Støjbergs åbne dør er nærmere en kold skulder til Troels Lund

Blå blok

Støjbergs åbne dør er nærmere en kold skulder til Troels Lund

Venstre-formand Troels Lund Poulsen kvitterer da også med særdeles afmålt kølighed

Troels Lund Poulsen (V) og Inger Støjberg (DD)
Billedtekst
Troels Lund Poulsen (V) og Inger Støjberg (DD)
Foto: Folketinget/Steen Brogaard og Folketinget/Marie Hald - Fotografik: Signe Marie Flindt

Sidste uge gav Danmarksdemokraternes partiformand Inger Støjberg udtryk for, at hun håbede, at Troels Lund Poulsen og Venstre ville vende hjem til blå blok. 

Hun åbnede samtidig for, at Danmarksdemokraterne peger på Venstres formand som blå bloks statsministerkandidat.

Men den åbne dør er i virkeligheden nærmere en kold skulder til forsvarsminister, Venstres formand Troels Lund Poulsen. For der fulgte to “krav” med: 

Dels skal Troels Lund Poulsen ønske sig tilbage til blå blok. 

“Det er en forudsætning,” understregede Inger Støjberg i forbindelse med partiets sommergruppemøde i sidste uge. 

Med krav nummer to lukker Inger Støjberg nærmest døren igen for Troels Lund Poulsen:

Hvis Venstre bliver det største borgerlige parti efter valget

Danmarksdemokraterne vil nemlig kun pege på Troels Lund Poulsen som partiets statsministerkandidat, hvis Venstre bliver det største borgerlige parti efter valget. Og dét krav kan blive svært at opfylde for Venstre og Troels Lund Poulsen.

LA største blå parti

Danmarksdemokraterne og Venstre konkurrerer aktuelt om at være det største blå parti af de to partier, mens Liberal Alliance længe har været det største blå parti.

Mandag står Liberal Alliance, ifølge Voxmeter for Ritzau, således til 11,6 procent - svarende til 21 mandater. Mens Venstre står til 10,6 procent - svarende til 19 mandater.

Danmarksdemokraterne puster Venstre lige i nakken

Danmarksdemokraterne puster Venstre lige i nakken med 10 procent - svarende til 18 mandater.  

Læs også:Fra krise til comeback: Messerschmidt stormer frem

Støjberg fik samtidig lige nævnt, at Troels Lund Poulsen lige nu ‘spiller på det andet hold’. Altså SVM-holdet, som hun betegnede som “et misforster”.

Troels Lund Poulsen modtog Støjbergs åbning med særdeles afmålt kølighed:

At det kommer aldrig på tale

“Dansk Folkeparti og Konservative er en mere uforbeholden tilkendegivelse af, at de gerne ser mig. LA var lidt svære at forstå, altså at “det kunne man da ikke udelukke, at Venstre kunne bringes i spil”. Den kærlighed så jeg ikke rigtig. Danmarksdemokraterne, det har indtil videre bare været Sussie Jessen (politisk ordfører, red.), der har sagt, at det kommer aldrig på tale,” sagde Troels Lund Poulsen i forbindelse med Venstres sommergruppemøde fredag rapporterer Ritzau, ifølge Politiken.

Lund Poulsen ikke inviteret

Blå blok - Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti - forsøger af al kraft at signalere enighed. Næste måned har de fire partier således kaldt til fælles konvent.

Troels Lund Poulsen virker dog ikke specielt imponeret. Han lod fredag forstå, at han - ham bekendt - ikke har modtaget en invitation til det blå konvent. Og understregede, at “det ikke er nogen skam at blive væk, når man ikke er blevet inviteret”.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Anje Holmstad (ikke efterprøvet) den Mandag den 25.08.2025 - 19:31

Så er det nok her vælgerne spørger om der er en voksen tilstede.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.08.2025 - 17:06

Troels Lund har det som fisk i vandet i SVM, hvad sku han i blå konvent, ingen af de fire har format til en ststsministerperson i 2026, ingen af dem er kommet længere end vi skal deres i rød og blå. Nej vi skal samarbejde og skabe løsninger.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.08.2025 - 17:13

Troels Lund har det som fisk i vandet i SVM, hvad sku han i blå blok, ingen af de fire har format til en statsminister person i 2026, ingen af dem er kommet længere end vi skal deles i rød og blå. Nej vi skal samarbejde og skabe løsninger.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.