Trods krig i Europa og massiv oprustning: “Danskernes hverdag er det vigtigste”

Evaluering af valgresultatet

Trods krig i Europa og massiv oprustning: “Danskernes hverdag er det vigtigste”

Socialdemokratiet skal fremadrettet være mere obs på de problemer folk går og tumler med i hverdagen, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen

Mette Frederiksen (S)
Billedtekst
Mette Frederiksen (S), statsminister
Foto: Netavisen Pio/Signe Marie Flindt

Læren af kommunalvalget, som betød at Socialdemokratiet tabte 5,2 procentpoint på landsplan og mistede 18 borgmesterposter i de efterfølgende konstitueringsforhandlinger, er, at Socialdemokratiet fremadrettet skal være mere obs på de problemer i hverdagen - ikke mindst de høje fødevarepriser - som danskerne går og tumler med.

Det siger statsminister, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, efter at have drøftet valgresultatet med partiets hovedbestyrelse tirsdag. 

Trods krig i Europa og nødvendig, massiv oprustning i Danmark, så er “danskernes hverdag det vigtigste,” understreger Mette Frederiksen og lover, at SVM-regeringen ikke er færdig med at afbøde virkningerne af de høje fødevarepriser:

Jeg synes ikke, vi har gjort nok

“Vi har gjort rigtig meget. Jeg synes ikke, vi har gjort nok. Det kommer vi til at arbejde videre med.”

“Her og nu skal danskerne have styrket privatøkonomien”

Ti dage efter kommunalvalget den 18. november udtrykte Mette Frederiksen SVM-forsømmelserne på det punkt således i et opslag på Facebook: 

Lige nu er fødevarepriserne en af de vigtigste opgaver herhjemme

“Lige nu er fødevarepriserne en af de vigtigste opgaver herhjemme. Det er en udfordring, som de fleste danskere skal forholde sig til dagligt. Vi har som regering gjort forskellige ting for at få flere penge ud. Men det har ikke været nok. Og måske er vi kommet til at tale lidt for meget som om, at problemet er løst. Sådan er det ikke.”

Læs også:“Det kan godt være, at man giver 30 milliarder til minkavlerne i erstatning, men de stemmer jo ikke på Socialdemokratiet”

Ved samme lejlighed erkendte Mette Frederiksen, at hun under valgkampen svarede forkert på et spørgsmål om fødevarepriserne fra en influencer på det sociale medie TikTok:

“I valgkampen deltog jeg i mange interviews. Et af dem var i et format, jeg ikke havde prøvet før på sociale medier. Lidt hurtigere og skarpere. Der begik jeg en fejl om stigende fødevarepriser kontra en aldersgrænse på de sociale medier. Den har nogle af jer nævnt for mig.”

“Jeg skulle have sagt, at sådan kan man ikke stille det op. For begge dele er vigtige. Det fik jeg ikke gjort i situationen. Så lad mig svare rigtigt nu: Her og nu skal danskere have styrket privatøkonomien. Det er en bunden opgave. Punktum.”  

Der bliver ikke lempet på udlændingepolitikken

Mette Frederiksen og hovedbestyrelsen mener også, at Socialdemokratiet kan have tabt vælgere på grund af den grønne omstilling:

“Jeg tror, at der er nogen, der er gået fra os på grund af den vedvarende energi, fordi man ikke ønsker jernmarker i de områder, hvor man bor.”

Læs også:Ti år med Mette Frederiksen: “Den absolut stærkeste magtspiller på Christiansborg”

Fra flere sider har oprustningen og støtten til Ukraine været nævnt som noget, der kan have kostet Socialdemokratiet stemmer. Men her er Mette Frederiksen fast i mælet:

“Min fornemste opgave er at passe på Danmark. Det er min meget, meget klare vurdering, at jeg ikke kan passe på Danmark, hvis ikke vi har en markant militær oprustning.” 

Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik

Nogle S-borgmestre og -byrådsmedlemmer på den københavnske vestegn frygter, at den hårde retorik over for udlændinge kan give bagslag. Men på det punkt er Mette Frederiksen stålsat:

“Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af MIO NIELSEN (ikke efterprøvet) den Onsdag den 10.12.2025 - 21:22

Nej, du er ikke klar i mælet Mette. Det havde været klart, hvis du lige havde tilføjet, efter at sige, at du stadig står inde for Danmarks fortsatte oprustning, at du måske er ved at skifte mening angående Ukraine. Men du ved det ikke selv endnu.
Og det er svært at skifte mening i din stilling. Befolkningen burde respektere, at deres leder har ret til at udvikle sig og se klarere, men sådan fungerer demokratiet vist ikke.

Hun står - og har hele tide stået - det rigtige sted ift. oprustning og Ukraine. Og den nye risikovurdering fra FE i dag bakker hende i øvrigt også klart op.

Du og jeg er enige om det principielle, Thor. Et stakkels land, der prøver at passe sig selv, bliver overfaldet af en stor bølle. Så skal man hjælpe.
Men tænk dig en anden situation, helt teoretisk: Verden blev styret af USA indtil nu, men så var der flere magter, der også ville være store, ville have et ord at sige om verden. Hvordan skal USA reagere? De spørger gode gamle England om råd, og får anbefalet den gamle metode: Sæt dem op mod hinanden. Brug det gamle nag og had du kan finde i visse kredse, dyrk det og få startet en krig. Så glemmer de at ville styre verden.
Det næste bliver måske Kina versus Japan.

Ja, hun har stået der hele tiden, og i al den tid har USA radikalt ændret sig, så meget, at vi ikke længere kan stole på USA som en pålidelig alliancepartner i NATO. Men alligevel står MF fast på tidligere præsident Bidens
Ukraine politik, som bla omfatter en økonomisk og militær støtte, der for Danmarks vedkommende ud fra det oplyste har passerer 70 milliarder kroner og også omfatter en stædig tro på, at USA kommer løbende og hjælper os, hvis vi blander os så meget i Ukraine krigen, at Putin på et tidspunkt opfatter det som et NATO-angreb og slår tilbage mod de frie europæiske lande, herunder EU, med et bredt udvalg af sit masseproducerede isenkram.
Vores statsminister besidder desværre ikke den politiske kløgt, som jeg havde håbet. For i stedet for konstant at mase på for at hjælpe Ukraine burde hun indse, at europæerne på den måde graver sin egen grav, for naturligvis kommer Trump os ikke til hjælp, hvis Putin bliver så provokeret af vores Ukraine støtte, at han angriber os. Trump vil sandsynligvis nægte at blande sig med henvisning til, at NATO er en forsvarspagt, og at artikel 5 derfor ikke kan aktiveres, når vi selv angriber. Derudover har Trump sikkert med i sin aftenbøn, at Europa dummer sig så meget overfor Rusland, at vi starter en storskala krig, der gør os fattige og splitter os til de enkeltstater, som Trump lettere kan dominere og handle med.
Og hvem kan stadig opfatte USA som en allieret, både ud fra hans giftige udtalelser om EU og hans trusler om evt med magt at ville lægge Grønland ind under sit regime. USA er grundlagt på krig og undertrykkelse, og det synes desværre at være udviklet til en vedvarende tendens.
Selv om de fleste af os absolut ikke kan acceptere Putins krig i Ukraine, så er Rusland trods alt geografisk så tæt på os, at vi kloge af skade fra de to første verdenskrigs ikke bør arbejde os hen imod ww3, sådan som vi er i fuld gang med. I stedet bør vi tænke os godt om og prøve at gå i direkte dialog med Putin for at finde ud af, om den nuværende krise kan løses ad diplomatisk vej. Vi bliver nødt til at prøve at opnå et tåleligt naboskab til denne store nabo i øst, og i nødvendigt omfang gå på kompromis. Derfor nytter det ikke længere, at vores statsminister står stædigt fast på noget, der måske engang så ud til at være rigtigt, men som i dag er forkert.

