Det totalitære demokrati kræver nu at se, hvem der bidrager til min valgkamp. Det næste bliver, man vil se, hvem der stemmer på mig.

Søren Pind er kendt for sine polemiske udbrud på Twitter og Facebook. De seneste dag har ikke været nogen undtagelse. Ikke mindst debatten om mere offentlighed om partistøtte har virkelig fået Pind til tasterne. Forleden kunne man eksempelvis læse, at ”Det totalitære demokrati kræver nu at se, hvem der bidrager til min valgkamp. Det næste bliver, man vil se, hvem der stemmer på mig”.

Vi har her på Netavisen Pio tidligere bragt et udvalg af de bedste citater fra Søren Pind. Men da der efterhånden er gået to år siden sidst, bringer vi her en opfølgning med flere mindeværdige citater fra Søren Pind.

1) Offentlighed om partistøtte skal bruges til at internere højrefløjen
Det er langt fra første gang, at Søren Pind finder de store ord frem i debatten om partistøtte. Da Enhedslisten i sommeren 2013 foreslog, at det ikke længere skulle være muligt for bidragsydere at gemme sig bag såkaldte indsamlingsklubber, for Pind straks til tasterne på Twitter:

”Ø kræver i dag, at foreninger skal offentliggøre medlemmerog kontingentindbetalinger. Nu venter kun lastbilerne og afhentningen..”

Direkte adspurgt af dagbladet Information bekræftede Pind, at hans tweet skulle forstås sådan, at han frygter, at dele af venstrefløjen vil bruge de åbne lister til at internere personer, der har støttet højrefløjen, hvis venstrefløjen får magten i Danmark. Pind beregnede også forslaget som ”totalitært”.

Skal man følge Pinds logik, bør der derfor slet ikke være noget krav om offentlighed omkring partistøtte. For det må vel alt andet lige være de største bidragsydere, som efter revolutionen vil blive klynget op først. Og de bidragsydere fremgår jo allerede i dag under de nuværende regler, hvor alle bidrag over 20.000 skal offentliggøres.

2) Der er stor forskel på ”kan” og ”kan”
Kort efter Lars Løkke havde forsøgt at forklare forskellen på ’holdning’ og ’standpunkt’, kastede Pind sig ud i at forklare forskellen på ’kan’ og ’kan’. Under GGGI-sagen havde Pind i flere dage fastholdt, at Løkke ikke kunne fremlægge sine bilag. Altså at reglerne simpelthen ikke tillod, at Løkke fremlagde dem. Men da Løkke pludselig godt kunne fremlægge bilag, måtte Pind jo finde på en forklaring. Derfor kastede han sig ud i at forklare forskellen på kan og kan.

I dag har vi set en nytiltrådt dansk udenrigsminister tale pænt om et af de sidste stalinistiske diktaturer i verden.

”Oberst Hackel […] var kendt for at udbryde: Det kan du ikke byde mig, Victoria! Og ordet »kan« er det afgørende. Jeg har i flere sammenhænge sagt, at man ikke kan bede Lars Løkke fremlægge de bilag, der er påløbet, for hans virke i den af FN roste organisation GGGI, for offentligheden […]  Det er pinligt ud over alle grænser, at Danmark nu, på grund af indenrigspolitik, skal kastes ud i bilag fremlagt for en folkedomstol for et virke i en international organisation”.

3) Holger K. kaldt i samråd om Cuba
Da Holger K. Nielsen i december 2013 overtog udenrigsministerposten fra Villy Søvndal, forærede han ham ved overdragelsesreceptionen en CD og en hængekøje. ”Så hvis du ikke får tid til at tage til Cuba, så kan du her til sommer hænge hængekøjen op mellem to træer og høre den her CD og drømme dig til de cubanske strande og det cubanske paradis”, sagde Holger K. Nielsen med et glimt i øjet.

Den fangede Pind imidlertid ikke. ”I dag har vi set en nytiltrådt dansk udenrigsminister tale pænt om et af de sidste stalinistiske diktaturer i verden. Det er forstemmende”, lød det fra Pind, som kaldte en nyudnævnte udenrigsminister i samråd, så han kunne forklare, hvad han mente med ”cubanske paradis”. Efter at være blevet hængt godt og grundigt ud på de sociale medier, og beskyldt for at spilde skatteborgernes penge på ligegyldige samråd, trak Pind da også indkaldelsen tilbage. Holger K. Nielsen kunne dog trække på smilebåndet, og forærede Pind en CD med cubansk salsamusik.

