Mens de seneste meningsmålingerne peger på at britiske Labour ser ud til at kunne danne flertal sammen med det skotske nationalist parti (SNP), så er det stadig alt for tidligt at udråbe en sejrherrer. Det særlige britiske valgsystem betyder nemlig, at valgets vinder skal findes ude i de lokale kredse, hvor de afgørende kampe finder sted. Derfor tog Pio netop på besøg i lokal valgkreds: Dagenham & Rainham.

Hvis du springer på metroen i indre London og sætter kursen mod de mest østlige endestationer, så rammer du efter godt 50 minutter det gamle ’blue colour’ arbejderkvarter Dagenham. Turen byder på både over- og undergroundmetro og ligner ikke det London, man kender fra postkortene.

Mens Dagenham, der traditionelt set har været præget af en kæmpe Fordfabrik, er et klassisk arbejderkvarter, så er Rainham et pænere og mere konservativt område. Det giver en masse konkrete udfordringer, men den lokale Labourkandidat Jon Cruddas har godt fat i vælgerne, og de traditionelle arbejdere findes her endnu, forsikrer valgkampskoordinator Andrew Archilleos.

Mens dør-til-dør kampagner de senere år er blevet det nye sort blandt i sær Socialdemokratiske Folketingskandidater, som nærmest konkurrerer om hvem der kan banke på flest døre, så har briterne taget det næste skridt. Her er borgerinddragelse nemlig mere end bare en valghandling.

Skabte frivilligt netværk med 1.500 bekymrede borgere
Labours valgkampskoordinator i Dagenham hedder Andy. Han er en lille fyr med græsk-polske baggrund, men han har rødderne solidt plantet i Dagenhams daglige udfordringer og usikre fremtid. Han er ingenlunde nogen hot shot hentet fra et fint job i partiet. Han er en lokal slider, der fører valgkamp og snakker med borgerne. Og det gør han også, når der er lange udsigter til valg.

AA: ”Vi startede for 3 år siden med en plan for lokalsamfundet, hvor vi engagerede 1.500 frivillige. Vi startede på Jons foranledning i forbindelse med reformerne af de offentlige velfærd, hvor vi skabte et netværk af borgere, som var bange for at falde igennem på grund af velfærdsreformerne. De kunne ikke gennemskue systemet og var bange for at miste deres rettigheder. Så udenfor de almindelige partipolitiske hensyn begyndte vi at rekruttere frivillige ’lokalsamfunds champions’, som kunne videregive oplysninger, sende folk videre i systemet og generelt holde øje med deres naboer.  De skulle være tilgængelig på alle gader.

Folk herude hos os vælger den, der kan gøre det bedst for lokalsamfundet og sikre de lokale mærkesager. Derfor vælger de også Jon, selvom de ikke nødvendigvis bryder sig særligt meget om Labour.

Pio: Det lyder imponerende, at i kunne engagere 1.500 i lokal kampagne, men hvor mange af dem er så blevet medlem af Labour og hvor mange er dem er aktive i jeres valgkamp? Ofte er folk jo fulde af gode hensigter, men springer fra, når det kommer til stykket?

AA: ”Ja, det plejer vi at omtale som at ’nasse siddepladser’. Ud af de 1.500, som vi havde engageret i den oprindelige kampagne, så har vi i dag 800 aktive, som bidrager løbende til valgkampsaktiviteterne. Ved starten var mange af dem hverken Labourmedlemmer eller Labourvælgere, men igennem deres frivillige indsats er de efterhånden blevet det. De hjælper til, fordi de føler, at de kan bidrage til at styrke lokalsamfundet. Det betyder også, at en del af vores kampagne lige nu kæmper for at redde Dagenham borgercenter”.

Pio: Jeres mærkesager lyder meget lokale. Kan man overhovedet se, at I er fra Labour?