Indsendt af MIO NIELSEN (ikke efterprøvet) den Torsdag den 11.12.2025 - 16:07

Mette Frederiksen har vel såmeget proportionssans, at hun ikke - for at spare et par milliarder - vil sætte verdensfreden på spil. Så jeg tror, at når Danmark nedsætter Ukrainehjælpen til det halve, så er det udtryk for en holdningsændring. Ukraine er jo ikke ved at vinde krigen. Snarere tværtimod ifølge Trump.
Nej, der er en holdningsændring på vej, og det var også på tide. Eftersom alle velorienterede amerikanere nu har forstået at krigen blev fremprovokeret i et samarbejde mellem Bidenadministrationen, britiske agenter og russofobiske nationalister i Ukraine, så kan det ikke undgås at danskere også begynder at forstå det.
Og jeg gentager: Læs Mearsheimer, læs Jeffrey Sachs... Faktisk nytter det ikke meget at læse russiske medier, for de har næsten opgivet at blive hørt af os.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 11.12.2025 - 21:28

Man skal huske på at noget af den økonomiske støtte som Danmark sender til Ukraine , også tæller med i vores procentvise bidrag af BNP til Nato alliancen,
som vi har forpligtet os til.
Et område som skiftende regeringer har forsømt at leve op til i årevis . Vi levede med en illusion om at krig på vores breddegrader hørte fortiden og historiebøgerne til .

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 12.12.2025 - 02:38

““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.””

Altså “nogen” skal åbenbart starte en intern krig, må vi forstå, eller skal krigen startes af andre?

I et demokrati findes folke- afstemninger, folketingsvalg, kommunalvalg, regionsvalg, ja, vælgere kan høres på mange måder, nogle partier har direkte spørgsmål fra medlemmer af partiforeninger igennem partilederen direkte i Folketingets spørgetid, og endelig findes der borgerforslag.

Ligefrem at starte en krig…

Men den har statsminister Mette Frederiksen jo længe været en del af…i Ukraine.

Krige giver ofre, dræbte, døde, maltrakterede, for evigt handicappede.

Og er det krigen værd?

Kæmp for alt hvad du har kært! Danmark! Bornholm! Sjælland og øerne! Fyn! Jylland!

Den dag udlændingene kommer i flertal, kan en folkeafstemning, så evt. give dem Nordjylland?

Er det en mulighed? Uden at der skal opstå borgerkrigslignende tilstande i lille Danmark, evt. støttet af udefra kommende magter?

““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.””

Budskabet har længe været klokkeklart fra statsminister Mette Frederiksen!

Og Zelenskyj!

Men nu synes en Sønderjylland løsning som efter 2. verdenskrig at være en mulighed…

“Zelenskyj foreslår folkeafstemning om territorier
Ukrainerne skal tage stilling til kompromis om territorier ved valg eller folkeafstemning, fastslår Zelenskyj.”
“Volodymyr Zelenskyj foreslår at afgøre fremtiden for omstridte territorier ved valgurnerne fremfor på slagmarken.”
“Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår torsdag, at der skal holdes folkeafstemning om enhver mulig kompromisløsning vedrørende territorium.

- Jeg mener, at Ukraines befolkning vil besvare dette spørgsmål. Om det er gennem valg eller en folkeafstemning skal Ukraines befolkning tage stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP ved en briefing for journalister.

Hans udtalelse kommer, mens USA har intensiveret den diplomatiske indsats for at nå frem til en afslutning på den næsten fire år lange krig.

Zelenskyj siger også, at Ukraine har sendt USA en opdateret udgave af den fredsplan, der er fremlagt af USA's regering.”

Diplomati og demokrati og samtale og folkets røst er endnu en mulighed i denne verden…

Andre vil hellere have krig!

““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.”

Zelenskyj har fået nok af krig for andre landes kroner og ører…

Nok er nok!

I forvejen er alt for mange ukrainere døde…

Dumstædighed blandt verdens ledere har før ført til millioner af døde og brug af det afgørende og altødelæggende våben, som datidens bedste forskere havde udviklet og almindelige arbejdere skrabt pengene sammen til..

Og så kom forhandlingerne og folkeafstemningerne! Og en ny verdensorden!
Indtil verden forandrede sig og nye magthavere kom til og genopfandt de dybe tallerkner nu i form af droner, satellitter, Hybridkrig, you name it!

Selv i USA frygter de verdens gang og vil have nye buffer-territorier præcist som alle forsvarschefer og forsvarsministre og diktatorer ønskede for 100 år siden…

Naiviteten skal vi frygte mest af alt siger vores nuværende forsvarsminister…

Og USA er nu ifølge FET blevet en fjende…

Fjender findes tilsyneladende overalt i denne verden:

“Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.”

