”Valget skal vindes på at vise forskellen”

En kamplysten og oplagt statsminister gav svar på tiltale til københavnske studerende
Tilliden er tilbage til dansk økonomi, både ude ved køkkenbordene og på de internationale finansmarkeder.

Godt 100 medlemmer og interesserede mødte op, da den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum København og Frit Forum Roskilde i går den 10. september inviterede til debat med statsminister Helle Thorning-Schmidt i Alexandersalen på Juridisk Institut på Københavns Universitet.

Det er to år siden, at regeringen kom til magten, og statsministeren mente, at det var et godt tidspunkt at gøre status på projektet, en regering der, ifølge hende, kan vise klare resultater.

”Vi overtog et Danmark, der på alle måder var kørt af sporet,”  lagde hun ud med. Som et argument for hvorfor regeringen har foretaget adskillige upopulære reformer. Men der er nu styr på økonomien, forsikrede statsministeren: ”Tilliden er tilbage til dansk økonomi, både ude ved køkkenbordene og på de internationale finansmarkeder.”

Med det på plads vendte statsministeren blikket mod efterårets udfordringer, som ifølge hende består af to overordnede fokusområder: Målrettede sociale forbedringer og et bæredygtigt samfund. I den første kategori nævnte hun blandt andet de sociale 2020-mål, som regeringen er på vej med, og som skal styrke indsatsen over for de allersvageste i vores samfund. Det gælder bl.a. de hjemløse, og i den anden kategori erhvervsskolereform samt udmøntningen af regeringens klimaplan.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om at skulle sætte mig ind til køkkenbordet hos familien og fortælle dem, hvordan de skal gøre det. Jeg vil ikke ud og forsvare det

Kritik af manglende fædrebarsel
Og så var det tid til spørgsmål fra salen. De fremmødte havde til lejligheden en pose meget blandede bolscher med til statsministeren. Der var spørgsmål om både barsel, Syrien, rygelov, overvågning og folkeafstemning om forbeholdene.

Statsministerens er blandt venner, og det kan også mærkes på spørgsmålenes karakter. De fleste er venlige, som en der vil vide hvad der er Thorning-Schmidt politiske inspirationskilder. Men der er også kritik. Med regeringens aflysning af forslaget om øremærket barsel til fædre var det vel forventet, at nogen ville kommentere det. En spørger, der efter eget udsagn havde arbejdet med barsel i 20 år, ville vide, hvorfor regeringen havde svigtet.

”Som beslutningen kom tættere og tættere på, blev jeg mere og mere klar over, at det ikke kunne lade sig gøre,” forklarede Helle Thorning-Schmidt og fortalte, at man i Norge og Sverige havde udvidet barslen, da man øremærkede den til mænd, men at man i Danmark ikke havde råd til at gøre barselsorloven længere. Den øremærkede barsel ville derfor betyde, at børnene ville være mindre sammen med deres forældre.
”Jeg bryder mig simpelthen ikke om at skulle sætte mig ind til køkkenbordet hos familien og fortælle dem, hvordan de skal gøre det. Jeg vil ikke ud og forsvare det,” sluttede hun sit svar. Spørgeren virkede dog ikke helt overbevist.

Pakker politikken ind i borgerlige termer
En anden spørger, en velfriseret ung mand i en ternet skjorte, der hed Rune, ville gerne vide, hvorfor regeringen pakkede sin politik ind i borgerlige termer som for eksempel nødvendighedens politik.

Den udlægning af regeringens kommunikation brød statsministeren sig ikke om. Hun spurgte spørgeren om, hvornår hun havde sagt ”nødvendighedens politik” og svarede selv ”aldrig.”

”Vi er blevet beskyldt for at være blå,” sagde hun og fortsatte. ”Men vi er det ikke. Det er der til gengæld nogen, der har haft en interesse i at fortælle at vi er blå.”

At der vil være stor forskel på en socialdemokratisk ledet ”rød” regering og en borgerlig-liberal ”blå” regering, blev i det hele taget gentaget flere gange. ”Valget skal vindes på forskellen” sagde Helle Thorning-Schmidt og kom med en opfordring til kritikerne: ”Det kan kun ske, hvis folk bakker op og holder op med hele tiden at tale om, vi er blå.”

Snakkede med Obama i onsdags
Endelig ville en gerne vide, hvad statsministeren mente om, at de amerikanske myndigheder spionerer i emails, telefonsamtaler og alt andet, de kan komme i nærheden af, og om statsministeren eventuelt kunne tage det op med amerikanerne?

”Nu talte jeg jo med Obama om det i onsdags…” lød det fra Thorning-Schmidt, som valgte at forsvare brugen af hemmelige efterretninger. Ifølge hende havde de både forhindret terrorangreb herhjemme og senest været med til at afsløre, hvad der er foregået i Syrien.
”Jeg tror, at vi i lange stræk skal være glade for amerikanernes overvågning,” lød det fra hende. Uden dog at give et bud på, hvilket stræk man godt må surmule  over, når NSA snuser rundt i borgernes emails.

En time havde statsministeren sat af til mødet med de studerende. Hun gik i gang klokken 17.00, og præcis klokken 18.01 sagde statsministeren tak til de fremmødte og til Frit Forum, og så var det ud af døren og videre.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce