Annonce

Vi skal aldrig have lektor Blommes uddannelsespolitik igen

Kære Lars Løkke, Merete Riisager og Tommy Ahlers, pas nu på, at I ikke giver køb på undervisernes faglighed i jagten på nye skattelettelser
I ’Det forsømte forår’, af Hans Scherfig, præsenteres den agtværdig lektor C. Blomme, som falder om en forårsaften, forgiftet med stryknin.

Morderen er som bekendt Blommes egne elever, som har fået nok af den undervisningsform, der blev praktiseret i Danmark for ikke mange årtier siden. Den sorte skole kaldte man den, hvor værdierne i undervisningen var langt fra den undervisning nutidens skoleelever oplever.

Lærerne underviste med frygt som redskab

Lærerne underviste med frygt som redskab, et redskab som vi i dag ikke mener er hverken effektivt eller acceptabelt. 'Det forsømte forår' beskriver et uddannelsessystem af i går, og ikke af i morgen. Lektor Blomme ville efter vores bedste begreber i dag ikke være faglig og pædagogisk kompetent, men en underviser, som manglede solide værktøjer til at undervise, så eleverne kunne blive så dygtige som muligt.

Scherfigs advarsel: Husk de frie og kreative elever

Det går hurtigt op for både læseren og skoledrengene, at ikke alle drømme eller tanker kan tolereres. ”Der er ikke råd til private interesser og til privat videbegærlighed”, når man går i den sorte skole. Rundt om på siderne er strøet eksempler på den lærdom, eleverne skal tilegne sig udenad, og de lange udredninger nærmer sig avantgardistisk poesi i deres absurditet: ”Man må huske, at når to sekanter skærer hinanden er produktet af den ene sekant og dens uden for cirklen liggende stykke lig produktet af den anden sekant” og så videre derudaf uden ende og uden kommaer.

Scherfig beskriver et ikke særligt interessant læringsmiljø, et læringsmiljø uden kreativitet, virkelyst eller drømme. Der er ingen her, som vil hævde, at vores skolesystem ikke har rykket sig, siden Scherfig skrev 'Det forsømte forår'. Romanen har dog en underliggende advarselslampe for nutidens undervisning, nemlig fagligheden – et forsvar for fagligheden til at lade eleverne være frie, tænkende, drømmende, kreative og virkelystne elever. Alt sammen noget, der aldrig kunne siges om eleverne, i den sorte skole, som Scherfig beskriver i sin respekterede roman.

Vi skyder os selv i foden

Uddannelse er ekstremt vigtigt for Danmark. Danmark skal have de bedste mulige uddannelser, så vi kan få uddannet en masse kloge hoveder, der skal være med til at få vores samfund til at hænge sammen i generationer fremover. Vi skal blive ved med at levere kvalitetsundervisning til dem, som skal bygge videre og udvikle Danmark – at skære økonomisk i uddannelserne er derfor at skyde sig selv i foden.

Besparelser på uddannelsesområdet er en meget kortsigtet model

Besparelser på uddannelsesområdet er en meget kortsigtet model, som ikke gavner noget andet sted i vores samfund end lige nu og her til skattelettelser. Uddannelse af vores unge giver et solidt fundament for vores fælles fremtid, så Danmark fortsat kan blive ved med at uddanne dygtige unge mennesker, som kan bidrage til fremtidig vækst og velfærd. Det vil gøre Danmark åndeligt og økonomiske rigere, hvilket må kategoriseres som yderst fornuftigt.

Når man ser ud over Uddannelses-Danmarks brede vidder, er der noget, der går igen. En mægtig høj faglighed. Vi kan og skal være meget stolte af, at det danske uddannelsessystems faglighed er i top. Det er helt nødvendigt, at vi har tillid til, at vores uddannelsesinstitutioners faglighed er i orden.

 

Opgør med underviser-mistilliden

Tillid til at vores uddannelsesinstitutioner gør det rigtige for vores børn og unge. Det kræver, at vi skal give disse institutioner frie rammer for fagligheden og skabe større fleksibilitet i vores uddannelsessystem. Netop denne faglighed er vigtig for, at vores unge, på alle typer uddannelser, oplever at blive udfordret maksimalt, og ikke som i lektor Blommes tid at føle sig indskrænket af et uinspirerede pensum.

De seneste år har vi desværre set en tendens til mistillid til gymnasielærere, folkeskolelærere og erhvervsskolelærere

De seneste år har vi desværre set en tendens til mistillid til gymnasielærere, folkeskolelærere og erhvervsskolelærere. En mistillid vi, i et vist omfang, selv var med til at skabe med folkeskolereformen i sidste valgperiode, hvorfor vi i Socialdemokratiet er klar på at give reformen et eftersyn, hvor vi skal kigge på de utilsigtede, og uhensigtsmæssige, konsekvenser af reformen. Derudover skal vi være klar på at kigge på hele uddannelsessystemet og spørge os selv – hvordan uddanner vi bedst vores unge til fremtiden. Vi må ikke spørge, hvordan vi skaber de bedste universiteter, gymnasier, erhvervsskoler eller folkeskoler, nej, vi skal spørge, hvordan skaber vi det bedste uddannelsessystem.

