Han ser ikke ud af noget særligt. En ganske almindelig mand fra Amerika på nogle og 70. Men spørger man i Tænketanken Cevea, som står bag invitationen til Danmark, så kan Arnie Graf noget, der i den grad er brug for i den danske socialdemokratiske bevægelse. En helt ny måde at tænke på. Hvor man først og fremmest arbejder på at skabe en relation, fremfor at dele opgaver ud.

Det er det, han er i Danmark for at fortælle om, og det er det, han prøver at lære Labour og Ed Miliband, som han har været rådgiver for siden 2011.

”Fortæl mig, da du kom til England, hvad var så det primære, som Labour gjorde galt?”

”De gjorde det forkert, at de arbejdede fra top til bund, i stedet for at arbejde fra bund til top. Det er et essentielt problem i politiske partier, og det er ærligt talt udemokratisk. Hvor er det demokratiske i, at der sidder seks mænd på toppen og bestemmer? Fortæl mig det.”

Når Arnie Graf taler om organisering, så får han det til at lyde nemt. Og det, han siger, virker på mange måder logisk: Du skal starte med at opbygge en relation og ikke bede personen, som det første, om at dele flyers ud. Hvem gider det? Nej, lyt til mennesket foran dig. Hvordan er han blevet, som han er? Hvorfor tror han på det, han gør?

At vægte relationen før opgaven betød helt konkret i Lancashire County i Nordengland, at de 12 faste medlemmer blev til en forsamling på 103, der skrev sit eget lokale, politiske program og vandt. Fra at have 17 mandater i amtsrådet fik Labour 39, og kom tilbage til magten.

Ja tak til arbejderklassen, nej tak til arbejderen
”Hvad har været de største bump på vejen? For du må også have mødt nogle udfordringer.”

”Det har været folk, som ikke ønskede forandring. De kan lide at bestemme, de kan lide at have magt, og det vil de ikke give op. Jeg er jo flere gange blevet spurgt: Hvad nu, hvis det bare er tossehoveder, der møder op?”

Det er dog også blevet til ros, når Arnie Graf har mødt højtstående Labour-medlemmer. De er imponeret over det store fremmøde, han formår at skaffe gennem sin organisering, men Arnie Graf har også oplevet, at roserne blev fulgt op af en frygt: ”Det her er farligt, Arnie. Hvordan vil du kontrollere dem?”

”Labour er på mange måder blevet et eliteparti. Politikerne er veluddannede, veltalende, tjener godt. De har på mange måder mistet forbindelsen til de mennesker, der er ligesom, deres bedsteforældre var. De er forelsket i tanken om arbejderklassen, men de bryder sig ikke om nutidens arbejder.”

Lad vær med at være mistroisk
Arnie Grafs viden om organisering går tilbage til den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Her blev han aktiv som 19-årig, og interessen for samfundsorganisering satte sig så dybt, at han fortsatte i USA’s ældste og største netværk af lokale organisationer kaldet Industrial Areas Foundation.

Politiske partier har aldrig rigtig sagt ham noget, for han har aldrig turde tro på politikernes ord og løfter. Men i dag er drømmen at nå og opbygge et ægte socialdemokratisk parti, før han dør:

”Dine spørgsmål bygger på mistillid, når du spørger mig om, hvad man dog skal gøre med tossehovederne. Jeg tror på, at hvis du giver et menneske de rigtige rammer og ægte, ærlig information, så vil de næsten altid træffe det rigtige valg.”

Arnie Graf uddyber med et eksempel:

”Hvis du har 100 mennesker i et lokale, og én siger noget sindssygt – for eksempel ”vi hæver skatterne til 80 procent” eller ”væk med velfærd, folk skal selv betale” – så vil der altid være én i flokken, der modsiger det. Og du vil som regel ikke opnå konsensus, hvis holdningen er langt ude, så det er lige meget.”

Man skal altid lytte, understreger Arnie Graf. For ved at lytte skaber du et bånd, du finder nye problemstillinger og måske også nye politikker. Men der skal være nogle grundregler. Den vigtigste er, at kritik kun er acceptabelt, hvis du samtidig har et konstruktivt alternativ.

Socialdemokrater klynker
”Hvordan gør du det her helt konkret? Fordi hvis man skal ud og have en relation til alle medlemmer, snakke med dem, lære dem at kende… Puh, så tager det godt nok lang tid, inden vi kan beslutte noget.”

”Det skal du heller ikke. Du kan ikke tale med alle. Men du skal finde de 30 mennesker, som kan organisere 1000. Dem som har netværket. Overbevis dem, gennem tillid og samtale, at måden at bygge det her op på er at samle folk på tværs af alder, køn, etnicitet og religion, og finde fælles fodslag. Den fælles bekymring, skal I finde en fælles løsning på. Magten ligger i at samle folk, som er forskellige, om en fælles sag.”

”Men hvordan sikrer du, at arbejdet fortsætter, og ikke bare ryger tilbage til det gamle?”

”Det handler om at se på de positive resultater, for eksempel Lancashire County, og så blive ved. For hvad er alternativet? Labour har haft tre millioner medlemmer. I dag er der kun 180.000 medlemmer tilbage.”

Og starter man fra bunden og arbejder sig op, så kan man vinde meget. Resultatet findes allerede. På højrefløjen. I USA:

”Styrken ved hele Tea Party-bevægelsen var jo, at den startede som en græsrodsbevægelse. De var vrede og gik sammen. Socialdemokrater klynker. De kan ikke forstå, hvorfor medlemmerne forlader dem. Det hele er i deres hoved. De er ikke vrede nok, derfor sidder de fast.”

ARNIE GRAFS BEDSTE RÅD:

Hvis du sidder i bunden: Organiser, organiser, organiser!

Start med at holde individuelle møder med ledertyperne i dit lokalområde, arranger så møder hvor alle på kryds og tværs samles. Find ud af, hvad de har tilfælles. Oplever de alle problemer med skrald? Ønsker de bedre børnepasning? Gør noget ved det fælles problem, læg en plan.

Husk: Lad folket tale og politikerne lytte, vær ærlig og lov ikke noget, I ikke kan holde.

Hvis du sidder i toppen: vær leder, i stedet for at følge efter.

Fortæl, hvad du vil, og argumenter for din retning. Gør det klart for dig selv og andre, at du ikke kan please alle, men at du har ansvaret for at have overblikket og vise vejen.