Om amerikanere nu kommer på listen over uønskede udlændinge, ja, det må FET og PET eller vores politikere afgøre…

Med fred i Ukraine bliver vores statsminister for alvor udfordret!

Høgene blev til fredsduer…

En Sønderjyllandsløsning til Ukraine efter dansk forbillede…

Tænk…

Det var de sejrende allierede magter efter 1. Verdenskrig, der via Versailles-traktaten i 1919 bestemte, at der skulle afholdes folkeafstemninger i Slesvig, men de dansk-sindede sønderjyder, især H.P. Hanssen, pressede på for at få afstemningen organiseret efter principperne i Aabenraa-resolutionen, så Nordslesvig kunne stemme samlet og genforenes med Danmark, hvilket resulterede i de to afstemninger i 1920…

Om Mette Frederiksens fortsatte krigsretorik bliver en forhindring for fred i Ukraine og Europa bliver interessant at følge:

“Kun én person overgår Mette Frederiksen på ny magtliste.

Det er kun Donald Trump, der overgår Mette Frederiksen over mennesker med mest indflydelse i Europa, mener internationalt medie.”

Trumps mange milliarder fra toldafgifter fra alverdens lande vil han ikke bruge på Ukraine.
America first! Har han lovet vælgerne. Og sådan bliver det!

De danske lønmodtagere betaler gildet! Og det har DF forstået!

DF der har den samme udlændingepolitik som Mette Frederiksen!

Hvordan statsminister Mette Frederiksen vil udnytte sin indflydelsesrige position i Europa og skabe krig eller fred, ja, det har hun indtil oktober næste år at afgøre!

Om statsministeren inviterer Zelenskyj til Flensborg og Sønderborg og viser hvordan freden har bredt sig med skoler og sprog og medindflydelse på tværs af landegrænsen, eller hun igen vil ses i et nu udvidet F-35 fly med norsk udstyr sammen med Zelenskyj, ja, det er helt op til fruen.

Danskere har ingen indflydelse!

Før folketingsvalget!

Lykkes freden for Mette og Zelenskyj og Trump og Putin, ja, så står fru Frederiksen til et kanonvalg og Nobels fredspris i 2026!

Og fredsdagen kan fejres ved at genindføre Store Bededag!

Men Mette må bide sig selv i læben og det sure æble:

““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.””

Ukraine-Politiken er den Arne talte om, Trump taler om, og nu også Zelenskyj taler om…

At Danmark skal have et stærkt forsvar og forsvare sig selv sammen med de nordiske lande og NATO, ja, det er åbenbar for enhver…

Men hvor mange ukrainere skal dø på slagmarken, hvis en folkeafstemning om det væsentligste kan føre til fred..

Krigen om København blev afgjort ved en folkeafstemning…socialdemokraterne tabte…

Folkeafstemninger indebærer altid en risiko, men de er langt at foretrække frem for krig, høje leveomkostninger, høje fødevarepriser, høje toldsatser,…

Diplomatisk indflydelse af indflydelsesrige personer afgør efter enhver slagmark krigens endelige resultater.

Danmark tabte Flensborg og vandt Sønderborg.

Men langt de bedste danske håndboldspillere spiller den dag i dag i Flensborg…

Sjovt nok!

Og nu får russiske idrætsudøvere igen lov til at være med på international plan!

Verden er så meget mere end krigsgale ledere!

I både Rusland og Danmark vil folk have sport, billige fødevarer og national stolthed!

Krige interesserer kun toppolitikere!

I Danmark har vi fortsat demokrati og folkeafstemninger!

Det ønsker de russiske sportsudøvere også!

Hvis de fik chancen!

Snart udskrives folketingsvalg i Danmark!

Men statsministeren skal lige bide sig i læben og skaffe fred i Ukraine…

Chancen byder sig til!

Turen til Moskva er allerede i støbeskeen!

Måske Nobelprisen kunne deles med Putin!

Hvis den rigtige folkeafstemning skrues sammen!

Brug afstemningen om genforeningen som model!

Held og Lykke Mette!

Freden venter!

Naivitet skal der til!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.