For uddannelsessystemet må ikke tænkes i siloer, alle dele af systemet hænger sammen. Vi skal i stedet tænke i mere dynamiske systemer, hvor vores unge på en fleksibel måde kan tilegne sig viden og kompetencer.

Passionen for god undervisning tales ned

Konkret foreslår vi to simple ting: At sætte fagligheden fri og skabe større fleksibilitet i systemet. Det kan også siges på denne måde: For det første skal tilliden til underviserne tilbage.

Denne passion for kvalitetsundervisning må ikke blive dræbt i omprioriteringsbidrag

Som med andre steder i vores fantastiske samfund, har vores velfærdsmedarbejdere oplevet større og større kontrol og mistillid. En mistillid til den faglighed, som vores undervisere har. Vi har nogle af verdens bedste undervisere, som knokler med passion for at gøre vores unge til de bedste udgaver af sig selv. Denne passion for kvalitetsundervisning må ikke blive dræbt i omprioriteringsbidrag, som kun har et formål, nemlig at få underviserne til at løbe endnu længere på literen.

Den manglende prioritering af uddannelsessystemet, særligt når landet de sidste 13 ud af 17 år har haft borgerlig ledelse, har bl.a. betydet, at der er blevet skabt en vrangforestilling om, at gymnasielærere er de universitetsstuderende, som ikke havde niveauet på deres respektive uddannelser. Der bliver ligefrem talt om “at gå undervisningsvejen”, som en form for negativt sikkerhedsnet for de studerende, der ellers ikke kan få et såkaldt “ordentligt arbejde”. Det er helt forfejlet at italesætte et arbejde, der er nødvendigt på den måde! Det er udsagn som disse, der er med til at sætte en stopper for udviklingen af vores undervisning – hvis der er en generel idé om, at fagligheden ikke er i top, så skabes der en forregnet mistillid.

Vores ungdom fortjener bedre

Danmarks dygtige gymnasielæreres faglighed skal tilbage i undervisningen. Det er meget vigtigt for elevernes undervisning, at det er de rette, der underviser dem. Lærernes faglighed skal i spil på den rigtige måde, for at den enkelte elev kan få det bedst mulige udbytte ud af undervisningen! Vi skal blive bedre til at iscenesætte læreren, og der skal være mere valgfrihed, så læreren kan smitte med sin ivrighed. Det er partout vigtigt, at der er en form for stringent retning, at det ikke er arbitrært valg, der afgør hvilket gymnasialt uddannelsesniveau vore unge får - men det er også vigtigt, at vi sætter tillid til gymnasielærerne, og at de kan træffe de rigtige valg!

Vi skal blive bedre til at iscenesætte læreren

Niveauet skal hæves i folkeskolen, men folkeskolereformen skal gentænkes, og der skal udvikles et særdeles bedre produkt, som skal gavne alle og hele vejen igennem uddannelsessystemet. Det er vigtigt, at vi får skabt nogle arbejdskulturer, der skal kunne bruges hele livet og ikke kun i skolelivet – det gør vi bedst ved at geninvestere i uddannelsessektoren, så vi kan skabe et læringsmiljø, der er i verdensklasse.

Hvis regeringen får lov til at fortsætte deres uigennemtænkte nedskæringer af uddannelsessektoren, så kan man blive bekymret for, at vores skolesystem skal ende som beskrevet i 'Det forsømte forår'. Vores ungdom fortjener så godt et udgangspunkt som muligt – og det gør vi ved at investere i uddannelserne og ikke ved at spare på uddannelserne!

Husk nu DNA’et i det danske uddannelsessystem

Ved at sørge for bedst mulige arbejdsmiljø for både folkeskoleelever, og gymnasieeleverne, og for dem, der vælger en lang videregående uddannelse og ikke mindst dem, som har valgt at tage en erhvervsuddannelse. Som sagt, så er der beskrevet et uinteressant læringsmiljø i Scherfigs klassiker, nemlig et læringsmiljø, hvor der mangler kreativitet, virkelyst og drømme.

Kære Lars Løkke, Merete Riisager og Tommy Ahlers, pas nu på, at I ikke giver køb på undervisernes faglighed

Men det er netop disse elementer, der udgør det helt særlige DNA, og gør det danske uddannelsessystem unikt. Det er grundstammen for vores fremtidige voksnes uddannelser. Det er det, som der skal kæmpes for at bevare, så kære Lars Løkke, Merete Riisager og Tommy Ahlers, pas nu på, at I ikke giver køb på undervisernes faglighed i jagten på, at I kan give skattelettelser.

Dertil er uddannelse en for vigtig ressource at gamble med!

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingskandidat, og viceborgmester for Socialdemokratiet i Aarhus

Gymnasielærer, og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds


Flere artikler om emnet