Tican-arbejdsgiverne burde have en dårlig smag i munden 

Efter 43 års tro tjeneste blev Peter Uno Andersen smidt på porten under dække af “omstrukturering i produktionsflowet.” Samtidig søger slagteriet Tican nu 150 nye medarbejdere, men Peter Uno skal åbenbart ikke regne med noget.

Hvorfor?

Fordi Tican har travlt med at forklare, at “alle ansøgninger vil blive behandlet på lige fod.”

Det er hykleri i en branche, der ellers ikke er bange for at bruge nostalgiske fortællinger om Danmark som landbrugsland, når det passer dem.

Lige nu kører mejerigiganten Arla store reklamefilm i landets biografer, der driver af sentimentalitet og sætter bondens nedarvede ansvar for jorden og naturen i kontrast til storby-pigernes uvidenhed.

Det samme gælder åbenbart ikke svineindustriens ansvar for deres egne medarbejdere. Hvad ville det koste at give en erfaren slagter en lille forlomme i ansøgningsprocessen? 

Soler sig i vores fælles historie

Vi ser det gang på gang – store slagterier og arbejdsgivere, der læner sig op ad vores fælles historie, mens de ignorerer de medarbejdere, der har gjort den industrielle succes mulig.

Et tilbagevendende indslag i medierne er arbejdsgivere, der uimodsagt kræver mere arbejdskraft.

Men der er en nem måde at tiltrække arbejdskraft på, som Brian Mikkelsen ignorerer

Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen har i snart et årti advaret om alle de ulykker der vil ramme nationen, hvis ikke snart politikere sænker skatten og skaffer mere lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft.

Men der er en nem måde at tiltrække arbejdskraft på, som Brian Mikkelsen ignorerer: Nemlig at sætte lønnen op.

Arbejderne sammenlignes med børn, men det er cheferne der skriger

Hvis lønmodtagerne tillader sig at drømme om at gøre som som DI’s vicedirektør Kim Graugaard, der trak sig tilbage fire år før den officielle pensionsalder.

Eller topchefen for Mærsks havne, Morten H. Engelstoft, der gik på pension som 55-årig for at være mere sammen med sin familie og rejse for fornøjelsens skyld, så udskammes de som uansvarlige børn, uagtet at det er arbejdsgiverne, der efter eget udsagn “skriger” på mere arbejdskraft.  

Arne-pensionen er med sin skrabede ydelse den allersidste udvej

Men når man ser behandlingen af Peter Uno og utallige andre seniorer på det danske arbejdsmarked, så er det ikke svært at forstå, hvis ældre medarbejdere siger “tak for kaffe” og vælger Arne-pensionen i stedet for at blive i en branche, der behandler dem sådan.

Sandheden er, at de fleste ældre danskere gerne vil blive på arbejdsmarkedet. Arne-pensionen er med sin skrabede ydelse den allersidste udvej.

Mange seniorer vil endda gerne blive ved med at arbejde langt efter pensionsalderen. Det eneste de kræver er værdige vilkår tilpasset deres livssituation.

Lige nu er det alt for ofte sådan, at arbejdsgiverne klager over rekrutteringsvanskeligheder, men intet gør for at fastholde dem, de allerede har.