke nyt og gå forrest

“Jeg er stolt over at vi turde tænke nyt og gå forrest.”

Klar til igen at gå nye veje

Mette Frederiksen stillede i udsigt, at Socialdemokratiet med eftersynet er klar til - igen - at gå nye veje:

“Selvom vi har regeringsmagten. Og har haft den i mere end seks år. Så vil vi være vores egne største kritikere. Og vi vil være dem, der bliver ved med at finde nye veje frem. Og vi vil insistere på, at mennesker i nød skal hjælpes. På en måde, hvor vi samtidig passer på Danmark.”

Vi vil insistere på, at mennesker i nød skal hjælpes

Mette Frederiksen benyttede lejligheden til at rette en stor tak de socialdemokrater, der siden 2018 har “bestridt den absolut sværeste ordfører- og ministerpost for vores parti”:

“Som stod forrest, da vi strammede udlændingepolitikken. Som har måttet lægge ryg til megen kritik – desværre også fra partifæller. Men som hver og en har stået fast:"

Læs også:Uro i Socialdemokratiet efter Vad-ballade: Mette Frederiksen er iskold

"Dan Jørgensen. Astrid Krag. Mattias Tesfaye. Rasmus Stoklund. Kasper Sand Kjær. Kaare Dybvad. Lars Aslan. Anders Kronborg. Og Frederik Vad. I har min dybeste respekt. Tak for jeres arbejde.”

“Det gør mig så vred”

Statsminister Mette Frederiksen nævnte i sin tale, at der nu er historisk få, der får asyl i Danmark. Og også at der er historisk få afviste asylansøgere, der venter på at blive sendt ud af landet.

Alligevel erklærede Mette Frederiksen, at hun “på ingen måde tilfreds med tingenes tilstand”: 

“Med alt for mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der kører vanvidskørsel og helt hensynsløst sætter tilfældige menneskers liv på spil. Som umotiveret overfalder uskyldige unge i nattelivet og på S-togsstationer. Som i flok chikanerer og optræder truende over for forbipasserende og som opildner og planlægger terror mod det samfund, der har taget imod dem.”

Hvorfor kan I ikke bare opføre jer ordentligt

“Det gør mig så vred. I har et valg! I har et ansvar. Og hvorfor? Hvorfor kan I ikke bare opføre jer ordentligt,” spurgte Mette Frederiksen.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.09.2025 - 16:03

Forbyd moskeerne i Danmark. Det er jo derfra herrefolksmentaliteten kommer. Islam er en demokratifremmed religion, en lang række suraer læner sig desuden op ad en straffelovsparagraf.
I stedet for koranloven, bør vi have et koranforbud, og ja - så må Arla opgive at sælge fetaost i Mellemøsten. Det lever vi med.

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.09.2025 - 16:25

“Jeg er stolt over at vi turde tænke nyt og gå forrest.”
Men det ændrer jo intet, bare at tænke STORE tanker.

Så spørger jeg S, på en anden måde:
Hvor mange gange, i løbet af bare de sidste 10 år, har I stemt IMOD lovforslag vedrørende tildeling af dansk statsborgerskab til personer fra MENAPT lande???

Mette, når først de uønskede exporteres ud af DK, og menneskerettighederne tilgodeser den etnisk danske befolkning, er der lys for enden af tunnellen
.

Indsendt af Mester (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.09.2025 - 19:24

Det er kulturen og ikke Koranen der er noget galt med I USA vil man hellere dræbe gravide og lade små børn blive født i had og afnagt. Tænk at være kristen fundamentalist og kræve bærn født i voldtægt blive født til had og måske for vi en ny type syge massemordere fordi de er født i Hadets navn af kristbe fundamentalister der er også hjernevask i Guds eget land

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 16.09.2025 - 10:23

Som svar til af Mester (ikke efterprøvet)

Du kender tilsyneladende intet til koranen, så du burde ikke udtale dig om den. At der sker slemme ting i USA er en anden sag.

Indsendt af Peter Enemark (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.09.2025 - 19:47

"...stolt over, at vi turde tænke nyt og gå forrest"
Sagt af en toppolitiker. I ramme alvor.
Jamen hvad i alverden havde man dog ellers tænkt sig at politikere skulle lave for deres løn?

Indsendt af Niller (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 16.09.2025 - 11:49

Som svar til af Peter Enemark (ikke efterprøvet)

Søg du bare videre i afdelingen for småting. Du kan sikkert finde andet brugbart til at beskrive dit ubehag ved statsministeren.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.09.2025 - 20:31

Vi bliver som noget af det første nødt til at tage et opgør med den måde, vi deler statsborgerskaber ud i blinde hvert år, år efter år, og til mennesker, som vi intet aner om, udover at de har bestået en prøve.