AA: ”Vores mærkesager skal være meget lokalt definerede. Det handler ikke nødvendigvis så meget om Labour. Men folk herude hos os vælger den, der kan gøre det bedst for lokalsamfundet og sikre de lokale mærkesager. Derfor vælger de også Jon, selvom de ikke nødvendigvis bryder sig særligt meget om Labour. Vi laderne borgerne komme med sagerne til os. Vores store udfordringer i Dagenham handler om at få udvidet det sociale boligbyggeri, så folk reelt set får råd til egen bolig, det handler om sundhedsvæsenet (NHS) og det lokale sygehus, som har alt for få pladser til alt for mange patienter, og endelig handler det om den negative lønudvikling med zero-hour kontrakter. Det er noget, som virkelig bekymrer folk.

Vi fører valgkamp på det, som borgerne i lokalområdet ønsker, og den dagsorden, som de selv forsøger at sætte. Når de bliver fremlagt forslag omkring lukning af Dagenham Borgercenter eller etablering af et nyt superfængsel, så tager vi dialogen med borgerne. Ikke for at lefle for vælgerne, men fordi vi faktisk mener, at folk som regel har ret.

Pio: Kunne man forestille sig en konservativ eller UKIP, der vil fører samme kampagne?

AA: Ja, det tror jeg faktisk. En konservativ eller andre kandidater kunne sagtens have anvendt samme metoder. Men i det her område, der er der nok mere tradition og forståelse for Labourkandidater, fordi vi stadig har en tydelig arbejderklasse og en stærk fagbevægelse.

Borgerne sætter dagsorden for politikkerne
Pio: Selvom det er en politisk blandet kreds, hvor konservative står stærkt i den ene del og både UKIP og BNP har været på fremmarch, så står Jon Cruddas rimeligt stærkt. Hvad vil du selv sige er jeres opskrift på succes?

AA: Det er vores årelange lokale fokus. Vi begyndte jo allerede direkte efter sidste valg. Hvor vi har skabt en bevægelse omkring Jon, hvor vi har engageret lokale folk og forsøgt at opbygge et stærkt netværk. Hvis du spørger mig, så er det jo det, alle MP’ere burde gøre fremover. Man skal jo repræsentere vælgerne, så hvis du ikke kommunikerer jævnligt med vælgerne, så kan du jo heller ikke repræsentere dem. Uanset hvilket standpunkt, som Jon indtager, så sikre han altid, at han har de lokales bag sig. Jon bliver set, som en der rent faktisk snakker med borgerne. Det har været alt afgørende for hans popularitet. Vi lader borgerne sætte dagsordenen og ikke omvendt”.

Pio: Den her måde at føre kampagne på direkte sammen med lokalsamfundet, hvordan påvirker det jeres politiker og jer selv? Ændre det folk?

AA: Ja, det tror jeg, at det gør. Jeg kender jo også mange andre MP’ere og må klart sige at Jon er mere nede på jorden og nemmere at relatere til. Han er bare en almindelige fyr. Det er jo også derfor, at han er så populær lokalt og får så mange stemmer fra folk, der ikke er Labour. Fordi man kan tale med ham, man kan relatere til ham og så er han meget lettilgængelig.

Man kan komme til af hans rådgivningsmøder, som han afholder hver fredag i begge bydele. Alle borgerne kan møde op på biblioteket eller borgercentret, hvor de kan fremlægge deres sagerne. Som vi tager op med det samme lige bagefter. Vi har omkring 800 borgerne, som kontakter os omkring bolig, integration eller offentlig understøttelse hver eneste uge. Alle sagerne bliver gennemgået.

At den organiserende lokal strategi virker uhyre effektivt, nærer Andy ingen tvivl om. På vej ud af valgkontoret, som ikke overraskende ligger hos fagforeningen Unite, får jeg fortalt en historie om, hvordan den lokale afrikanske menighed Redeemed Christian Church of God i Dagenham holdt deres egen og uopfordrede Fundraiser for Jon Cruddas. Med over 200 deltagere og en meget overrasket lokal MP’er viste det ifølge Andy Archilleo, hvor godt fat kampagnen har i lokalsamfundet.

Det britiske valg afgøres den 7. maj og i skrivende stund står Labours kandidat i Dagenham og Rainham til 40,3 procent af stemmerne. Og et komfortabelt flertal på mindst seks procentpoint over for de øvrige kandidater. Det ligner et sikkert genvalg.