4) Regeringen ansvarlig for Assads myrderier
Men næppe havde Holger K. Nielsen fået ro oven på Cubagate, før Pind var over ham igen. Denne gang var anledningen en stor rapport, der dokumenterede, at Assad-regimet havde begået grove brud på menneskerettighederne under borgerkrisen i Syrien. Pind brugte anledningen til at klandre regeringen for Assads myrderier:

”De forpassede muligheden for at gøre noget, da tiden var. Og det gør det meget vanskeligt på nuværende tidspunkt. Vi advarede dengang om situationen, men regeringen fravalgte vores råd. Nu må de påtage sig et ansvar for det, der er sket”.

Ifølge Pind skulle Danmark altså alene – uden at vente på USA, Frankrig eller Storbritannien – have invaderet Syrien og fjernet Assad. Når den danske regeringen ikke gjorde det, er den medansvarlig, lyder Pinds ræsonnement. Der var i dagene efter Pinds udmelding meget stille fra de øvrige Venstrefolk, og Pind måtte da også trække lidt i land….

5) Kritikere af brotur sammenlignes med nazistisk hjælpekorps
I december kom kronprinsen i modvind, efter han tog turen over en ellers lukket Storebæltsbro. Selve broturen forargede ikke Pind. Først da kronprisen sagde undskyld, ilede Pind til tasterne:

Så har I lighedshipoer været hele raden rundt. Politikere, Embedsmænd, Kongehus - alle skal nu sige undskyld for at være til.

"Jamen tillykke med dem, der nu fik både PET og Kongehuset til at undskylde. Så har I lighedshipoer været hele raden rundt. Politikere, Embedsmænd, Kongehus - alle skal nu sige undskyld for at være til […] Hvor patetisk, latterligt, småligt, småskoet, lighedsfascistisk kan det hele egentlig blive! Bvadr!"

Hipokortspet var et tysk hjælpekorps, som under besættelsen stod bag både drab og tortur.  Hvad fascisme og nazistiske hjælpetropper har at gøre med kritik af kronprinsens brotur har Pind ikke ønsket at svare på. Men kritiserer man kongehuset, træder man tydeligvis på en øm tå hos den ellers erklærede liberale Pind.

6) Fra modstandsbevægelsen til løftebrud
Det er ingen hemmelighed, at Søren Pind kan blive meget rørstrømsk. Intet kommer dog så vidt vides op på siden af Pinds grundlovstale ved Edelgave Gods i 2012. Her indledte Søren Pind i "Venstrefængsel, juni 1944" og brugte så ellers de næste fem minutter på at læse op af afskedsbreve fra den dødsdømte danske modstandsmand Christian Ulrik Hansen.

Det danske sundhedssystem er den sidste del af det kommunistiske manifest, der desværre ikke faldt med muren.

Herefter forsøger Pind – fortsat med bedemandsstemme og ansigtet i meget alvorlige folder – at trække en lige linje fra Christian Ulrik Hansen, der kæmpede for "frihed, sandhed, ret" til Helle Thorning-Schmidt, der har løjet sig til magten og brudt ”samtalebåndet til det danske folk”.

Pind sluttede af med at fortælle om en samtale med en konservativ amerikansk bekendt, der frygter snart at blive hængt, fordi revolutionen er på vej. Hvad den dybere mening og sammenhæng var, stod kun klart for det få indviede. Og publikum lyttede måbende.

7) Det danske sundhedssystem er kommunistisk
Ifølge Ekstra Bladet skrev Pind i september 2010 på sin Facebook-profil, at ”Det danske sundhedssystem er den sidste del af det kommunistiske manifest, der desværre ikke faldt med muren”. Hvordan det danske sundhedsvæsen, der blandt andet bygger på privatpraktiserende læger og udliciteret ambulancekørsel, skulle være kommunistisk, har Pind ikke givet nogen forklaring på.

Det er dog ikke sidste gang, Pind har angrebet det danske sundhedsvæsen. I 2014 supplerede Pind sin tidligere opdatering ved at skrive, at ”Jeg vil have det schweiziske system med lovpligtige sundhedsforsikringer, så patienterne har magten over sundhedsvæsnet ikke omvendt, indført”.