I weekenden spillede regeringen ud med endnu et forslag til en skattelettelse, der vil øge uligheden i Danmark. Denne gang var det ejerne af boliger til en værdi over tre millioner kroner, der kunne se frem til skattelettelser.

Det er dog langt fra første gang, at regeringen spiller ud med forslag til skattelettelser, som først og fremmest vil gavne de mest velstillede. Siden Lars Løkke Rasmussen overtog regeringsmagten i sommeren 2015, har han enten fået gennemført eller foreslået en række af skattelettelser, som trækker i retning af større ulighed i Danmark.

Netavisen Pio har her udvalgt syv, som enten er foreslået eller allerede vedtagne:

Ejendomsværdiskatten
Regeringen lægger op til at afskaffe ”topskatten” på boliger, og i stedet lade alle betale den samme procentsats. I dag betaler man 1 procent i ejendomsværdiskat af værdien under 3 millioner kroner, og 3 procent af eventuelle værdier over 3 millioner kroner. Står det til regeringen, skal alle fremover betale en ejendomsværdiskat på 0,6 procent, uanset boligens størrelse. Det betyder altså en markant skattelettelse til dem, der bor i de dyreste boliger, og vil især gavne boligejere nord for København.

Grundskylden
De blå partier, inklusiv Dansk Folkeparti, har i både 2015 og 2016 fastfrosset grundskylden i forbindelse med finanslovsaftalerne. Og står det til regeringen, skal den fastfryses alle årene frem til 2021. Det betyder, at grundskylden ikke er steget i takt med, at grundværdierne er steget. Dermed er grundskylden altså reelt blevet udhulet. Der er i forvejen lagt begrænsninger på, hvor meget grundskylden kan stige årligt. Det har først og fremmest gavnet de rigeste grundejere. Ifølge tal fra regeringen vil dette give en gennemsnitlig boligejer i Rudersdal en samlet skattelettelse på 17.620 kroner, mens en i Tønder vil få en skattelettelse på 200 kroner.

Topskatten
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ”ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag”. Den konkrete model er endnu ikke blevet præsenteret, men uanset hvilken model man vælger, vil det øge uligheden. Grænsen for at betale topskat er af flere omgange blevet forhøjet, så man i dag skal tjene over en halv million kroner (inden AM-bidrag) for at ramme topskattegrænsen. Alle, der tjener mindre end den grænse, får altså nul kroner ud af lavere topskat.

Registreringsafgiften
De blå partier sænkede i 2015 registreringsafgiften på de dyreste biler fra 180 til 150 procent. Det betød eksempelvis, at en gennemsnitlig bil i luksusklassen blev over 100.000 kroner billigere, mens mikrobiler ikke fik gavn af afgiftssænkelsen. I 2016 blev registreringsafgiften sænket yderligere. Tal fra Finansministeriet viser, at nedsættelsen af registreringsafgiften først og fremmest har gavnet de mest velstillede danskere.

Håndværkerfradraget
Lars Løkke krævede allerede før valget, at håndværkerfradraget, eller boligjob-ordningen, som det rettelig hedder, skulle genindføres – ellers ville han ikke være statsminister! Ordningen giver danskerne fradrag på en række håndværksmæssige opgaver. Regeringen hævede oprindeligt, at boligjobordningen ville skabe 5.000 arbejdspladser i byggeriet, men har siden måttet trække i land. I stedet viser tallene, at det først og fremmest er de mest velstillede, som gør brug af ordningen: I gruppen af personer med en indkomst over 700.000 kroner har over 40 procent gjort brug af fradraget i skatteåret 2014. Til sammenligning var det blot 6,6 procent af personerne med en indkomst under 200.000 kroner, der gjorde brug af fradraget.

Arveafgiften
De blå partier, inklusiv Dansk Folkeparti, har også besluttet at lette skatten i forbindelse med at virksomheder overdrages fra et familiemedlem til et andet. Regeringen vil blandt andet sænke bo- og gaveafgiften fra 15 til 5 procent frem mod 2020. I alt har regeringen afsat godt 3 milliarder kroner frem mod 2020 til skattelettelser målrettet arvinger af virksomheder. I regeringsgrundlaget hedder det desuden, at regeringen ønsker at ”tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo og gaveafgift eller overdragelsesafgift.”.

Aktie- og kapitalindkomstskatten
I 2025-planen foreslog regeringen at nedsætte skatten på både aktie- og kapitalindkomst. Begge skatter skulle ifølge regeringen være mindre progressive fremover, hvilket vil sige, at det især er høje indtægter fra aktier og renter som fremover skal beskattes lempeligere, hvis det står til regeringen. Ifølge AE-Rådet for den rigeste procent af befolkningen i gennemsnit en gevinst på 7.000 kroner af de to forslag. De 2-10 procent rigeste får i gennemsnit en gevinst på 500 kroner, mens de resterende 90 procent får en gevinst på blot 30 kroner.