Trads mente at kampagnen, på trods af dens lidt løsagtige omgang med tal og fakta, ramte lige ind i central nerven på Blå Bjarne, den nok så berømte socialdemokratiske idealvælger, faglært og med hus i forstæderne.  ”Den gruppe, der blandt andet er karakteriseret ved, at de synes, at skattetrykket er for højt, og at dem, der ikke arbejder, har det lidt for godt”.

Sådan er Blå Bjarne ikke
Det mener jeg er en fejlagtig opfattelse af hvem Blå Bjarne er. Blå Bjarne er interesseret i et velfungerende velfærdssamfund og et socialt sikkerhedsnet, men er bekymret over når fællesskabet begynder at eroderer, blandt andet på grund af indvandring.

Reaktionerne på de sociale medier tyder dog ikke på, at kampagnen er helt så meget trumf som David Trads og flere Venstrefolk forsøger at gøre den til. Reaktionen var i hvert fald entydig på Venstres side.

Venstres folketingsmedlemmer Marin Geertsen og Jacob Engel-Schmidt prøvede på Twitter at spinne de mange, meget negative reaktioner fra den røde side til, at det var fordi man havde ramt en øm tå eller og at sandheden nærmest gjorde ondt på de røde, hvilket vel er den politiske udgave af, at træde nogen hårdt over tæerne for efterfølgende at skælde dem ud over at de beklager sig.

Kampagnen kører som den skal. Vi får sat fokus på forskellen på passiv forsørgelse og arbejde. De røde skingre uden politik. Perfekt #dkpol

➜ Læs også:Partiets unge håb på bagerste række: “Hvis jeg ikke mødte op i en uge, ville ingen opdage det”

— Martin Geertsen (@Martin_Geertsen) March 3, 2015

Venstre vil tage penge fra indvandrerne
At kampagnens budskab ikke gik helt klart igennem, blev klart tirsdag hvor retsordfører Karsten Lauritzen følte sig nødsaget til at præcisere, at formålet var at tage penge fra indvandrere, som udgør hovedparten af gruppen med mange børn på kontanthjælp. Altså hvis man lige var i tvivl.

Og sammenligner man med de hurtige reaktioner fra politikere og deres venner, med den nærmest larmende stilhed som ramte specielt socialdemokraterne, ved offentliggørelsen af Liberal Alliance-notatet og hvor man i flere dage ikke rigtigt havde et svar eller en forklaring på tallene. Det kan man langt fra sige var tilfældet mandag, hvor tallene lynhurtigt blev pillet fra hinanden, forklaret og gjort grin med.

Sammenhold i rød blok
Og ikke mindst så skabte kampagne sammenhold i rød blok, fra de radikale til Enhedslisten. Pludselig var alle diskussioner om DONG-salg, konkurrencestat, skattelettelser til de forkerte mennesker, finanslove med de forkerte partier og alt det andet, ikke så vigtigt. Der var fælles fodslag fra de radikale til Enhedslisten.

Specielt for Socialdemokraterne, der ved gud ikke har givet kernevælgere og tvivlende sympatisører meget at glæde sig over de sidste tre år, fik en gratis omgang sympati, fordi det var så nemt at pege fingre af Venstres kampagne for dels at være talfuskeri, men også fordi regeringen, langt hen af vejen har løst problemet med at der for nogen ikke var en fornuftigt økonomisk gevinst ved at arbejde, blandt andet ved at gennemføre en kontanthjælpsreform og en skattereform.

Socialdemokraterne havde derfor både en fornuftig ”track record” som man kunne fremføre overfor Blå Bjarne og hans venner, hvor man med troværdighed i stemmen kunne sige, at regeringen har taget hånd om problemet, mens man samtidig gave Røde Rosa, vælgertypen som ligger på socialdemokratiets venstrefløj og overvejer at stemme SF eller Enhedslisten, en lille luns medmenneskelighed med en af de svageste grupper i samfundet.

For et parti der har en massiv udfordring med at motivere tvivlere til at komme op af sofaen ved næste valg, så er Venstres kampagne mod fiktive kontanthjælpsmodtagere manna sendt fra himlen.