Er der poltiske eller religiøse ekstremister imellem? Kan deres børn blive "for danske"? Hvordan har de det med tegninger af profeten? Hvad hvis deres datter vil giftes med en gudløs dansker? Eller hvis deres børn vil forlade forældrenes religion?

Det er altså ikke alle, der skal kunne få dansk statsborgerskab. Vi har et ansvar og en pligt overfor vore efterkommere. Så kom nu ind i kampen.

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.09.2025 - 20:49

Min oldefar var indvandrer fra Skåne omkring år 1900, og da han søgte om dansk statsborgerskab i 1914, skulle han møde op til afhøring på en politistation sammen med et dansk vidne, som kendte ham godt. Her blev han udspurgt om lidt af hvert, evt. kriminalsager blev undersøgt, og der blev nedskrevet en ti siders rapport, der blev sendt til kommunen. Her blev det undersøgt om der var kommunale sager/indvendinger mod et statsborgerskab, og hvis der ikke var det, blev sagen videresendt til Indenrigsministeriet til udfærdigelse af den kommende lov om statsborgerskab.
En sådan politirapport ville i dag være en god sikring for korrekte oplysninger - hvis altså ikke betjenten var af arabisk afstamning!

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 15.09.2025 - 22:24

LA, KF, DD og DF har ved Borgerligt Konvent meldt ud, at de fire partier i Borgerligt Fundament ønsker et opgør med statsborgerretskonventionen fra 1997, som Danmark ratificerede i 2002, som hverken Storbritannien, Belgien, Frankrig, Italien eller Spanien har ratificeret efter 28 år, og som sætter ekstremt snævre rammer for mulighederne for fratagelse af dansk indfødsret for de mange bandemedlemmer og svært kriminelle med ret til dobbelt statsborgerskab i andre lande. Nu afventer hele Danmark bare S og V.

Indsendt af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 16.09.2025 - 08:35

Som svar til af Peter Jensen (ikke efterprøvet)

Pudsigt du nævner Statsborgerretskonventionen. Den så Venstre stort på da man gennemførte muligheden for dobbelt statsborgerskab for danskerne.
Anders Foghs søn ville jo så gerne have et amerikansk statsborgerskab oven i sit danske.
Konventionen siger ellers at man bør nøjes med et enkelt statsborgerskab.

Indsendt af jørgen Fabrin (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 16.09.2025 - 19:36

Som svar til af Gunnar Johansen (ikke efterprøvet)

En vigtig årsag til vi fik mulighed for mange borgerskaber var at borgere fra islamiske lande ikke kunne holde op med at være statsborgere, i det land hvor de var født, så DK var begyndt at ignorere at muslimer var andre landes ejendom og give dem dansk indfødsret. Det problem fik DK løst da vi fik ret til mange statsborgerskaber, jeg tror ikke der er nogen grænse for hvor mange man kan have, men jeg ved det ikke.
Men en lov kan afskaffes igen og det kunne være et led i oprydningen, af borgerskaber der er faldey uheldigt ud.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 18.09.2025 - 19:05

Det lyder til, at der er mange gode forslag fra PIOs læsere.
Uden at kende de nærmere regler på området, vil jeg mene, at det er så godt som umuligt at lukke helt ned for snyd. Men meget kan gøres.
Hvorfor acceptere dobbelt statsborgerskab? Væk med den mulighed. Enten vil man have et dansk pas - eller også vil man ikke. Livet er fuldt af valg, som man må tage stilling til og afveje.

Kriminalitet spiller ind, men i hvor høj grad? Hvis man vil være dansk statsborger, skal man hverken gå ud og stjæle cykler eller snyde med kommunens støtteordninger. Enhver strafbar handling bør medregnes. Og det bør gælde for hele familien i lige linje - ellers har det ingen virkning. Man er ansvarlig for sine handlinger og der er konsekvens ved alt, man foretager sig.
Uanset hvad man forsøger at gøre, vil man næppe undgå at ramme uretfærdigt nogle steder, men det må vi leve med, hvis vi skal forsøge at dæmme op for problemerne i vores samfund.

I øvrigt vil jeg tilslutte mig idéen med at indføre 2 troværdighedsvidner, der ikke må være familiemedlemmer, og som underskriver på tro og love. Vi bruger i forvejen både vidneerklæringer og kautionister i mange andre sammenhænge.

Viser det sig senere, at statsborgerskab er opnået på falsk grundlag, skal det naturligvis annulleres igen, hvis forseelsen er grov nok, fx bedragerisager og vold.

Det lader til, at vi havde bedre styr på tilflyttere tidligere i historien!

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 18.09.2025 - 19:14

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Og så er der lige problematikken med familiesammenføringer.
Hvordan står det til med det?
Samtidig med, at vi ikke skal forhindre lovlydige borgere fra ikke-problem-lande til at få ægtefælle/børn med sig.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.