Man kan jo godt have hænderne i orden, selvom man ikke er en stjerneelev, siges det. Men det er en forfejlet og romantisk forestilling om, hvad det kræver at blive faglært i dagens Danmark.

I dag er det sådan, at 17 pct. af de elever, som går ud af folkeskolens 9. klasse, ikke har bestået dansk og matematik. På trods heraf, kan de uden problemer efterfølgende blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Man skal nemlig ikke have bestået folkeskolens afgangseksamen, blot opfylde undervisningspligten, hvorefter man har krav på at blive optaget på et grundforløb efter eget valg.

I regeringen og på den yderste venstrefløj er man principielt imod adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Det begrunder man med, at selvom en elev ikke er boglig stærk så skal det ikke afholde ham eller hende fra at blive håndværker. Man kan jo godt have hænderne i orden, selvom man ikke er en stjerneelev, siges det. Men det er en forfejlet og romantisk forestilling om, hvad det kræver at blive faglært i dagens Danmark.

Selvfølgelig kan man sagtens være fysisk i stand til at sætte gipsvægge op i et hus, men er man ude af stand til at regne ud, hvordan spærkonstruktionen skal være, så kan man altså ikke blive tømrer.

På venstrefløjen bliver man nødt til at erkende, at ikke alle i Danmark på nuværende tidspunkt har evnen til at gennemføre en erhvervsuddannelse, på trods af at vi alle vi ønske det var anderledes. Derfor bør heller ikke alle have mulighed for at blive optage på en erhvervsskole. I så fald er det muligvis et ufaglært job man skal kigge sig efter i stedet. Selvom antallet af disse er svindende, så vil der også i fremtiden være behov for ufaglærte i en række brancher, også selvom det ikke er i samme størrelsesorden som i dag eller for 10 år siden.

Det hjælper dog ikke de pågældende unge, at politikerne, i deres ivrighed efter at nå målsætningen om 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse, gør erhvervsuddannelsen til den laveste fællesnævner og en skraldespand for de unge mennesker, som man har svigtet lige fra folkeskolens start. Men lad os være ærlige overfor både hinanden og de unge mennesker. Chancerne for at du gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis du ikke kan bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, er nærmest minimal.

Mange modstandere af adgangskravene har udtalt, at alle unge mennesker skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. En holdning der de facto ville medføre, at ingen ungdomsuddannelser måtte stille adgangskrav. Realiteten er blot den, at det kun er erhvervsuddannelserne der på nuværende tidspunkt er frataget muligheden.

Som optakt til efterårets forhandlinger om en ny reform på erhvervsskoleområdet har arbejdsmarkedets partner, LO og DA, forslået regeringen, at man som minimum skal bestå fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at få adgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det kan ikke stå alene, men det kan være start på at få rettet op på de danske erhvervsuddannelser, som efterhånden i mange år har været det oversete barn i uddannelsesfamilien.

På nuværende tidspunkt virker regeringen og dens støtteparti delt på spørgsmålet, med De Radikale i den ene ende, som har rykket sig hen mod parternes forslag i løbet af sommeren, og Enhedslisten i den anden ende, som har sat alt ind på at forhindre indførelsen af adgangskrav.

Det er en klar socialdemokratisk mærkesag at styrke det danske uddannelsessystem, ikke mindst landets erhvervsuddannelser. Et helt afgørende element bør være at give erhvervsuddannelserne de samme muligheder som de øvrige ungdomsuddannelser i forhold til at optage kvalificerede elever – og sige nej til de åbenlyst uegnede.

Kasper Palm (f. 1979) er faglig sekretær i Dansk Metal.