Kender du det der med at sidde til et middagsselskab, og pludselig er der en, som siger ”jeg har i øvrigt lige aftalt med min chef, at jeg kan arbejde et par timer længere om ugen. Det vil jeg nemlig gerne, efter at registreringsafgiften er blevet sat ned”.

Hvis ikke, så er du gået glip af et fænomen, som ellers er ganske udbredt i øjeblikket, hvis man skal tro Finansministeriet. Ifølge Finansministeriet er tusindvis af danskere nemlig begyndt at arbejde længere, efter at regeringen og de blå støttepartier i efteråret besluttede at sænke registreringsafgiften fra 180 til 150 procent. Så meget, at det sammenlagt svarer til, at 700 ekstra danskere er kommet i arbejde.

Finansministeriet har ganske vist ikke været ude at tælle op, at danskernes samlede arbejdstid er steget med hvad der svarer til 700 fuldtidspersoner. Men Finansministeriet er ved hjælp af antagelser, præmisser og sin gode regnemodel kommet frem til, at sådan må det hænge sammen.

Hvis du syne det lyder underligt, så er du nok ikke den eneste. Netavisen Pio har set nærmere på, hvad der ligger til grund for Finansministeriet regnestykke.

Finansministeriet: Folk vil arbejde mere når biler bliver billigere
I forbindelse med finansloven for 2016 vedtog regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance at sænke registreringsafgiften på biler fra 180 til 150 procent. I et skriftligt svar til Folketinget 27. november 2015 meddelte finansminister Claus Hjort Frederiksen, at nedsættelsen vil øge den strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbuddet) med det, der svarer til 700 personer årligt fra 2016 og fremefter.

Men hvordan hænger afgifter på biler sammen med folks lyst til – og mulighed for – at arbejde? Rent intuitivt kunne man måske forestille sig, at folk vil arbejde mindre, da man nu kan få råd til at købe drømmebilen ved at færre timer end hidtil. Men faktisk forholder det sig stik modsat, mener Finansministeriet.

”Den lavere registreringsafgift øger incitamentet til at arbejde, da nedsættelsen indebærer en stigning i reallønnen (købekraften af den enkeltes løn øges)”, hedder det i svaret fra Hjort Frederiksen.

Finansministeriets logik er altså, at hvis registreringsafgiften sættes ned, så vil folk arbejde endnu mere og købe endnu dyrere biler. Finansministeriet fremlægger imidlertid ingen dokumentation for, at det skulle hænge sådan sammen.

Beskæftigelseseffekt er ”lagt til grund”
Finansministeriet har altså tilsyneladende truffet et valg om, at billigere biler skal øge beskæftigelsen. Men hvordan er ministeriet kommet frem til, at det vil være med lige præcis 700 personer? Også her er vi ude i, at Finansministeriet har bygget sine beregninger på antagelser, der ikke umiddelbart bakkes op af empiri eller konkrete erfaringer.

Finansministeriet skriver nemlig, at det er ”lagt til grund, at nedsættelsen har næsten samme virkning som en beløbsmæssigt tilsvarende reduktion af topskattesatsen. På den baggrund antages nedsættelsen at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 700 fuldtidspersoner årligt.”

Det helt afgørende her er ordene ”lagt til grund”. Der er tilsyneladende ikke tale om, at Finansministeriet har observeret en sådan adfærdsændring på baggrund af empiriske undersøgelser. I stedet har man i ministeriet truffet en beslutning om, at sådan skal det være. Dertil kommer, at jobeffekten af lavere topskat er i øvrigt også stærkt omdiskuteret, da den bygger på en 20 år gammel stikprøve.

Tilbage står derfor, at påstanden om en øget beskæftigelse på 700 personer ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. Det bygger på teoretiske antagelser, der måske rammer rigtigt, måske rammer forkert, men ikke desto mindre er antagelser. Det er derfor også tvivlsomt, hvorvidt der vitterligt går tusindvis af danskere rundt og kan underholde med, at de nu er begyndt at arbejde længere.

 

Bragt første gang 15. juni 2016