Ugens uenighed: Nulvækst i det offentlige

80 milliarder kroner skiller partierne i blå blok på spørgsmålet om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig frem mod 2020. DF ønsker en større vækst end regeringen, mens LA ønsker decideret minusvækst. Det er første artikel i en ny serie om blå bloks problemer.
Der er store politiske revner hos de fire partier på højrefløjen, der gerne vil udgøre et nyt muligt regeringsflertal efter næste valg: Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Venstre og Konservative har bebudet nulvækst, som vil koste omtrent 20 milliarder kroner i forhold til i dag, hvis den varer frem til 2020. Det er nemlig tidshorisonten for nulvækstplanerne ifølge Kristian Jensen (V). Der vil være 33.000 færre offentligt ansatte i 2020, hvis man omregner nulvæksten til stillinger. De Konservative har været helt ærlige omkring nulvækstens konsekvenser: Man bliver ”nødt til at skære nogle steder, hvor nogle vil kunne mærke det”, udtalte daværende partileder Lars Barfoed til Berlingske. Mogens Lykketoft (S) har tidligere skrevet her på siden, at nulvækst vil blive en forringelse for den enkelte borger.

Dansk Folkeparti har ønsket en offentlig vækst på 0,8 %, der endda overbyder SR-regeringens 0,63 %. DF frygter nulvækstens konsekvenser for kernevelfærden og er samtidig bange for, at nulvækstplanerne vil lade brugerbetaling komme ind ad bagdøren.

Særligt må man hæfte sig ved, at Dansk Folkeparti ikke stiller ultimative krav på dette område. Det er en smule selvmodsigende, at DF på den ene side er overbevist om, at de kan presse Løkke på nulvæksten, men omvendt ikke vil stille krav. Så hvis blå blok endelig kommer overens, bliver resultatet sandsynligvis en årrække med nulvækst

Liberal Alliance lever op til fordommene og prædiker decideret minusvækst på 1,5 procent, som ifølge Finansministeriets beregninger vil være ca. 63 milliarder kroner mindre end regeringens planlagte offentlige vækst på 0,63 %. Et af LA’s krav er desuden, at antallet af job i det offentlige skal formindskes med mellem 30.000 og 40.000 stillinger.

80 milliarder velfærdskroner skiller blå blok
Forskellen mellem Dansk Folkeparti på den ene side og Liberal Alliance på den anden side er ikke mindre end 80 milliarder kroner.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vil med sit vækst-ønske fremstå som velfærdens beskytter, og han er stålfast i troen på, at de kan få Lars Løkke til at droppe planerne om nulvækst. Men hvis det skulle være tilfældet, kan man jo undre sig over, at Dansk Folkeparti gik med til Venstres skæve fordelingspolitik i et helt årti, heriblandt en række skattelettelser til de rigeste, og ikke fik VK-regeringen til at droppe denne økonomiske linje.

Særligt må man hæfte sig ved, at Dansk Folkeparti ikke stiller ultimative krav på dette område. Det er en smule selvmodsigende, at DF på den ene side er overbevist om, at de kan presse Løkke på nulvæksten, men omvendt ikke vil stille krav. Så hvis blå blok endelig kommer overens, bliver resultatet sandsynligvis en årrække med nulvækst og de konsekvenser, som det afføder ude i kommunerne og den nære velfærd. Det står i al fald klart, at der er massive politiske forskelle i tilgangen til væksten i den offentlige sektor hos de fire højrefløjspartier.

Netavisen Pio sætter i den kommende tid fokus på højrefløjens interne uenigheder og deres problemer med at blive enige om en fælles politisk platform, der hypotetisk set skulle være fundamentet for en ny regering under ledelse af Lars Løkke Rasmussen.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce