Mens julefreden sænker sig over Christiansborg, smed Peter Christensen lidt af en politisk bombe under tredjebehandlingen af finansloven. Venstres nulvækst, som partiet selv kalder et udgiftsstop, er ikke længere et kardinalpunkt, hvis Lars Løkke Rasmussen skal danne regering efter næste valg.

”Kan jeg så garantere, at vi kan holde et udgiftsstop i alle årene? Det ved vi ikke. Det er det, vi skal forhandle efter et valg. For man kan lytte sig til, at der er andre partier, der mener noget andet,” lød det ifølge Ekstra Bladet, fra Peter Christensen under tredjebehandlingen af finansloven i går.

Dermed er Venstre og Dansk Folkeparti, der ønsker en offentlig vækst på 0,8 %, kommet væsentligt tættere på hinanden.

Man kan selvfølgelig godt gå fuldstændigt raseriamok over, hvad der kan udlægges som Venstres løftebrud og kovendinger, men problemet er, at Venstre med deres lille manøvre lægger op til at tage det væsentligste politiske argument fra Socialdemokraterne, nemlig truslen om at nulvæksten vil betyde væsentlige forringelser af den offentlige sektor, og at en stemme på Kristian Thulesen-Dahl er en stemme på Løkkes nulvækst.

Se for eksempel hvor mange ressourcer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har brugt på nulvækst.

Reaktionen fra Socialdemokraterne var i første omgang at lave sjov med, at Lars Løkke Rasmussen nu må trække sig som oppositionens statsministerkandidat.

”Jeg er spændt på, hvem de så stiller op. Vil de pege på Kristian Thulesen-Dahl, Søren Pape, Anders Samuelsen eller måske næstformanden Kristian Jensen? For Lars Løkke kan jo ikke være det efter de udtalelser fra Peter Christensen,” siger den socialdemokratiske gruppeformand Leif Lahn Jensen til Ekstra Bladet.

Leif Lahn Jensen henviser til, at Lars Løkke i maj måned udtalte, at ”… udgiftsstoppet er det klare udgangspunkt og den grundplatform, jeg ønsker at stille mig op på, hvis jeg skal være statsminister. Og hvis jeg ikke kan få lov til at stille mig derop, så må de andre partier jo stille en anden derop.”

Socialdemokraterne må dog være væsentlige mere spændte på, om Venstre og Dansk Folkeparti allerede før valget laver en aftale om for eksempel 0,5 % vækst i den offentlige sektor, for så er der sikkert en masse pressemeddelelser, pjecer og Facebook-grafikker om nulvækst, der ikke længere er relevante.