Den faldende forbrugertillid overrasker økonomerne. Mens forbrugertilliden - der er et udtryk for befolkningens vilje til at forbruge - steg gradvist under SR-regeringen, så er den faldet markant under den nuværende regering i 2016. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

"Jeg synes det er et svært spørgsmål - vi har også undret os lidt over faldet", sådan lyder det fra cheføkonom Thomas Thygesen fra SEB-bank, der særligt undrer sig over at forbrugertilliden  falder, mens der  er stigende realløn, øget beskæftigelse og højere huspriser.

En tilsvarende position indtager tidligere overvismand og professor i økonomi fra Aarhus Universitet Torben M. Andersen: "Egentligt er det et paradoks at forbrugertilliden er faldende. Beskæftigelsen er i fremgang, og de værste skyer er drevet væk over økonomien. Der er gangske vist en række usikkerheder knyttet især til globale og geopolitiske forhold, herunder EU - men det er lidt svært at se dem som forklaringen på faldet det sidste års tid."

Retorik og nedskæringer skaber mistillid
Forbrugertilliden er et termometer på danskernes tillid til deres egen families økonomiske situation og til den økonomiske situation i samfundet som helhed. Når tilliden går nedad, så falder danskerne lyst til at forbruge, hvilket påvirker efterspørgslen, som påvirker jobskabelsen, som påvirker den samlede vækst. Faldende forbrugertillid kan dermed være et tegn på økonomisk afmatning.  

Mantra'et om, at vi ikke er produktive og konkurrencedygtige nok, er med til at skabe usikkerhed

”Jeg tror det konstante og ikke velbegrundede mantra om, at vi ikke er produktive og konkurrencedygtige nok, er med til at skabe usikkerhed, ligesom det kan gøre flertallet nervøse, når vi omfordeler indkomster og laver nedskæringer hele tiden i et forsøg på at skabe de strukturelle 'løsninger' på det problem”, lyder cheføkonom Thomas Thygesens forklaring på de seneste fald.

Kilde: Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator. 

Den økonomiske politik skaber usikkerhed hos befolkningen
Før den globale økonomiske krise i 2008 viste forbrugerindikatoren en tillid der svingede mellem 5-13, mens den under krisens værste år nåede helt ned på minus 16,6 (oktober 2008), hvilket var et foruroligende lavt tal. Men stadig et tal, der blegner i sammenligning med det historiske lavpunkt på 22, som blev opnået under Poul Schlüters kartoffelkur i december 1988. I september og oktober 2016 lå forbrugertilliden på henholdsvis 1,8 og 1,2.

Den økonomiske politik skaber usikkerhed hos store befolknings grupper

”Det kan således godt tænkes, at den økonomiske politik skaber usikkerhed hos store befolkningsgrupper - men det var den samme politik sidste år og der var tilliden højere. Så det er lidt af en gåde, at det lige er nu forbrugerne bliver kede af det. Men faldet tyder på, at vi burde fokusere mere på at gøre dem glade, hvis vi vil realisere vores cykliske vækstpotentiale,” lyder det fra Thomas Thygesen fra SEB-bank.

Sikkerhed omkring den fremtidige økonomisk politik er selvfølgelig en faktor som er af betydning - og her kan politikkerne gøre noget!"

Selvom Torben M. Andersen ikke giver meget for politikernes mulighed for at styrke forbrugertilliden, peger han også på den økonomiske sikkerhed og tryghed som en afgørende faktor: "Det er svært for politikkerne at påvirke tilliden direkte - der har mange gange været gjort forsøg på at tale "forbrugerne til butikkerne" for at øge forbrug og dermed efterspørgsel. Sikkerhed omkring den fremtidige økonomisk politik er selvfølgelig en faktor som er af betydning - og her kan politikkerne gøre noget!"

Sæt udbudsreformerne på pause
Som bud på hvad skal der til for at styrke befolkningens tillid til fremtidens økonomi går cheføkonomen i SEB-bank ikke på barrikaderne med nye offensive løsninger. Tværtimod peger han på at undlade nogle af de ting, som skader tilliden: "Det er måske en god ide at holde en pause med udbudsreformerne, hvis man vil opnå det (øget forbrugertillid, red.)"